København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 24. september, Vanløse Lokaludvalg

Forslag til midlertidige og mindre anlægsprojekter

Københavns Kommune har i de kommende 2 år afsat midler til at gennemføre midlertidige og mindre anlægsprojekter rundt omkring i byen. I 2027 er der afsat 3 mio. kr. til formålet, hvilket forventes at række til anlæg af ca. tre mindre projekter, mens der i 2028 er afsat 2 mio. kr.

Kort fortalt

Forslaget
  • Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. pulje til midlertidige og mindre anlægsprojekter til efterretning og beslutter, om lokaludvalget har et midlertidigt og omkostningslet vej- eller byrumsprojekt, der egner sig til at melde ind til puljen.
Hvem
Vanløse Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. 1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om pulje til midlertidige og mindre anlægsprojekter til efterretning. 2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at melde Vanløse Bymidte ind med begrønning på Vanløse Torv og de omkringliggende veje i form af plantekasser mv. for at synliggøre muligheder for en kommende helhedsplan bl.a. en sikring af ledelinjerne til de blinde og eventuelle muligheder for offentligt toilet. Sagen kvalificeres i Fagudvalget for Byplan og Trafik og færdiggøres af formanden.
Næste skridt
Forvaltningen kvalificerer forslagene og udarbejder indstilling til Klima-, Miljø og Teknikudvalget i starten af 2027. Anlægget forventes at ske i løbet af 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Formanden indstiller,

• at Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. pulje til midlertidige og mindre anlægsprojekter til efterretning og beslutter, om lokaludvalget har et midlertidigt og omkostningslet vej- eller byrumsprojekt, der egner sig til at melde ind til puljen.

Problemstilling

Københavns Kommune har i de kommende 2 år afsat midler til at gennemføre midlertidige og mindre anlægsprojekter rundt omkring i byen. I 2027 er der afsat 3 mio. kr. til formålet, hvilket forventes at række til anlæg af ca. tre mindre projekter, mens der i 2028 er afsat 2 mio. kr.

Lokaludvalgene er inviteret til at indmelde projekter for 2027 og 2028, som udvælges pba. administrationsgrundlaget, og hvor det vægtes højt, hvis projekterne allerede har været genstand for borgerinddragelse, så de er modnet med input fra borgere, eller udspringer af lokale ønsker.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen holdt den 10. september et informationsmøde, hvor de informerede om kriterierne for puljen. Her deltog Catharina Næsby Malkki på vegne af Vanløse Lokaludvalg, og Catharina kan derfor orientere om mødets indhold.

Fristen for at indsende input og ønsker er den 22. oktober 2026. Forvaltningen kvalificerer forslagene og udarbejder indstilling til Klima-, Miljø og Teknikudvalget i starten af 2027. Anlægget forventes at ske i løbet af 2027

Følgende projekttyper hører under administrationsgrundlaget

• Trafik- og byrumsforsøg

• Midlertidige byrumsprojekter – herunder ’Sommergader’

• Mindre trafik-, byrums- og begrønningsprojekter - herunder krydsningsheller

• Fremtidige bylivsgadepuljer

Endvidere skal projekterne opfylde kriterier, som er oplistet herunder

• Trafikforsøg der kan gennemføres på steder, hvor de har mulighed for at forbedre forhold for gående og cykler.

• Projekter der kan give et bedre vidensgrundlag eller kvalificere kommende eller planlagte indsatser, fx i forbindelse med bydelsplaner, foranalyser for anlægsprojekter eller i forbindelse med planlagt genopretning.

• Projekterne udvælges på baggrund af forvaltningens vurdering af behov og realiserbarhed, samt dialog med lokale aktører som områdefornyelser og lokaludvalg. Herunder indgår en vurdering af behov for yderligere borgerinddragelse og om dette kan rummes økonomisk og tidsmæssigt.

• Der etableres ikke yderligere udeservering i forbindelse med etablering af byrumsforsøgene eller de midlertidige byrumsprojekter – herunder sommergader (jf. KTU 2. februar 2026).

• Projekterne anlægges i forskellige bydele for at opnå geografisk spredning.

I kan læse mere om kriterierne i den politiske indstilling her: Administrationsgrundlag for midlertidige og mindre anlægsprojekter | Københavns Kommune.
Projekttyperne uddybes i bilag 2 på internetdagsorden. Som inspiration til mulige projekter er der i 2026 er etableret to sommergader i Indre By – i hhv. Studiestræde og Skindergade, men i præsentationen fra infomødet er også vist et eksempel på krydsningsheller.

Præsentation fra infomødet er vedhæftet, på internetdagsorden er yderligere vedlagt skabelon til indmelding, bilag 2 med beskrivelse af projekttyper samt opfølgning med spørgsmål og svar fra infomødet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering vedr. pulje til midlertidige og mindre anlægsprojekter til efterretning og beslutter, om lokaludvalget har et midlertidigt og omkostningslet vej- eller byrumsprojekt, der egner sig til at melde ind til puljen.

Økonomi

Indstillingen har ingen konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Forvaltningen kvalificerer forslagene og udarbejder indstilling til Klima-, Miljø og Teknikudvalget i starten af 2027. Anlægget forventes at ske i løbet af 2027.

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om pulje til midlertidige og mindre anlægsprojekter til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at melde Vanløse Bymidte ind med begrønning på Vanløse Torv og de omkringliggende veje i form af plantekasser mv. for at synliggøre muligheder for en kommende helhedsplan bl.a. en sikring af ledelinjerne til de blinde og eventuelle muligheder for offentligt toilet. Sagen kvalificeres i Fagudvalget for Byplan og Trafik og færdiggøres af formanden.

Bilag

  • Præsentation af pulje til midlertidige og omkostningslette vej- og byrumsprojekter
  • Bilag 2 - Projektkategorier
  • Opfølgning fra møde med KTF om midlertidige og mindre anlægsprojekter
  • Skabelon til LU Midlertidige og mindre anlægsprojekter

Kilde: Københavns Kommune, Vanløse Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.