Katalog til at styrke fremdriften i udarbejdelsen af lokalplaner og mål for sagsbehandlingstider

Indstilling

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
godkender,

• at
katalog over tiltag til at styrke fremdriften udarbejdelsen af lokalplaner
(bilag 2) tages til efterretning.

• at
forvaltningen indarbejder udviklere og grundejeres input i de allerede
vedtagne tiltag til at styrke fremdriften i udarbejdelsen af lokalplaner,
som beskrevet i afsnittet Løsning.

• at
forvaltningen fastholder det nuværende servicemål, hvor den maksimale
ventetid for at opstarte en lokalplan gennemsnitligt er seks måneder
(Model A).

• at
medlemsforslag om sagsbehandlingsgaranti for lokalplaner stillet af Det
Konservative Folkeparti, jf. Borgerrepræsentationen den 20. august 2026,
hermed er håndteret.

Problemstilling

I
Overførselssagen 2025-2026 (BR 30. april 2026) (A, B, C, F, I, O, V, Ø og Å)
indgik det, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget inden forhandlingerne om Budget
2027 skulle forelægges et katalog med forslag til at styrke fremdrift i
udarbejdelsen af lokalplaner, herunder modeller for mål for
sagsbehandlingstider for forskellige kategorier af lokalplaner. Forvaltningen
skulle også inddrage input fra større udviklere og grundejere i regi af
opfølgning på eksekveringsprogram for flere boliger. Eksekveringsprogram for
flere boliger blev vedtaget af konstitueringskredsen ifm. kommunalvalget i 2025
(BR 5. december 2025). Eksekveringsprogrammet skal sikre, at planlagte
boligprojekter bliver realiseret hurtigere og mere effektivt, hvorfor fremdrift
på lokalplanområdet også indgår.

Forud for
Overførselssagen 2025-2026 godkendte Teknik- og Miljøudvalget Indsats for
nedbringelse af ventelisten for lokalplaner (TMU 16. december 2024), Borgerrepræsentationen
godkendte opfølgning på tiltag i Indsats for nedbringelse af ventelisten for
lokalplaner (BR 19. juni 2025) og Klima-, Miljø- og Teknikudvalget blev
orienteret om budgetanalysen for lokalplanområdet (KTU 27. april 2026).

På
Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 17. august 2026 forelagde
forvaltningen indstilling om katalog til at styrke fremdriften i udarbejdelsen
af lokalplaner og mål for sagsbehandlingstider. Indstillingen blev sendt
tilbage til forvaltningen mhp. yderligere oplysninger, hvorfor forvaltningen nu
forelægger en justeret indstilling med et samlet katalog over tiltag til at
styrke fremdriften udarbejdelsen af lokalplaner (bilag 2) og tilføjelse af en
model C til mål for sagsbehandlingstider pba. beslutning i
Borgerrepræsentationen den 20. august 2026 om at udvalgshenvise medlemsforslag
om sagsbehandlingsgaranti på lokalplaner til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.
Forvaltningen blev i forbindelse med vedtagelse af medlemsforslaget pålagt at
udarbejde et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2027 om indførelse af en
sagsbehandlingsgaranti på maksimalt ét år for lokalplaner i kategorierne enkle,
ukomplekse og komplekse regnet fra modtagelse af
henvendelse til endelig vedtagelse. Budgetnotatet opnåede ikke finansiering ved
Budget 2027. Ifm. behandlingen af medlemsforslaget blev det drøftet, at
forslaget også skulle indgå i denne indstilling.

Løsning

Forvaltningen
har samlet set identificeret 24 tiltag til at nedbringe ventelisten og optimere
sagsgange for udarbejdelse af lokalplaner i Københavns Kommune pr. 1. august
2026, som er oplistet nedenfor. Tiltagene er opdelt i implementerede,
igangværende og fremtidige tiltag og er uddybet i bilag 2. Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen sideløbende som led i arbejdet med
Kommuneplan 2028 vil undersøge, hvorvidt og i så fald hvordan
kommuneplanlægningen kan bidrage til at fremskynde lokalplanlægningen
yderligere.

Implementerede
tiltag

• Flytning
af byggesagsbehandling internt i forvaltningen

• Færre
og enklere startredegørelser

• Nye
servicemål for lokalplaner

• Færre
bilag til lokalplanindstillinger

• Øget
delegation af lokalplansforslag

• Budgetanalyse
for Område for Byplanlægning

• Gennemgang
af afklaringsfasen, hvor følgende tiltag, listet nedenfor, blev
identificeret: 13. Kritiske udfordringer (i gang), 14. Planprioriteter (i
gang), 15. Milepæle, faser og tidsplan (i gang), 20. Organisering af
afklaringsfasen i portalen (afventer), 21. Koncept for projektmøder
(afventer), 22. Standardbestemmelser og detaljering (afventer), 23. Projektlog (afventer)

• Opnormering
på lokalplanområdet

• Dialog
med udviklere og bygherrer

• Omorganisering
af Klima og Byudvikling
Igangværende tiltag

• Indkøb
af ekstern bistand

• Øget
digital understøttelse

• Kritiske
udfordringer

• Planprioriteter

• Milepæle,
faser og tidsplan

• Ekstern
analyse af lokalplanområdet
Kommende tiltag

• Opfølgende
dialog med udviklere og bygherrer

• Delegation
af endelig vedtagelse af mindre lokalplaner (KTU 5. oktober 2026)

• Forsøg
med at lade bygherre skrive lokalplaner (KTU 5. oktober 2026)

• Organisering
af afklaringsfasen i lokalplanportalen

• Koncept
for projektmøder

• Standardbestemmelser
og detaljering

• Projektlog

• Gennemgang
af krav i lokalplaner (KTU 5. oktober 2026)

Effekten
af de igangsatte initiativer vil gradvist kunne ses i udviklingen i både
ventetid og procestid. Aktuelt er status, at nogle af de først implementerede
tiltag er begyndt at have effekt. Dog er det vigtigt at understrege, at
lokalplanprocesser løber over længere tid, og den fulde effekt af flere af
tiltagene kan derfor ikke ses endnu. Udviklingen i nytilkomne
lokalplananmodninger og igangsættelse af lokalplaner på venteliste følges tæt.
I august 2026 var ventelisten på 23 lokalplansager, og forvaltningen forventer,
at ventelisten vil være nede på 18 lokalplansager ved udgangen af 2026,
forudsat at tilgangen af nye sager ikke afviger markant.

Et af
tiltagene er dialog med større udviklere og bygherrer, hvorigennem
forvaltningen har modtaget en række input til at opnå øget fremdrift i
lokalplanprocessen. De eksterne input flugter i et vist omfang med de analyser,
som forvaltningen selv har lavet, hvorfor inputtene kan gennemføres gennem de
tiltag, som allerede er igangsat, eller det er besluttet at udføre.
Forvaltningen vil bruge inputtene til at kvalificere tiltagene yderligere. I
det følgende gennemgås de udfordringer, der er identificeret af større
udviklere og grundejere, samt hvordan de spiller sammen med tiltagene.

Prioritering
af kommunale hensyn

Udviklere
og bygherrer har fremhævet, at der er en manglende prioritering af
konkurrerende hensyn, som fx bevaring, miljø, støj, placering af kommunale
funktioner mv. Det kan føre til, at der kører flere parallelle processer i
lokalplanlægningen, hvor de forskellige kommunale hensyn kan være modstridende.
Denne udfordring vil indgå i forvaltningens arbejde med tidligere afklaring af
kritiske udfordringer og udvidet visitation (tiltag 13) samt planprioriteter
(tiltag 14), hvor der arbejdes med tidligt i lokalplanprocessen at
identificere udfordringer, skabe klarhed over kommunale behov og prioritere
hensyn, så det er tydeligt, hvad der er styrende i den konkrete sag.

Detaljeringsgrad
i lokalplaner

Udviklere
og bygherrer har fremhævet, at høj detaljeringsgrad i lokalplaner kan øge
behovet for dispensationer i den efterfølgende byggesag. Derudover kan det
udfordre salget af byggeretter, og det kan være svært at opnå byggeri med meget
lavt klimaaftryk, da det kræver brug af specifikke materialer. Forvaltningen
forsøger generelt at være imødekommende, når der er ønsker til specifikke
materialer med lavt klimaaftryk og arbejder løbende på at vurdere, i hvilke
tilfælde detaljeringsgraden kan reduceres uden at gå på kompromis med de
politiske mål og hensyn til omgivelserne. De klimarelaterede spørgsmål
behandles specifikt i Københavns Klimapartnerskab for Byggeri, hvor der
deltager 60 eksterne partnere fra hele byggeriets værdikæde. Forholdet om
detaljeringsgrad vil indgå i tiltaget om Standardbestemmelser og detaljering
(tiltag 22), og vil også indgå i den eksterne analyse af
lokalplanområdet (tiltag 16).

Udnyttelse
af ventetid

Udviklere
og bygherrer oplever ventetiden på opstart af sagsbehandling som en stor
udfordring. De anfører, at tiden på ventelisten kan anvendes mere konstruktivt,
hvis forvaltningen tidligere bidrager med input til, hvilke analyser mv. der
med fordel kan igangsættes som forberedelse til opstart af lokalplanprocessen.
Dette vil indgå i arbejdet med tidligere afklaring af kritiske udfordringer og
udvidet visitation (tiltag 13), så ventetiden kan bruges bedre.

Uklare
leverancer

Udviklere
og bygherrer har fremhævet, at det til tider er uklart, hvilke leverancer
(analyser, tegninger mv.) bygherre skal bidrage med og hvornår. Dette vil indgå
i arbejdet med planprioriteter (tiltag 14), så det undgås at de efterspurgte
leverancer er uklare.

Forhold
mellem kommuneplan og lokalplan

Udviklere
og bygherrer foreslog, at flere forhold afklares i forbindelse med
kommuneplanlægningen fremfor at være overladt til afklaring i de enkelte
lokalplaner, hvilket forvaltningerne vil afsøge mulighederne for i forbindelse
med den kommende kommuneplansproces.

Koordinering
på tværs af forvaltninger og internt i forvaltningerne

Udviklere
og bygherrer har fremhævet, at der er udfordringer med koordinering på tværs af
og internt i forvaltninger, hvilket gør lokalplanlægningen mere tids- og
ressourcekrævende end nødvendigt. Forvaltningen arbejder på at håndtere
problemstillingen, dels ved at delegere et større mandat til projektlederen af
lokalplansprocessen, som skal kunne træffe beslutninger efter input fra
fagmedarbejdere internt i Klima-, miljø og teknikforvaltningen og på tværs af
øvrige forvaltninger. Afdækning af hvordan dette kan ske, vil være et af
fokuspunkterne i den eksterne analyse af lokalplanområdet. Dels har Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen på baggrund af det politiske ønske om at sikre
flere betalbare boliger etableret en ny organisering af området, der udarbejder
lokalplaner, så der er større fokus på eksekvering, øget koordinering på tværs,
løbende monitorering af fremdrift og særligt fokus på lokalplaner med mange nye
boliger (tiltag 10). Samtidig er der tilført flere medarbejderressourcer til
området (tiltag 8).

Modeller
for mål for sagsbehandlingstider

På
baggrund af beslutning i Overførselssagen 2025-2026 har forvaltningen
beskrevet tre modeller for mål for sagsbehandlingstider. De tre modeller er
beskrevet nedenfor og er uddybet i bilag 3.

Model A:
Det nuværende servicemål fastholdes, hvor ventetiden for at opstarte en
lokalplan maksimalt må være gennemsnitligt seks måneder. Derudover aftales en
konkret tidsplan med bygherre for den enkelte sag, som tilpasses sagens
kompleksitet og behovet for særlige processer.

Model B:
Der genindføres et politisk fastsat servicemål for sagsbehandlingstiden i den
enkelte lokalplansag afhængigt af sagens kompleksitet (kategori 1-4), som var det gældende servicemål fra 2017 til juni 2025.

Model C:
Forvaltningen giver en sagsbehandlingsgaranti på maksimalt ét år fra første
henvendelse til kommunen til endelig vedtagelse af lokalplanen.

De
tidligere servicemål for lokalplaner, der var baseret på sagsbehandlingstid i
den enkelte sag (Model B), blev i 2025 erstattet med et nyt servicemål, hvor
den maksimale ventetid for at opstarte en lokalplan gennemsnitligt er seks
måneder (Model A) som led i Indsats for nedbringelse af ventelisten for
lokalplaner.

Aktuelt
aftaler forvaltningen og bygherre en tidsplan for hver enkelt sag, som
fastsættes ud fra kompleksitet og krav til særlige processer. Eksempelvis om
forvaltningen kan sende lokalplanforslag i høring uden politisk forelæggelse,
hvorvidt der skal laves tidlig inddragelse og længden på høringsperioden. Med
den model er målet for hver sag ambitiøst, men realistisk. Forvaltningen
bemærker, at det er forskelligt, hvordan bygherrerne tilrettelægger lokalplanprocessen
i samarbejde med forvaltningen. Nogle planlægger et mere komprimeret forløb,
hvor projektmøder ligger tæt og er klar til at forberede tegningsmateriale mv.
hurtigt. Andre bygherrer planlægger et lidt længere forløb, hvor der er mere
arbejdstid mellem projektmøderne. Dermed tilpasses tidsplanen til bygherres
ønsker.

Model A
har den fordel, at den retter servicemålet mod den udfordring, som især er
blevet peget på af bygherrer, nemlig ventetiden på at få igangsat en lokalplan.
Modellen giver samtidig forvaltningen mulighed for at prioritere den samlede
portefølje og nedbringe ventelisten, mens tidsplanen for den enkelte sag kan
tilpasses dens kompleksitet og de konkrete processer.

Model B
har den fordel, at den giver et enkelt og tydeligt mål for, hvor lang tid en
lokalplan inden for en given kategori som udgangspunkt bør tage. Det kan skabe
klare forventninger for både bygherre og forvaltning og gøre det lettere at
identificere sager, der overskrider servicemålet. Ulempen er, at et fast
tidsmål i mindre grad tager højde for, at lokalplansager inden for samme
kategori kan variere betydeligt i omfang, kompleksitet og proces. Modellen har
desuden mindre direkte effekt på ventelisten, fordi den regulerer tiden efter
opstart og ikke ventetiden på at komme i gang.

Model C
har den væsentlige fordel, at den opstiller et klart og ambitiøst mål for den
samlede procestid og dermed kan skabe et stærkt incitament til at sikre
fremdrift fra første henvendelse til endelig vedtagelse. Modellen vil
potentielt kunne reducere den gennemsnitlige samlede procestid væsentligt. Det
vil dog samtidig kræve et beredskab af lokalplanlæggere til at opstarte alle
lokalplaner, når de godkendes til udarbejdelse, samt kræve tættere styring af
samarbejdet med bygherre, herunder mulighed for at sætte sager i bero eller
lukke dem, hvis aftalte leverancer ikke foreligger. Model C vil kræve
finansiering ved kommende budgetforhandlinger.

Forvaltningen
anbefaler at fastholde Model A, da den vurderes at give den bedste balance
mellem et tydeligt politisk mål for fremdriften og mulighed for at tilpasse den
enkelte lokalplanproces til dens konkrete kompleksitet. Model A adresserer
samtidig den væsentligste udfordring, som udviklere og bygherrer har peget på,
ved at sætte et mål for ventetiden på opstart og understøtter dermed også
nedbringelsen af ventelisten. Samtidig undgås de udfordringer, der er forbundet
med at fastsætte et ensartet servicemål for den samlede sagsbehandlingstid på
tværs af meget forskellige lokalplansager. Forvaltningen vil fortsætte den
halvårlige monitorering og afrapportering til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt det løbende arbejde med at styrke den interne tidsstyring, opfølgning på
milepæle og fremdrift i de enkelte lokalplansager.

Politisk
handlerum

Udvalget
kan beslutte, at

• igangsætte
andre tiltag end dem, der allerede fremgår af katalog for fremdrift i
lokalplanarbejdet. Forvaltningen bemærker dog, at der er behov for, at de
allerede planlagte tiltag implementeres og får den fornødne
tid og mulighed for at have en effekt, før der iværksættes yderligere
initiativer på området.

• genindføre
servicemål for hver enkelt sag, som er differentieret for hver kategori
(Model B).

• indføre
sagsbehandlingsgaranti på maksimalt ét år for udarbejdelse og vedtagelse
af en lokalplan regnet fra første henvendelse til kommunen til
lokalplanen er endeligt vedtaget (Model C). Det forudsætter
ændringsforslag om at henvise finansiering af model C til kommende
budgetforhandlinger, såfremt der ønskes
udarbejdet budgetnotat, da Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen ikke af
sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

• forkorte
det nuværende servicemål fra seks til tre måneder, så den maksimale
ventetid for at opstarte en lokalplan gennemsnitligt er tre måneder. Det
vil kræve en opnormering og vil øge risikoen for overkapacitet af
ressourcer, hvis der er et pludseligt fald i tilgangen af nye
lokalplansager. Det kan føre til, at medarbejderne skal afvente opgaver.
Det forudsætter ændringsforslag om at henvise finansiering af opnormering
til kommende budgetforhandlinger, såfremt der
ønskes udarbejdet budgetnotat, da Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
ikke af sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

Hvis
indstillingen ikke godkendes, vil forvaltningen fortsætte implementeringen af
de tiltag, som allerede er planlagt og fastholde det eksisterende servicemål
for lokalplaner. Forvaltningen vil fortsat tage input fra udviklere og
bygherrer til efterretning, men vil ikke inddrage dem direkte i igangværende og
kommende tiltag.

Økonomi

Denne
indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Hvis Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen
fortsætte implementeringen af de vedtagne tiltag og udvalget vil få forelagt en
indstilling til politisk beslutning, når resultaterne fra den eksterne analyse
foreligger primo 2027.

Beslutning

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag som erstatning af 1. 2. og 3. at-punkt:

”at sagens sendes tilbage til forvaltningen med henblik på at lavet et revideret bud på servicemål.”

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Radikale Venstre og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne ønsker fortsat at der arbejdes videre med at gøre lokalplaner og processerne om dem mere gennemsigtige og inddragende for alle aktører og københavnere. Endvidere ser vi frem til at tidligere beslutning om forslag til at vende lokalplansprocessen mere om, så input fra relevante aktører og politiske afklaringer kommer tidligt i processen, snart behandles.”

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance bakker op om forslag, der kan forkorte sagsbehandlingstiden for nye lokalplaner i København. De lange sagsbehandlingstider udgør en væsentlig barriere for byens udvikling – ikke mindst for muligheden for at bygge flere boliger.

Liberal Alliance foreslår desuden, at tinglyste deklarationer om f.eks. krav om studieaktivitet i ungdomsboliger i videst muligt omfang anvendes som alternativ til lokalplanlægning, når formålet alene er at sikre boligerne anvendt af studerende. Det vil kunne forkorte planprocessen for kommende ungdomsboliger markant.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre ønsker en markant nedbringelse af sagsbehandlingstiden for lokalplaner. Borgere og erhvervsliv skal kunne regne med en mere effektiv og forudsigelig proces, så gode projekter ikke forsinkes unødigt af lange kommunale sagsgange.”

Bilag

• Bilag 1 Overblik over politisk behandling
• Bilag 2 Katalog med tiltag på lokalplanområdet for at nedbringe ventelisten og optimere lokalplanprocessen
• Bilag 3 Modeller for mål for sagsbehandlingstider på lokalplaner
• Bilag 4 Medlemsforslag om sagsbehandlingsgaranti på lokalplaner