Handleplanskoncept for specialskoler

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at specialskoler omfattes af konceptet for skoler på handleplan.

Problemstilling

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten i kommunens folkeskoler. BUU godkender årligt, hvilke almene skoler, inklusiv specialklasserækker, der skal påbegynde, fortsætte eller afslutte en handleplan. Hvis en skole oplever særlige udfordringer i forhold til fx mangfoldige børnefællesskaber, faglige resultater eller understøttende faktorer som ledelse og personale, kan den løftes via en handleplan.

Specialskoler indgår ikke i det nuværende handleplanskoncept. BUU tilkendegav den 11. marts 2026, at forvaltningen skulle vende tilbage med forslag til, hvordan handleplanskonceptet fremover kunne omfatte specialområdet.

Løsning

På almenområdet anvendes kvantitative data til en indledende screening. På specialområdet er kvantitative data vanskeligere at fortolke entydigt, bl.a. fordi elevgrupperne er forskellige, elevgrupperne er små, og data om fx fravær, trivsel, karakterer og progression ikke er direkte sammenlignelige.

Kvantitative data bør derfor suppleres med kvalitative data om fx læringsmiljø, drøftelser fra skoleudviklingssamtalen og forældremøder, undervisningens kvalitet med afsæt i Strategisk Skoleledelse samt den faglige vurdering fra områdeledelsen. Nedenfor beskrives den model som forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med.

Handleplansmodel for specialskoler

Det foreslås, at der arbejdes med en model for handleplaner for specialområdet, som kan anvendes på tværs af specialskoler, herunder det vidtgående specialområde. Det skal sikre en fælles ramme for kvalitetsopfølgning, og samtidig kunne tilpasses de forskellige skolers opgaver og elevgrupper.

Modellen tager ligesom det almene handleplanskoncept udgangspunkt i relevante kvantitative og kvalitative data og suppleres med en vurdering af behov for handleplan i lighed med almenområdet. Ligeledes får områdecheferne tilsendt et overblik over relevante kvantitative data, herunder bl.a. data vedr. fravær, trivsel samt medarbejderomsætning og sygefravær. Dernæst får de tilsendt en indstillingsskabelon, som tager udgangspunkt i analysetemaerne i Strategisk skoleledelse, men som er udvidet i forhold til indstillingsskemaet for almenområdet.

Beslutningen om, hvorvidt en specialskole skal på handleplan eller ej beror således på en helhedsvurdering af både de kvantitative data og områdechefens indhentning af kvalitative data om læringsmiljø, ledelse, undervisningens kvalitet og professionelle læringsfællesskaber (PLF).

Ved behov for en handleplan vil denne tage afsæt i udfordringer på skolen og kunne kobles til skolens strategiske arbejde, herunder de mål, skolen har sat i det strategiske program. Modellen bygger dermed på tillid til ledelsesstrengen og understøtter, at vurderingen af den enkelte skole sker med kendskab til den lokale kontekst.

Konceptet skal tilpasses den nye målgruppedefinition, målgrupperedskabet og den nye budgetmodel frem mod 2028. Samtidig skal der tages højde for, at kvalitetsbegrebet og datagrundlaget på specialområdet fortsat er under udvikling.

SKK, KLF, specialskolelederne m.fl. vil blive orienteret og inddraget i arbejdet med handleplanskonceptet for specialskoler.

Politisk handlerum

BUU kan med sagen beslutte, at specialskoler ikke skal have et særskilt handleplanskoncept eller være omfattet af de årlige sager om skoler på handleplan.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Specialskoler vil sammen med almenskoler indgå i indstillingen om skoler på handleplan, der forventes forelagt udvalget den 3.marts 2027.