København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. oktober, Borgerrepræsentationen

Aflæggelse af anlægsregnskaber 2026 for Socialforvaltningen

Socialforvaltningen er i henhold til Københavns Kommunes fællesadministrative forretningsgang for anlæg forpligtet til at aflægge anlægsregnskaber for kommunale anlægsprojekter senest den 31. maj det andet år efter, at projektet er færdiggjort.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende anlægsregnskaberne, jf. bilag 1
  • Godkende at mindreforbruget på i alt 0,697 mio. kr. (2026 p/l) afregnes med kassen, jf. bilag 2.
Hvem
Borgerrepræsentationen
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Næste skridt
Sagen skal behandles i Økonomiudvalget den 22. september 2026 og i Borgerrepræsentationen den 8. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at godkende anlægsregnskaberne, jf. bilag 1,

• at godkende at mindreforbruget på i alt 0,697 mio. kr. (2026 p/l) afregnes med kassen, jf. bilag 2.

Økonomiudvalget forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Socialforvaltningen
er i henhold til Københavns Kommunes fællesadministrative forretningsgang for
anlæg forpligtet til at aflægge anlægsregnskaber for kommunale anlægsprojekter
senest den 31. maj det andet år efter, at projektet er færdiggjort. Det fremgår
desuden af forretningsgangen, at der skal aflægges særskilte anlægsregnskaber
for anlægsprojekter på over 2,0 mio. kr., mens regnskaber for anlægsprojekter
under 2,0 mio. kr. kan aflægges sammen med årsregnskabet.

Socialforvaltningen
aflægger regnskab for anvendelsen af de anlægsmidler, der er blevet tildelt
forvaltningen i forbindelse med enten budgetforhandlinger eller
overførselssager.

Det har
ikke været muligt for forvaltningen at nå en behandling i Socialudvalget inden
den 31. maj. Derfor får Socialudvalget først denne sag nu. Intern Revision
er orienteret, og forsinkelsen har ikke nogen konsekvenser.

Løsning

Borgerrepræsentationen
skal med denne indstilling godkende to særskilte regnskaber for projekter over
2,0 mio. kr. samt tilhørende bevillingsmæssige ændringer og to særskilte
projekter under 2,0 mio. kr,.
som ikke tidligere er behandlet med årsregnskabet. I de bevillingsmæssige
ændringer afregnes mindreforbrug med kassen.

Godkendelse
af anlægsregnskaber
Med denne indstilling aflægger forvaltningen fire anlægsregnskaber for hhv.
Sluseholmen, Grøndalsvænge, Mændenes Hjem og Jacob Michaelsens Minde.
Regnskaberne for Mændenes Hjem og Jacob Michaelsens Minde aflægges ikke rettidigt, da
projektet vedrørende Mændenes Hjem blev afsluttet i 2021, og projektet
vedrørende Jacob Michaelsens Minde blev afsluttet i 2023.

Socialforvaltningens
anlægsmidler til modernisering af Mændenes Hjem blev givet til klargøring
af den genhusning af beboerne fra Mændenes Hjem, som skulle ske på
Solterrasserne. I forbindelse med genhusningen på Solterrasserne havde
Socialforvaltningen senest forbrug af anlægsmidler i 2021, og selve
hovedprojektet vedrørende moderniseringen af Mændenes Hjem blev afsluttet i
2022. I den efterfølgende periode har forvaltningen ikke været opmærksom på at
aflægge særskilt regnskab for genhusningen af beboerne i forbindelse med
moderniseringen af Mændenes Hjem.

Ligeledes
har forvaltningen ikke været opmærksom på at aflægge regnskab for
Moderniseringen af Jacob Michaelsens Minde rettidigt.

Den
manglende rettidige aflæggelse er blevet påpeget af Intern Revision med
henvisning til, at forvaltningen skal aflægge regnskab for de fire projekter.

De fire
anlægsprojekter fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Projekt

Afslutningsdato

Anlægsbevilling (1.000 kr.)

Rådighedsbeløb (1.000 kr.)

Forbrug (1.000 kr.)

Afvigelse (1.000 kr.)

Procent

SOF 173 PB Sluseholmen

2024

305

569

569

0

0,0%

SOF 222 Ombygning
Grøndalsvænge

2024

2.904

4.069

3.436

633

15,6%

SOF 239 Modernisering af
Mændenes Hjem

2021

7.800

7.863

7.800

63

0,8%

SOF 247 Modernisering Jacob
Mich.

2023

59

60

60

0

0,0%

I alt

11.068

12.562

11.866

697

5,5%

Godkendelse
af bevillingsmæssige ændringer
Der skal med denne sag tages stilling til de bevillingsmæssige ændringer som
følge af de fire regnskaber. De bevillingsmæssige ændringer i denne sag
vedrører et mindreforbrug på tværs af de fire
projekter som forvaltningen indstiller at levere retur til kassen. Af bilag 2
fremgår oversigten over det mindreforbrug, der
indstilles afregnet med kassen.

Økonomi

Mindreforbruget på i alt 0,697 mio. kr. (2026 p/l) leveres
tilbage til kassen.

Videre proces

Sagen skal behandles i Økonomiudvalget den 22. september
2026 og i Borgerrepræsentationen den 8. oktober 2026.

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at godkende anlægsregnskaberne, jf. bilag 1,

• at godkende at mindreforbruget på i alt 0,697 mio. kr. (2026 p/l) afregnes med kassen, jf. bilag 2.

Socialudvalget den 26. august 2026
Indstillingen blev anbefalet med godkendelsen af dagsordenen.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. september 2026

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Bilag

  • Bilag 1 - Anlægsregnskaber
  • Bilag 2 - Bevillingsmæssige ændringer 2026

Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.