På dagsordenen 19. oktober, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
Mødeplan for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget i 2027
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget skal med denne sag godkende revideret forslag til mødeplan for 2027.
Kort fortalt
- Forslaget
- Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender revideret forslag til mødeplan for 2027.
- Hvem
- Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Hvis Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender forslaget til mødeplanen, vil udvalgsmedlemmerne blive indkaldt til møderne via Outlook.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 19. oktober 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,
• at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender revideret forslag til mødeplan for 2027.
Problemstilling
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget skal fastlægge sin mødeplan for 2027. På udvalgsmøde den 21. september 2026 forkastede udvalget forvaltningens forslag til mødeplan for 2027 med henvisning til, at følgende justeringer skal indarbejdes:
• Udvalgsmøder skal slutte senest kl. 19.
• Der skal planlægges supplerende ordinære møder, som kan aflyses, hvis der ikke er behov for dem.
• De supplerende møder skal vare fra kl. 17-19.
Forvaltningen har desuden været nødsaget til at fremrykke budgetseminar og udvalgsmøde grundet frister forbundet med Overførselssagen.
Med sagen fremlægges revideret forslag til mødeplan for Beskæftigelses-, Integrations-, og Erhvervsudvalget i 2027.
Løsning
Af bilag 1 fremgår forvaltningens reviderede forslag til mødeplan for 2027. Møderne er som udgangspunkt planlagt til mandage kl. 16-19 for ikke at karambolere med møder i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de øvrige fagudvalg i Københavns Kommune. På de mandage, hvor der også planlægges møder i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, er tidspunktet koordineret med Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
For at undgå overlap med budgetseminaret i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget og af hensyn til fristerne i forbindelse med Overførselssagen er der lagt op til, at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget har budgetseminar efterfulgt af et ordinært møde onsdag den 3. marts.
Der er i forslaget til mødeplan også lagt op til, at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget holder to af sine møder først på eftermiddagen som aftalt ved udvalgsmødet den 19. januar 2026.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Politisk handlerum
Beskæftigelses-, Integrations, og Erhvervsudvalget kan komme med ønsker til ændringer i forslaget til mødeplanen.
Videre proces
Hvis Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender forslaget til mødeplanen, vil udvalgsmedlemmerne blive indkaldt til møderne via Outlook.
Bilag
- Bilag 1. Mødeplan 2027
Kilde: Københavns Kommune, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.