Besluttet 16. september, Vesterbro Lokaludvalg
Orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen
Vesterbro Lokaludvalg orienteres om bevilling af midler fra Lillepuljen. Lokaludvalget har i denne runde modtaget 19 ansøgninger til Lillepuljen. Puljeansøgningerne behandles som udgangspunkt som B-sag.
Kort fortalt
- Forslaget
- Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. august 2026 til efterretning.
- Hvem
- Vesterbro Lokaludvalg
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Lokaludvalg besluttede fordeling af 2026-puljemidler på det ordinære møde i september 2025. Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.
- Næste skridt
- Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.
Sagens vej
- 17. juniVesterbro LokaludvalgBesluttet
- 16. septemberVesterbro LokaludvalgBesluttet
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forpersonen indstiller,
• at Vesterbro Lokaludvalg tager orientering om bevilling af midler fra Lillepuljen med ansøgningsfrist d. 15. august 2026 til efterretning.
Problemstilling
I henhold til kommissorium for lokaludvalg har Vesterbro Lokaludvalg to puljer (Vesterbropuljen og Lillepuljen), hvorfra eksterne ansøgere kan søge om økonomisk støtte til lokale projekter, der virker dialogskabende og netværksdannende i bydelen. De nærmer kriterier for støtte er besluttet af lokaludvalget og kan ses på følgende hjemmeside: https://vesterbrolokaludvalg.kk.dk/puljemidler
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 19 ansøgninger til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. august 2026. Det samlede ansøgte beløb var 236.460 kr.
Ansøgningerne ligger tilgængeligt i Grant One og kan tilgås via fremsendte link og MitID.
Opsummering af de enkelte ansøgninger kan ses i vedhæftede bilag.
Løsning
Ved ansøgningsfristen d. 15. august 2026 har Vesterbro lokaludvalg modtaget 19 ansøgninger til Lillepuljen, hvortil lokaludvalgets puljeudvalg har truffet følgende beslutninger:
Ansøgning
Ansøgt beløb
Bevilget beløb
Begrundelse
1
"Monstre i Mørket" - Gratis Halloween & Efterårshygge på Kvægtorvet
14.000
6.000
Vi værdsætter jeres arbejde for at skabe gode aktiviteter for det store fællesskab på Vesterbro. Vi håber, at I i jeres kommunikation også vil have lokal fokus.
Pga. prioritering af vores midler andet steds gives ansøgningen delvis støtte. Støtten er øremærket udgifter til hoppeborgen.
2
"Prøv at være Forfatter & Tegner" på Vesterbro Bibliotek
6.000
6.000
Mange tak for ansøgningen til et fint projekt, som passer ind i bibliotekets rammer. Vi håber på, at I gør plads til så mange som muligt, så endnu flere kan få glæde af projektet.
Ansøgningen gives fuld støtte.
3
Galleriaften 3yoonay (I dine øjne): Gæstfrihed, langsommelighed og marokkansk-danske rødder
15.000
10.000
Mange tak for en spændende ansøgning, der bidrager til det kunstneriske miljø på Vesterbro. Ansøgningen gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds.
Støtten er øremærket honorar, stoleleje og forplejning.
4
Mother of Cats
6.500
6.500
Vi sætter særligt pris på projektets brede målgruppe, herunder fokus på også at inkludere mere sårbare personer i sin sfære og rummelighed.
Projektet gives fuld støtte.
5
Lulus Magiske Stjerne
15.000
7.500
Vi vil gerne bakke op om jeres forestilling, og som vi har læst gode anmeldelser fra på Østerbro. Vi håber derfor også på, at vil kunne genbruge derfra ift. kostumer og musik.
Projektet gives delvis støtte pga. prioritering ag midler andet steds.
6
Mad med Mening
15.000
0
Vi er vilde med projektets formål og din egne entusiasme for at hjælpe medmennesker i en udsat situation. Vi kan dog være lidt bekymrede for forhold omkring hygiejne og de krav, der kan være på det område. Derfor giver vi dit projekt afslag på støtte.
Vi vil dog klart opfordre dig til at tage fat andre parter, der kan hjælpe dig med at få din ide ført ud i livet. Vi tænker særligt på:
https://junkfood.dk/
https://hjaelpdinnaeste.org/
Hvis du har brug for yderligere kontakt eller at vi tager den første dialog med dem, gør vi gerne det.
Mange gange held og lykke med dit projekt.
7
Materialer og formidling til gratis workshops på Spor10
12.000
7.000
Vi værdsætter projektets brede målgruppe og aktiviteter i Jernbanebyen som nyt byområde på Vesterbro. Projektet gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds.
Støtten er øremærket udgifter til kunstmaterialer.
8
How Do Artists Survive
15.000
10.000
Projektet lyder spænende, men vi bemærker også at det forventede antal deltagere ikke er særligt højt.
Pga. prioritering af vores midler andet steds gives projektet delvis støtte.
9
Circular Treasure Tuesdays
14.375
0
Vi så gerne et tættere samarbejde med lokale aktører f.eks. ift. dj og promovering. Vi kan godt lide din ide ed billigere stand priser, men havde derfor foretrukket, hvis prisen var endnu lavere.
Pga. ovenstående samt pga. prioritering af vores midler andet steds gives projektet afslag på støtte.
10
Kulturnatten på Baghold: STEP & AMBIENT
15.000
0
Projektet gives afslag pga. prioritering af vores midler andet steds.
11
Picnic: Oplæsning i Arne Jacobsens pavillionerne ved Enghaveparken
14.745
0
Projektet gives afslag pga. prioritering af vores midler andet steds.
12
If I Wasn't Sick I'd Be A Machine - Udstilling til kunstfestival i den brune kødby
10.000
10.000
Vi bemærker en god lokalforankring i projektet samt fokus på et yngre vækstlag på Vesterbro. Projektets gives derfor fuld støtte.
13
Repair Cafe Vesterbro 2026 - september-december
6.300
1.300
Vi kan desværre ikke støtte jeres julefrokost, da det ikke er et åbent event. Men vi vil gerne støtte forplejningen ved jeres almindelige åbne måder. Derfor gives delvis støtte, som er øremærket udgifter til de åbne møder.
Vi opfordrer jer yderligere til at kontakte lokaludvalgets grønne taskforce for yderligere dialog om muligheder i bydelen.
14
Karen Blixens 'Breve fra et land i krig'
15.000
0
I vores vurdering af projektet mangler vi et overordnet fokus på Vesterbro samt flere lokale samarbejdspartnere. Dertil bemærker vi en forholdsvis stor post til annoncering, hvilket ift. det resterende budget undrer os.
Pga. ovenstående samt prioritering af vores midler andet steds, gives ansøgning afslag på støtte.
15
Danmarks Næste Ungdomsserie - Visning og Fællesspisning
11.290
5.000
Vi sætter pris på projektets karakter med en ung målgruppe og visning på Vesterbro, hvor vi gerne vil bakke op jeres fællesspisning. Pga. prioritering af vores midler andet steds, kan vi desværre kun tilbyde jer delvis støtte.
Vi håber, i kan skaffe de resterende midler andre steder fra.
16
Olafs Alter - et møde mellem to queer kunstnere
15.000
10.000
Projektet gives delvis støtte pga. prioritering af midler andet steds.
17
Kirsten Ortwed - Digital Works
15.000
7.000
Vi vil gerne bakke op om jeres samarbejde med Kirsten Ortwed og projektets høje kunstneriske kvalitet i et af Vesterbros nyere kunst-initiativer. Pga. prioritering af midler andet sted gives ansøgningen derfor delvis støtte.
Støtten er øremærket udgifter til ferniseringen og Kirsten Ortweds honorar.
18
Ekkosystem//Økosystem
15.000
15.000
Vi værdsætter projektets grønne fokus, som taler ind i flere af lokaludvalgets fokusområder. Der er en god lokal forankring og brug af lokale lokationer. Projektet gives derfor fuld støtte.
19
Opening Soon - plakatudstilling på Vesterbro
6.250
6.250
Vi takker for ansøgningen til et spændende projekt, som vi tror på vil undre og sætte gang i tankerne hos forbipasserende. Vi værdsætter yderligere projektets måde at bruge byens rum på.
Støtten gives under forudsætning af, at plakaterne hænges lovligt op.
Økonomi
Vesterbro Lokaludvalg har modtaget 19 ansøgning til Lillepuljen med ansøgningsfrist 15. august 2026. Det samlede ansøgte beløb var 236.460 kr.
• Fuld støtte: 5 ansøgninger
• Delvis støtte: 9 ansøgninger
• Afslag: 5 ansøgninger
Der er tildelt støtte for 107.550 kr. i Lillepuljen. Midlerne er fratrukket dispositionen i Vesterbropuljen 2026.
Videre proces
Sekretariatet har givet ansøgerne besked og sletter ansøgningerne på medlemmernes side, efter det ordinære møde er afholdt.
Beslutning
Lokaludvalg besluttede fordeling af 2026-puljemidler på det ordinære møde i september 2025.
Lokaludvalget besluttede kriterier til fordeling af puljemidler, eksterne ansøgninger på det ordinære møde i juni 2023.
Bilag
- oversigt - ansøgninger Lillepuljen
Kilde: Københavns Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.