København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 21. september, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget

Ændring af forretningsorden for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget (forperson, forkvinde eller formand)

Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 2026 medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand.

Kort fortalt

Forslaget
  • Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender ændringerne i Forretningsorden for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget, der følger af det vedtagne medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand, jf. bilag 1.
Hvem
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Det følger af § 17 i udvalgets forretningsorden, at ændringer i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalgets forretningsorden skal undergives to behandlinger i udvalget med mindst 14 dages mellemrum.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,

• at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender ændringerne i Forretningsorden for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget, der følger af det vedtagne medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand, jf. bilag 1.

Problemstilling

Den 21. maj 2026 vedtog Borgerrepræsentationen bl.a., at benævnelsen ”forperson” ændres til ”enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’” i kommunens styrelsesvedtægt, forretningsordener samt bestyrelsesvedtægter, så den udpegede eller valgte person selv kan vælge, hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge.

Løsning

Det foreslås, at benævnelserne ”forperson” og ”næstforperson” i forretningsordenen ændres til hhv. ”enten forperson, forkvinde eller formand” og ”enten næstforperson, næstforkvinde eller næstformand”. Derudover foretages en enkelt korrektur, idet der mangler et ord i den eksisterende forretningsorden.

De foreslåede ændringer fremgår med ændringsmarkeringer af bilag 1: ”Forretningsorden for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget med foreslåede ændringer”.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Udvalget har mulighed for at foreslå yderligere ændringer til forretningsordenen.

Videre proces

Det følger af § 17 i udvalgets forretningsorden, at ændringer i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalgets forretningsorden skal undergives to behandlinger i udvalget med mindst 14 dages mellemrum.

Såfremt indstillingen godkendes af udvalget den 21. september 2026, oversendes indstillingens 1. at-punkt vedr. ændringer af forretningsordenen til 2. behandling den 19. oktober 2026. Godkendes indstillingens 1. at-punkt af Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget den 19. oktober 2026, træder den ændrede forretningsorden i kraft straks efter mødet den 19. oktober 2026.

Bilag

  • Bilag 1. Forretningsorden for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget 2026-2029 med foreslåede ændringer

Kilde: Københavns Kommune, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.