Besluttet 17. september, Sundheds- og Omsorgsudvalget
Udmøntning af midler til det samlede demensområde
Sundhed- og Omsorgsudvalget (SUND) skal godkende udmøntning af midler til demensområdet fra 2027 og frem jf. budgetaftalen for Budget 2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Sundhed- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af de afsatte midler til det samlede demensområde.
- Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at den samlede demenspakke i 2027 og 2028 finansieres via dels de afsatte budgetmidler og dels gennem dele af de overopfyldte administrative effektiviseringer fra 2025.
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt.
- Næste skridt
- Når SUND har endeligt godkendt udmøntningen af midlerne til demensområdet, vil midlerne blive udmøntet fra 2027 og 2028.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
• at Sundhed- og Omsorgsudvalget godkender udmøntningen af de afsatte midler til det samlede demensområde.
• at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at den samlede demenspakke i 2027 og 2028 finansieres via dels de afsatte budgetmidler og dels gennem dele af de overopfyldte administrative effektiviseringer fra 2025.
Problemstilling
På baggrund af budgetaftalen for Budget 2027 har aftalepartnerne bestående Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberale Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti truffet beslutning om at afsætte midler til en samlet demenspakke for at styrke demensindsatsen.
Parterne har afsat 7,4 mio. kr. på service i 2027, 8,4 mio. kr. i 2028, 4,4 mio. kr. i 2029 og 1,8 mio. kr. i 2030. Parterne er enige om, at midlerne skal udmøntes af Sundheds- og Omsorgsudvalget på det samlede demensområde.
Mio. kr.
2027
2028
2029
2030
Budget
7,4
8,4
4,4
1,8
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har forud for budgetforhandlingerne til Budget 2027 udarbejdet tre budgetnotater på demensområdet jf. bilag 1:
• SU19 Øget fokus på tidlig opsporing og målrettet støtte til borgere med demens (bevillingsudløb)
• SU21 Rettidig opsporing af borgere med demens (bevillingsudløb), og
• SU41 En samlet demenspakke til styrkelse af demensindsatsen.
De tre budgetnotater overstiger den afsatte økonomi med 3,4 mio.kr. i alle årene.
For at dække mankoen mellem den samlede økonomi for indsatserne og de afsatte midler i 2027 og 2028, foreslår forvaltningen, at der gøres brug af SUND’s overopfyldelse af administrative effektiviseringer fra 2025. Det daværende SUND valgte at håndtere de administrative besparelser, der var spredt udover årene fra 2025 til 2030, under et i 2025. Det betyder, at der i 2027 er frigjort et beløb på 9,4 mio. kr., 5,2 mio. kr. i 2028 og 0,9 mio., kr. i 2029. Der gøres opmærksom på, at midlerne ikke er varige, og disponeringen kan således heller ikke være varig.
I 2029 vil overopfyldesen af de administrative effektiviseringer kunne bidrage med 0,9 mio. kr., men det vil ikke være tilstrækkeligt til at alle indsatser kan fortsætte.
Forvaltningen lægger således op til, at alle 17 indsatser videreføres, uden nedjusteret økonomi i 2027 og 2028. Fra 2029 og frem skal der tilvejebringes yderligere finansiering enten via budgetmidler eller ældrereformsmidler – jf. tabel nedenfor.
Nr.
Mio. kr.
2027 p/l
2027
2028
2029
2030
1.
Målrettet støtte før, under og efter udredning (SU19-a)
1.400
1.400
1.400
1.400
2.
Opsporing af demens blandt etniske minoriteter (SU19-b)
575
575
575
575
3.
Støtte til at forstå rettidigheder og muligheder (SU19-c)
725
725
725
725
4.
Ansættelse af demensfaglig rådgiver mhp. rettidig opsporing af demens i lokalsamfundet (SU21)
688
688
688
688
5.
Frikøb af videnspersoner 1 dag om ugen 1 år på alle enheder (SU41-A1)
2.250
3.000
750
0
6.
Afholdelse af 2x årlig demensdag for ledere og videnspersoner (SU41-A2)
300
400
100
0
7.
Ansættelse af en læringskonsulent (SU41-A3)
450
600
150
0
8.
Indkøb af VR (SU41-A4)
500
0
0
0
9.
Frikøb af medarbejdere på kompetenceudvikling (SU41-A5)
937
1.250
313
0
10.
Opfølgningspakke til forankring (SU41-A6)
0
0
500
0
11.
Udbredelse af viden om forebyggelse af demens (SU41-B1)
200
70
70
70
12.
Styrket indsats ved syns- og høretab (SU41-B2)
750
725
725
0
13.
Rådgivning til familie og netværksstøtte (SU41-C1)
650
650
650
650
14.
Udbredelse af fællesskabs- og højskoleaktiviteter (bevillingsudløb) (SU41-C2)
800
720
720
720
15.
Understøttelse af indsatserne B og C i SU41, projektledelse (SU41-D1)
550
550
0
0
16.
Understøttelse af indsatserne B og C i SU41, Administrativ understøttelse i Center for Demens (SU41-D2)
0
385
385
385
I alt for alle indsatser
10.775
11.738
7.751
5.213
Finansering ved hjælp af overopfyldt administrative besparelser
3.388
3.388
900
0
Midler givet med Budget 2027 (i perioden 2027-2030)
7.387
8.350
4.363
1.825
Manko mellem tildelt budget og mulige indsatser
0
0
-2.488
-3.388
*Der er foretaget enkelte tekniske korrektioner i tabellen i fordelingen mellem indsatserne i forhold til de fremlagte budgetnotater. Beløb summer på totalen.
Forvaltningen vender tilbage med en sag på et kommende udvalgsmøde, der adresserer mankoen fra 2029 og frem i den samlede demensindsats.
Politisk handlerum
Jf. budgetaftalen for Budget 2027 har aftaleparterne besluttet at give Sundheds- og Omsorgsudvalget handlerum til at fordele de afsatte midler, inden for den nævnte økonomiske ramme.
Økonomi
Jf. ovenstående.
Det bemærkes, at udmøntningen af midler er med forbehold for 2. behandling af budgetforslag 2027 på møde i Borgerrepræsentationen den 1. oktober 2026, hvor de afsatte midler i Budget 2027 endeligt udmøntes til SUND’s ramme.
Videre proces
Når SUND har endeligt godkendt udmøntningen af midlerne til demensområdet, vil midlerne blive udmøntet fra 2027 og 2028.
Da de opfyldte administrative effektiviseringer er placeret på bevillingen ’administrativ’, mens indsatserne til demensområdet er placeret på hhv. ’sundhed’ og ’ældre’, kræves det, at forvaltningen – såfremt udvalget vælger at gøre brug af midlerne – udarbejder en sag om omplacering mellem bevillingerne. Forvaltningen vil tage hånd om dette i den næstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer.
SUND vil få forelagt sag om de resterende midler fra overopfyldelsen af administrative effektiviseringer på møde den 6. oktober 2026, mens en sag vedr. prioritering af ældrereformmidlerne fra budget 2028 og frem vil blive forelagt udvalget medio 2027.
Forvaltningen vender herudover tilbage med en sag på et kommende udvalgsmøde med forslag til håndtering af bevillingsudløb på demensområdet fra 2028 og frem.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Bilag
- Bilag 1. Budgetnotater på demensområdet
Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.