På dagsordenen 21. oktober, Børne- og Ungdomsudvalget
Bevillingsmæssige ændringer pr. september
Da kommunens budget bygger på forventninger til årets aktiviteter, kan der undervejs være behov for justeringer. BUU skal derfor tage stilling til omplaceringer inden for udvalgets egen ramme, mellem udvalg samt modtagelse af eksterne midler.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag til interne omplaceringer pr. september 2026 indenfor BUU’s egen ramme godkendes
- Forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. september 2026 mhp. senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes
- Modtagelse af eksterne midler godkendes
Og 3 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Børne- og Ungdomsudvalget
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Bevillingsmæssige ændringer, for kommunen som helhed, behandles af Økonomiudvalget den 27. oktober 2026 og af Borgerrepræsentationen den 5. november 2026.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
• at forslag til interne omplaceringer pr. september 2026 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
• at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. september 2026 mhp. senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes,
• at modtagelse af eksterne midler godkendes,
• at forvaltningens anlægsbudget reduceres med 1,7 mio. kr.,
• at en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. udmøntes og frigives til projektet Udearealer på Nordøstamager jf. bilag 4 og
• at der frigives anlægsbevillinger på 9,9 mio. kr.
Problemstilling
Da kommunens budget bygger på forventninger til årets aktiviteter, kan der undervejs være behov for justeringer. BUU skal derfor tage stilling til omplaceringer inden for udvalgets egen ramme, mellem udvalg samt modtagelse af eksterne midler.
Nedskrivningen af anlægsbudgettet skal også godkendes af udvalget, før der kan overføres midler til konkrete anlægsprojekter, som varetages af Byggeri København og Københavns Ejendomme. Projektet ”Udearealer på Nordøstamager” er blevet dyrere som følge af pris- og lønstigninger og har derfor behov for yderligere midler. Kommunens pulje til ekstraordinær pris- og lønregulering kan dække sådanne stigninger, men frigivelse af midler fra puljen skal godkendes politisk.
Endelig skal BUU tage stilling til frigivelse af anlægsmidler. Midlerne er allerede afsat i budgettet som rådighedsbevilling, men der skal politisk afsættes en formel anlægsbevilling, før midlerne kan anvendes til projekterne.
Løsning
De bevillingsmæssige ændringer i denne sag medfører en nedskrivning af BUU’s ramme på 93,8 mio. kr. i 2026 og en nedskrivning af anlægsbudgettet på 1,7 mio. kr. De største omplaceringer vedrører overførsel af midler fra BUF til Økonomiforvaltningen (ØKF) på 87 mio. kr., da BUF IT er flyttet til Koncern IT samt 17 mio. kr. fra BUF til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ifm. en ny aftale om ressortændringer. I nedenstående tabel 1 ses summen af de samlede bevillingsmæssige omplaceringer på service og anlæg.
Tabel 1: Samlede omplaceringer på anlæg og service
Bevillingsområder
Service
Netto-beløb i 2026 (1.000 kr.)
Dagtilbud
-5.104
Dagtilbud special
-15.703
Undervisning
-63.800
Specialundervisning
-1.649
Administration
-7.837
Sundhed
272
Service i alt
-93.821
Anlæg i alt
-1.719
Interne omplaceringer mellem udvalgets bevillingsområder
I løbet af et år kan der opstå behov for at flytte budgetmidler, så der afsættes ressourcer til ændrede aktiviteter på de bevillingsområder, hvor udgifterne reelt afholdes. Flytningerne er budgetneutrale for udvalget, idet der er tale om at flytte midler fra et bevillingsområde til et andet. I tabel 2 er omplaceringerne fordelt på varighed.
Tabel 2: Omplaceringer mellem bevillingsområder
Bevillingsområder
Service
Ikke-varige (i 1.000 kr., 2026 pl)
Varige (i 1.000 kr., 2026 p/l)
Dagtilbud
-3.292
1.195
Dagtilbud special
-153
0
Undervisning
3.480
2.415
Specialundervisning
718
0
Administration
-117
-3.610
Sundhed
-634
0
Service i alt
0
0
De ikke-varige omplaceringer omhandler hovedsageligt midtvejsregulering af løn, der placeres korrekt i forhold til den faktiske budgetudmelding til skoler og institutioner mv. Derudover flyttes der midler fra dagtilbud til undervisning vedr. meritpædagoguddannelsen på fritidsinstitutioner og initiativet ”Stærke unge fællesskaber i UngeVærker”. Ordningen omfatter pædagoger på både skole- og dagtilbudsområdet, men midlerne er alene placeret på dagtilbudsrammen. Derfor omplaceres den del af midlerne, der vedrører skoleområdet, til undervisningsrammen.
De varige omplaceringer vedrører et løft af BUF’s budget på IT-området grundet stigende udgifter ved IT-leverandører. Midlerne er tilført i Budget 2026 til stigningen i udgifter til eksterne leverandører. Størstedelen af midlerne er i første omgang blevet placeret på administrationsrammen, men budgetterne til de eksterne leverandører ligger på undervisnings- og dagtilbudsrammen, hvorfor de nu flyttes.
Omplaceringer mellem udvalg
I løbet af året kan der opstå behov for at flytte midler mellem udvalgene for at sikre, at budgettet placeres der, hvor opgaven løses. De samlede omplaceringer mellem udvalg fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Omplaceringer mellem udvalg
Bevillingsområder
Service
Ikke-varige (1.000 kr., 2026 p/l)
Varige (1.000 kr. i 2026 p/l)
Dagtilbud
4.379
-7.387
Dagtilbud special
-460
-15.089
Undervisning
1.118
-70.813
Specialundervisning
0
-2.366
Administration
230
-4.339
Sundhed
0
906
Service i alt
5.267
-99.088
SUF og BUF har en samarbejdsaftale vedrørende elever på PAU-uddannelsen ang. lønudbetaling for PAU-elever. Med bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2026 overførte BUF lønmidler til SUF pba. det forventede elevoptag. Det reelle optag har vist sig at være lavere end forventet, hvorfor midlerne nu overføres tilbage fra SUF til BUF.
Derudover overføres midler fra SUF til initiativet ”Kroppen i kerneopgaven – KIK 2.0”, da BUF og SUF har indgået en ny samarbejdsaftale med ny afregningsmodel.
De varige omplaceringer er overførsler til ØKF ifm. flytningen af BUF IT til Koncern IT på i alt 87 mio. kr. Derudover overføres 17 mio. kr. til BIF pga. aftalen om ressortændringer vedrørende Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.
Herudover modtager BUF overførsler på 4,5 mio. kr. fra Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen vedrørende huslejebudgetter, herunder til nybyggeri på dagtilbudsområdet samt husleje til købt ejendom.
Modtagelse af eksterne midler
BUU har modtaget indtægter til eksternt finansierede projekter, som kræver udgifts- og indtægtsbevilling. Sagen om bevillingsmæssige ændringer kan indeholde eksterne midler på op til 2 mio. kr. og kræver godkendelse af BUU. De eksternt finansierede projekter fremgår af tabel 4.
Tabel 4: Eksternt finansierede projekter
Ekstern
tilskudsgiver
Bevillingsområde
Titel
Konto-
type
2026 (beløb i 1.000 kr.)
Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS)
Undervisning
SLKS Refusion af lærerløn Musikskolen og MGK Hovedstaden (EFP)
Udgift
262
Indtægt
-262
I alt
0
Ebbefos Fonden
Undervisning
Ebbefos Fondens - Kom glad i skole - hver dag (EFP)
Udgift
413
Udgift
88
Indtægt
-500
I alt
0
Slots- og Kulturstyrelsens tilskud vedrører en tilpasning af refusionen af lønninger til lærere og Musikskolen.
Ebbefos-Fondens tilskud vedrører indsatsen ”Kom glad i skole – hver dag”, som fokuserer på tidlig opsporing af mistrivsel og inddragelse af både skolens personale og forældre for at styrke børns trivsel og deltagelse i fællesskabet.
Reduktion af anlægsbudget
Anlægsbudgettet i 2026 nedskrives med 1,7 mio. kr. Det skyldes primært, at forvaltningen har overført midler til Byggeri København til projekteringen af de kommende faglokalemoderniseringer på Skolen i Sydhavnen, samt en tillægsbevilling til Københavns Ejendomme til uforudsete ekstraudgifter på Sølvgade Skoles KKFO-bygning.
Tillægsbevilling til udearealer på Nordøstamager Skole
Forvaltningen anmoder desuden om, at udvalget godkender en udmøntning på 1,0 mio. kr. fra puljen til ekstraordinær pris- og lønregulering på anlæg til projektet ”Udearealer på Nordøstamager Skole”. Puljen blev afsat i Budget 2023 og 2024 for at udligne ekstraordinære prisstigninger på byggeri- og anlæg i forlængelse af COVID-19. Udmøntningen forelægges BUU til godkendelse, da fagudvalgets forudgående godkendelse er en betingelse for at modtage midler fra puljen.
Frigivelse af anlægsbevillinger
Endeligt anmoder forvaltningen om frigivelse af anlægsbevillinger på i alt 9,9 mio. kr. til moderniseringer af eksisterende toiletforhold på Husum Skole, Vesterbro Ny Skole, og Højdevang Skole, jf. tabel 5. Midler til renovering af skoletoiletter blev bevilliget ved Budgetaftale 2026, men da puljen ikke blev stjernemarkeret, og derfor kun afsat som rådighedsbevilling, er en frigivelse nødvendig. I sagerne om bevillingsmæssige ændringer er det muligt at frigive anlægsbevillinger på velbeskrevne anlægsprojekter af mindre størrelse. Større sager kræver en selvstændig indstilling.
Tabel 5: Frigivelse af anlægsbevillinger
Udvalg
Aktivitet/projekt
Bevilling
(nr. og navn)
Hoved-
produkt
Beløb
(1.000 kr., 2026 p/l)
BUU
Modernisering af toiletter på Husum Skole
2070 - Anlæg
Anlæg
2.164
BUU
Modernisering af
toiletter på
Vesterbro Ny Skole
2070 - Anlæg
Anlæg
4.229
BUU
Modernisering af
toiletter på
Højdevangens Skole
2070 - Anlæg
Anlæg
3.541
BUU i alt:
9.934
Politisk handlerum
De bevillingsmæssige ændringer er korrektioner af teknisk karakter, eksterne tilskud og anlægsbevillinger. Der er mulighed for at bede om uddybende forklaringer af ændringerne og dermed udskyde beslutning.
Økonomi
BUU’s serviceramme nedskrives med 93,8 mio. kr., mens anlægsrammen reduceres med 1,7 mio. kr.
Videre proces
Bevillingsmæssige ændringer, for kommunen som helhed, behandles af Økonomiudvalget den 27. oktober 2026 og af Borgerrepræsentationen den 5. november 2026.
Bilag
- 1. Forklarende bilag om bevillingsmæssige ændringer
- 2. Bevillingsmæssige ændringer pr. september (service)
- 3. Bevillingsmæssige ændringer pr. september 2026 (anlæg)
- 4. Udmøntning fra pulje til ekstraordinær P&L på anlæg
Kilde: Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.