København
Nyt fra byråd og udvalg

På dagsordenen 20. oktober, Vesterbro Lokaludvalg

Godkendelse: Afsættelse af midler til eget projekt: studerende til kommunikation

Grøn Taskforce arbejder med at mobilisere flere vesterbroere til at deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber om klima, miljø og bynatur. En udfordring er imidlertid at nå ud til borgere, som ikke i forvejen kender lokaludvalget eller de grønne aktiviteter.

Klima og grøntUnge og uddannelse

Kort fortalt

Forslaget
  • Vesterbro Lokaludvalg godkender projektet Studerende til kommunikation om grønne aktiviteter på Vesterbro, som beskrevet i den vedlagte projektbeskrivelse.
  • Lokaludvalget afsætter 24.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler i 2026 til honorering af to kommunikationsstuderende.
Hvem
Vesterbro Lokaludvalg
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Hvis lokaludvalget godkender projektet, igangsætter Grøn Taskforce processen i samarbejde med sekretariatet.

Hvad kan du gøre?

Mød op
Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles tirsdag 20. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen foreslår,

• at Vesterbro Lokaludvalg godkender projektet Studerende til kommunikation om grønne aktiviteter på Vesterbro, som beskrevet i den vedlagte projektbeskrivelse.

• at lokaludvalget afsætter 24.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler i 2026 til honorering af to kommunikationsstuderende.

Problemstilling

Grøn Taskforce arbejder med at mobilisere flere vesterbroere til at deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber om klima, miljø og bynatur.
En udfordring er imidlertid at nå ud til borgere, som ikke i forvejen kender lokaludvalget eller de grønne aktiviteter. Det gælder blandt andet unge, mænd, børnefamilier og beboere i forskellige dele af Vesterbro.
Den 1. oktober 2026 deltog medlemmer af Grøn Taskforce i et forløb på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), hvor omkring 50 studerende præsenterede idéer til, hvordan flere og nye målgrupper kan engageres i det grønne arbejde på Vesterbro.
De studerendes forslag viste nye muligheder for at kommunikere gennem blandt andet korte videoer, reels og andre formater målrettet forskellige målgrupper.
På den baggrund ønsker Grøn Taskforce at afprøve nye kommunikationsformer, der både kan skabe større synlighed om de grønne aktiviteter og give erfaringer med, hvordan lokaludvalget fremover kan nå bredere ud.

Løsning

Grøn Taskforce foreslår at tilknytte to kommunikationsstuderende i perioden 21. oktober til 15. december 2026.
De studerende skal bidrage til at udvikle og gennemføre kommunikation om lokaludvalgets grønne aktiviteter, herunder GRØN BAR, affaldsindsamlinger, Green Friday og de forskellige grønne fællesskaber.
Indsatsen skal både supplere den eksisterende kommunikation og give mulighed for at eksperimentere med nye formater og tilgange. Det kan eksempelvis være korte videoer, reels, kampagner på sociale medier og aktiviteter i byrummet.
Et særligt fokus bliver at nå målgrupper, som lokaludvalget i dag har begrænset kontakt med, og gøre flere nysgerrige på mulighederne for at engagere sig lokalt.
De studerende søges blandt studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og skal samarbejde med Grøn Taskforce og sekretariatet. Sekretariatet bistår med grafisk materiale og videreformidling gennem lokaludvalgets eksisterende kanaler.
Projektet skal samtidig give lokaludvalget konkrete erfaringer med, hvilke kommunikationsformer der virker i forhold til at skabe opmærksomhed, dialog og deltagelse.
Indsatsen understøtter arbejdet med bydelsplanens missioner, særligt Vesterbro Samler og Vesterbro Udvikler, ved at styrke lokaludvalgets mulighed for at mobilisere borgere og skabe bredere deltagelse i lokale fællesskaber.
Den samlede projektbeskrivelse er vedlagt som bilag.

Økonomi

Der søges om 24.000 kr. til honorering af to kommunikationsstuderende.

• Studerende 1 – 80 timer à 150 kr. = 12.000 kr.

• Studerende 2 – 80 timer à 150 kr. = 12.000 kr.

I alt: 24.000 kr.
De studerende modtager honorar som B-indkomst og ansættes således ikke af lokaludvalget.

Videre proces

Hvis lokaludvalget godkender projektet, igangsætter Grøn Taskforce processen i samarbejde med sekretariatet. Der aftales fra start en fælles ramme for projektet, som både giver plads til de unges idéer og kreative tilgang og sikrer, at indhold, kvalitet og kommunikation spiller sammen med lokaludvalgets øvrige kommunikation og retningslinjer.

Indsatsen gennemføres frem til den 15. december 2026 og evalueres ved årsskiftet med henblik på at vurdere erfaringerne og muligheden for en eventuel fortsættelse i 2027.

Bilag

  • Projektbeskrivelse studerende til kommunikation oktober 2026

Kilde: Københavns Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, dagsorden fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.