København
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 28. oktober, Nørrebro Lokaludvalg

Egne projekter 2026

Lokaludvalgets tre arbejdsgrupper har budt ind med forslag til egne projekter- og initiativer for Nørrebro Lokaludvalg i den sidste del af 2026.

Kort fortalt

Forslaget
  • Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 60.000 kr. til projekt: Kulturfestival på tværs af lokaludvalgene – Copenhagen Light Festival 2027
  • Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 30.000 kr. til projekt: Opdatering af Nørrebro Lokaludvalgs digitale borgerpanel
  • Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 50.000 kr. til projekt: Julearrangement for socialt udsatte børn og familier på Nørrebro
Hvem
Nørrebro Lokaludvalg
Hvornår
Onsdag 28. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Mød op
Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles onsdag 28. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

• at Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 60.000 kr. til projekt: Kulturfestival på tværs af lokaludvalgene – Copenhagen Light Festival 2027

• at Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 30.000 kr. til projekt: Opdatering af Nørrebro Lokaludvalgs digitale borgerpanel

• at Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 50.000 kr. til projekt: Julearrangement for socialt udsatte børn og familier på Nørrebro

Problemstilling

Lokaludvalgets tre arbejdsgrupper har budt ind med forslag til egne projekter- og initiativer for Nørrebro Lokaludvalg i den sidste del af 2026.
To af projekterne blev indledningsvist fremlagt og drøftet på Nørrebro Lokaludvalgs fremtidsseminar den 27. september – og deltagelsen i Copenhagen Light Festival blev drøftet på sidste Lokaludvalgsmøde, hvor der blev givet en bred positiv interessetilkendegivelse.

• Kulturfestival på tværs af lokaludvalgene – Copenhagen Light Festival 2027
En gruppe lokaludvalgsmedlemmer på tværs af bydelene har taget initiativ til et årligt, tværgående kulturarrangement på tværs af lokaludvalgene. Det er fastlagt, at den første udgave af den tværgående kulturfestival skal have temaet lys og kobles op på Copenhagen Light Festival 2027, derefter kan kulturfestivalen skifte tema årligt. Copenhagen Light Festival løber af stablen i perioden 9. - 21. februar 2027. For at være en del af den tværgående kulturfestival, kræves det af hvert lokaludvalg, at der afsættes midler til et lysværk, der stilles op i bydelen. Det foreslås derfor at der afsættes midler til dette. På seneste møde i Børn, Unge og Kultur-arbejdsgruppen blev der samlet en projektgruppe, der skal arbejde videre og udvælge lysværk og placering.
Økonomi: Op til 60.000 kr. for lysværk

• Opdatering af Nørrebro Lokaludvalgs digitale borgerpanel
Byrum, Miljø og Trafik-arbejdsgruppen foreslår, at der afsættes midler til Nørrebro Lokaludvalgs digitale borgerpanel. Borgerpanelet blev oprettet i 2016. På grund af bl.a. fraflytninger fra bydelen, er det digitale borgerpanel gået fra ca. 8.000 medlemmer til i dag 5.535 medlemmer. En opdatering betyder helt konkret, at der sendes en invitation til deltagelse via e-boks til alle, der er fyldt 15 år og bosiddende på Nørrebro. Det koster et beløb pr. borger, der skal sendes til via e-boks.
Økonomi: Op til 30.000 kr. for udsendelse

• Julearrangement for socialt udsatte børn og familier på Nørrebro
Integration, Beskæftigelse, Social og Sundheds-arbejdsgruppen vil gerne arrangere et eller flere julearrangementer for socialt udsatte børn og familier på Nørrebro. Der ønskes samarbejde med en stor aktør i bydelen som f.eks. NørreBrobyggerne.
Økonomi: Op til 50.000 kr.

Økonomi

Der skal afsættes i alt 140.000 kr. til de tre egne projekter, hvilket er inde for rammen af de 150.000 kr. af puljemidlerne, der i år er afsat til egne projekter.

Løsning

• Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 60.000 kr. til projekt: Kulturfestival på tværs af lokaludvalgene – Copenhagen Light Festival 2027

• Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 30.000 kr. til projekt: Opdatering af Nørrebro Lokaludvalgs digitale borgerpanel

• Lokaludvalget godkender, at der bevilges op til 50.000 kr. til projekt: Julearrangement for socialt udsatte børn og familier på Nørrebro

Kilde: Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.