På dagsordenen 28. oktober, Christianshavn Lokaludvalg
Borgerrettede aktiviteter i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen
Repræsentantskab Hvert lokaludvalg skal i forbindelse med udarbejdelsen af deres bydelsplan nedsætte et lokalt repræsentantskab. Repræsentantskabet skal godkende bydelsplanen, og er med til at sikre, at planen er bredt forankret i bydelen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Christianshavns Lokaludvalg afsætter 50.000 kr. af 2027-puljen til arbejdet med Christianshavns Bydelsplan bl.a. til afvikling af to borgermøder. Det er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2027.
- Hvem
- Christianshavn Lokaludvalg
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Forretningsudvalget planlægger borgermøderne i samarbejde med sekretariatet med sparring fra Bydelsplansgruppen.
Hvad kan du gøre?
- Mød op
- Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
om
• at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 50.000 kr. af 2027-puljen til arbejdet med Christianshavns Bydelsplan bl.a. til afvikling af to borgermøder. Det er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2027.
Problemstilling
Repræsentantskab
Hvert lokaludvalg skal i forbindelse med udarbejdelsen af deres bydelsplan nedsætte et lokalt repræsentantskab. Repræsentantskabet skal godkende bydelsplanen, og er med til at sikre, at planen er bredt forankret i bydelen. Repræsentantskabet skal herefter inviteres én gang om året til en opfølgning og evaluering af bydelsplanen.
Læs mere om repræsentantskabet nederst på denne hjemmeside: https://lokaludvalg.kk.dk/din-guide-til-lokaludvalgsarbejdet/bydelsplaner
Borgermøder
Som led i arbejdet med Christianshavns Bydelsplan planlægger Bydelsplangruppen to borgermøder på Christianshavn. Der planlægges efter at holde et møde i januar og et møde i maj/juni 2027.
Første møde afholdes ultimo januar 2027, om muligt på Arkitektskolen, hvor dispositionen for bydelsplanen fremlægges og deltagerne kan tilmelde sig repræsentantskabet. Arbejdsgruppen forslag til oplægsholdere er: Stadsarkitekt Lars Jensen, journalist Karsten R. S. Ifversen, journalist Michael Kamber, arkitekt Ane Cortzen eller centerleder for Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech.
• Boligformer og hverdagsliv
• Infrastruktur og mobilitet
• By- og erhvervsudvikling
• Havnen
• Klima, miljø og natur
• Kultur, foreningsliv og idræt
• Social sammenhængskraft, trivsel og sundhed
Det andet borgermøde planlægges afholdt i maj/juni og skal bruges til at præsentere et udkast til bydelsplanen, som repræsentantskabet får mulighed for at kommentere.
Bydelsplansgruppen kan beslutte at gennemføre andre borgerrettede aktiviteter i forbindelse med arbejdet med bydelsplanen.
I forbindelse med borgermøderne forventes der bl.a. at være udgifter til leje af mødelokaler, forplejning, PR og oplægsholdere.
Løsning
På den baggrund foreslår Forretningsudvalget, at lokaludvalget afsætter en ramme på 50.000 kr. af 2027-puljen til borgerrettede aktiviteter i forbindelse med arbejdet med Christianshavns Bydelsplan, herunder afvikling af to borgermøder - et i januar og et i maj/juni 2027.
Økonomi
Se ovenfor.
Størrelsen på lokaludvalget 2027-pulje forventes at blive oplyst af Økonomiforvaltningen primo november. I mødet den 25. november 2026 skal lokaludvalget beslutte budgettet for sin 2027-pulje.
Videre proces
Forretningsudvalget planlægger borgermøderne i samarbejde med sekretariatet med sparring fra Bydelsplansgruppen.
Kilde: Københavns Kommune, Christianshavns Lokaludvalg, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.