København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 29. september, Nørrebro Lokaludvalg

Beslutning om deltagelse i henvendelse om direkte valg til lokaludvalg

Christianshavns Lokaludvalg har udarbejdet et forslag om at ændre valgformen for de 15 ikke-politiske medlemmer af lokaludvalgene til direkte valg. Forslaget blev drøftet på et møde i LUFT (lokaludvalgsforpersonskredsen) d. 24. august.

Kort fortalt

Forslaget
  • Lokaludvalget drøfter og beslutter om Nørrebro Lokaludvalg vil være medafsender på en fælles henvendelse om direkte valg som valgform til lokaludvalgene, udarbejdet af Christianshavns Lokaludvalg.
Hvem
Nørrebro Lokaludvalg
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Lokaludvalget drøftede og besluttede, at man ikke vil være medafsender på en fælles henvendelse om direkte valg som valgform til lokaludvalgene, udarbejdet af Christianshavns Lokaludvalg. Men der arbejdes videre med spørgsmålet i lokaludvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

• at Lokaludvalget drøfter og beslutter om Nørrebro Lokaludvalg vil være medafsender på en fælles henvendelse om direkte valg som valgform til lokaludvalgene, udarbejdet af Christianshavns Lokaludvalg.

Problemstilling

Christianshavns Lokaludvalg har udarbejdet et forslag om at ændre valgformen for de 15 ikke-politiske medlemmer af lokaludvalgene til direkte valg.

Forslaget blev drøftet på et møde i LUFT (lokaludvalgsforpersonskredsen) d. 24. august. Lokaludvalgsforpersonskredsen besluttede at drøfte forslaget i hver sit lokaludvalg på førstkommende møder.

Uddrag af forslag til valgmodel for de ikke-politiske medlemmer fra Christianshavns Lokaludvalg

Der vælges 15 personer til Lokaludvalget hvert fjerde år. Alle over 18 år med bopæl i lokaludvalgsområdet kan stille op, med et vist antal stillere – f.eks. 10.
Der fastsættes tidspunkter – frister - for valghandlingen.

• Herefter udsendes der valgmateriale til alle borgerne i lokalområdet, som så inden for en tidsfrist kan stemme.

• Eller valget foregår samtidigt med kommune- og regionsrådsvalget.

Se det fulde forslag fra Christianshavns Lokaludvalg i bilag.

Rammen for valg til Lokaludvalg
Det er ikke inden for lovmæssige rammer muligt at lave direkte valg til lokaludvalgene. Valget til lokaludvalgene er bestemt af Regulativ for Lokaludvalg, som er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter reglerne i Kommunestyrelsesloven § 65d. En gennemførelse af direkte valg til lokaludvalg vil muligvis kræve en ændring af lov om kommunernes styrelse.

Baggrunden for at f.eks. Ældrerådet kan afholde direkte valg, er at de opererer under anden lovgivning.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og beslutter om Nørrebro Lokaludvalg vil være medafsender på en fælles henvendelse om direkte valg som valgform til lokaludvalgene, udarbejdet af Christianshavns Lokaludvalg.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og besluttede, at man ikke vil være medafsender på en fælles henvendelse om direkte valg som valgform til lokaludvalgene, udarbejdet af Christianshavns Lokaludvalg. Men der arbejdes videre med spørgsmålet i lokaludvalget.

Bilag

  • Forslag til ændring af valgmetode til lokaludvalgene

Kilde: Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.