På dagsordenen 20. oktober, Vesterbro Lokaludvalg
Godkendelse: Afsættelse af midler til eget projekt: Vesterbro Gadehaver
Vesterbro er en tæt bebygget bydel med begrænset plads til grønne områder. En måde at skabe mere grønt i gadebilledet er at engagere lokale beboere i at plante og passe gadetræsbede.
Kort fortalt
- Forslaget
- Vesterbro Lokaludvalg godkender projektet Vesterbro Gadehaver, som beskrevet i den vedlagte projektbeskrivelse og afsætter 37.000 kr. ekskl. moms til projektet af lokaludvalgets puljemidler i 2026 - egne projekter.
- Hvem
- Vesterbro Lokaludvalg
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Hvis lokaludvalget godkender projektet, igangsætter Grøn Taskforce og de frivillige tovholdere arbejdet med indkøb af materialer og rekruttering af flere gadetræsadoptanter. Sekretariatet bistår med indkøb og kommunikation.
Hvad kan du gøre?
- Mød op
- Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles tirsdag 20. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forpersonen foreslår,
• at Vesterbro Lokaludvalg godkender projektet Vesterbro Gadehaver, som beskrevet i den vedlagte projektbeskrivelse og afsætter 37.000 kr. ekskl. moms til projektet af lokaludvalgets puljemidler i 2026 - egne projekter.
Problemstilling
Vesterbro er en tæt bebygget bydel med begrænset plads til grønne områder. En måde at skabe mere grønt i gadebilledet er at engagere lokale beboere i at plante og passe gadetræsbede.
Der er allerede 10-15 vesterbroere, som har adopteret et eller flere gadetræsbede, men indsatsen har hidtil været spredt, og mange af de frivillige kender ikke hinanden.
Grøn Taskforce har derfor sammen med fire lokale tovholdere taget initiativ til at samle de frivillige og udvikle Vesterbro Gadehaver som et lokalt fællesskab. Inspirationen kommer blandt andet fra Østerbro Gadehaver, hvor lokale beboere passer mere end 200 gadetræsbede.
En udfordring har været, at beplantede gadetræsbede flere gange er blevet slået ned i forbindelse med den kommunale drift. Grøn Taskforce og sekretariatet arbejder derfor også på at skabe klarhed om rammerne for pleje af bedene og en bedre dialog med kommunens grønne byrumsforvaltning.
Løsning
Grøn Taskforce foreslår, at lokaludvalget støtter opstarten og udviklingen af Vesterbro Gadehaver gennem indkøb af hegn, skilte og redskaber, som stilles til rådighed for de frivillige.
Formålet er at gøre det lettere og mere attraktivt for flere vesterbroere at adoptere et gadetræsbed og samtidig skabe et stærkt lokalt fællesskab omkring en grønnere bydel.
Projektet omfatter i første omgang indkøb af materialer samt rekruttering af flere frivillige gennem blandt andet sociale medier, nyhedsbreve og lokale aktiviteter.
På længere sigt er ambitionen at udvikle fællesskabet med plantearrangementer, kurser og samarbejder med lokale aktører om eksempelvis overskudsplanter. Der arbejdes også med muligheden for at skabe et overblik over de adopterede gadetræsbede.
Grøn Taskforce vil understøtte opstarten, men det er hensigten, at fællesskabet på sigt skal drives af de frivillige tovholdere selv.
Projektet understøtter arbejdet med bydelsplanens missioner, særligt Vesterbro Samler og Vesterbro Udvikler, ved både at styrke bynaturen og mobilisere borgere til at tage aktivt del i udviklingen af deres bydel.
Økonomi
Der søges om 37.000 kr. ekskl. moms til følgende estimerede udgifter:
• Hegn og pæle: 24.000 kr.
• 30 skilte: 6.000 kr.
• Redskaber, vandkander, arbejdshandsker mv.: 4.000 kr.
• Planteløg: 1.000 kr.
• Uforudsete udgifter: 2.000 kr.
Videre proces
Hvis lokaludvalget godkender projektet, igangsætter Grøn Taskforce og de frivillige tovholdere arbejdet med indkøb af materialer og rekruttering af flere gadetræsadoptanter.
Sekretariatet bistår med indkøb og kommunikation.
Bilag
- Projektbeskrivelse Vesterbro gadehaver oktober 2026
Kilde: Københavns Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.