Besluttet 17. september, Sundheds- og Omsorgsudvalget
Udmøntning af Ældreformmidlerne fra 2027 og frem
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte før sommerferien, at ældrereformmidlerne prioriteres til otte indsatser. På baggrund af de politiske drøftelser på udvalgsmødet den 18. juni har forvaltningen udarbejdet et overblik over udmøntningen af ældrereformmidlerne til orientering.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forvaltningens overblik over udmøntning af ældrereformmidler fra 2027 og frem tages til efterretning.
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev taget til efterretning.
- Næste skridt
- SUND vil i 2027 blive præsenteret for et forslag til prioritering af de resterende ældrereformmidler fra 2028 og frem.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
• at forvaltningens overblik over udmøntning af ældrereformmidler fra 2027 og frem tages til efterretning.
Problemstilling og løsning
Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) godkendte den 18. juni 2026, at der fra 2027 og frem prioriteres 15,6 mio. kr. af ældrereformmidlerne til otte indsatser.
Indsatserne har både fokus på at styrke det, der allerede fungerer godt og på at igangsætte nye tiltag. Alle indsatser tager udgangspunkt i kerneværdierne i ældrereformen om øget selvbestemmelse for ældre, større tillid til medarbejdere samt et tættere samspil med pårørende og civilsamfundet.
De otte prioriterede indsatser er:
• Rammeløft til plejehjem på mad- og måltidsområdet
• Højskoleophold i Danmark for ældre (ny overskrift jf. rettelsesblad fra den 18. juni 2026)
• Daghøjskole for hjemmeboende ældre (ny overskrift)
• Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin
• Styrket medicinsikkerhed på plejehjem
• Faste midler til kultur- og fællesskabsaktiviteter på plejehjem
• Styrket kommunikation om Københavns Ældreråd
• Aktivt medborgerskab og naboskab gennem Nabocirkler (2028 og frem)
Af bilag 1 følger forvaltningens overblik over udmøntning af de otte prioriterede indsatser. Udvalget har desuden afsat en del af ældrereformmidlerne til omkostninger forbundet med midlertidig overgang til godkendelsesmodel ved udbud af helhedspleje i 2027.
Seniorhøjskoler og daghøjskoler
Indsatsen vedrørende velfærdsrejser er justeret, så den nu omfatter højskoleophold i Danmark for ældre, jf. rettelsesblad fra mødet den 18. juni 2026. Indsatsen målrettes hjemmeboende ældre med begrænset netværk og risiko for ensomhed. Fra 2027 afsættes der årligt 1,985 mio. kr. til højskoleophold i Danmark.
På mødet den 18. juni 2026 godkendte udvalget at afsætte 0,685 mio. kr. til seniorhøjskoler i samarbejde med civilsamfundet. Indsatsens overskrift er ændret til "daghøjskoler for hjemmeboende ældre". Formålet er at fokusere på hjemmeboende ældre i risiko for ensomhed i samarbejde med civilsamfundsaktører. Selve indsatsen er ikke justeret. Midlerne er justeret en smule, og der lægges derfor op til at afsætte 0,700 mio. kr. årligt til daghøjskoler for hjemmeboende ældre.
Justeringerne ændrer ikke den overordnede økonomiske ramme eller den politiske prioritering af midlerne til seniorhøjskoler og daghøjskoler fra 2027 og frem.
Nabocirkler
SUND traf beslutning om, at der fra 2028 skal etableres Nabocirkler, og at finansieringen skal findes ved reduktion af budgettet til højskoleophold. Forvaltningen foreslår, at finansieringen af Nabocirklerne drøftes i forbindelse med udmøntningen af de resterende ældrereformmidler – herunder om finansieringen skal findes ved reduktion af højskoleophold eller ved disponering af de resterende ca. 17 mio. kr. Ved drøftelsen vil udvalget desuden få mulighed for at få udfoldet konceptet omkring Nabocirkler yderligere.
Økonomi
Initiativerne er finansieret i sin helhed af ældrereformmidlerne, som er en del af Sundheds- og Omsorgsudvalgets eksisterende budgetramme. Udmøntningen til de konkrete initiativer indebærer dermed alene en omplacering af budgetmidler, inden for udvalgets ramme.
Tabel 1. Udmøntning af ældrereformmidler til konkrete indsatser
Udmøntning af ældrereformmidler (1.000 kr. 2027 p/l)
2027
2028
2029
2030
Varig
1. Rammeløft til plejehjem på mad- og måltidsområdet
10.000
10.000
10.000
10.000
10.000
2. Højskoleophold i Danmark for ældre
1.985
1.985
1.985
1.985
1.985
3. Daghøjskoler for hjemmeboende ældre
700
700
700
700
700
4. Nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin
1.425
-
-
-
-
5. Styrket medicinsikkerhed på plejehjem
-
1.420
1.420
1.420
1.420
6. Faste midler til kultur- og fælleskabsaktiviteter på plejehjem
1.300
1.300
1.300
1.300
1.300
7. Styrket kommunikation om Københavns Ældreråd
200
200
200
200
200
8. Aktivt medborger- og naboskab gennem Nabocirkler
[0]
[1.000]
[1.000]
[1.000]
[1.000]
Udmøntet i alt
15.610
15.605
15.605
15.605
15.605
Midler fra ældrereform (afsat i budget 2025 fra 2027 og frem)
30.610
33.448
33.448
33.448
33.448
Difference (overskud/underskud)
15.000
17.843
17.843
17.843
17.843
Godkendelsesmodel ifm. udbud af helhedspleje
15.000
-
-
-
-
Difference (overskud)
0
17.843
17.843
17.843
17.843
Videre proces
SUND vil i 2027 blive præsenteret for et forslag til prioritering af de resterende ældrereformmidler fra 2028 og frem.
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.
Bilag
- Bilag 1. Notat om udmøntning af ældrereformmidler
Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.