På dagsordenen 29. oktober, Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Forslag til præsentation af Brønshøj-Husum i 'The Copenhagen App'
Copenhagen Visitor Service har etableret en app, der sætter fokus på Københavns forskellige bydele og lokale oplevelser uden for de mest traditionelle turiststrøg.
Kort fortalt
- Forslaget
- Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter de indkomne forslag til præsentation af Brønshøj-Husum i The Copenhagen App.
- Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan komme med yderligere forslag.
- Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter, hvilke forslag der samlet skal fremsendes til Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.
- Hvem
- Brønshøj-Husum Lokaludvalg
- Hvornår
- Torsdag 29. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Efter lokaludvalgets godkendelse vil sekretariatet udarbejde mere uddybende beskrivelser af de udvalgte input, inden de sendes til forvaltningen.
Hvad kan du gøre?
- Mød op
- Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles torsdag 29. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forpersonen indstiller,
• at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter de indkomne forslag til præsentation af Brønshøj-Husum i The Copenhagen App.
• at Brønshøj-Husum Lokaludvalg kan komme med yderligere forslag.
• at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter, hvilke forslag der samlet skal fremsendes til Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.
Problemstilling
Copenhagen Visitor Service har etableret en app, der sætter fokus på Københavns forskellige bydele og lokale oplevelser uden for de mest traditionelle turiststrøg. Læs mere her: Copenhagen Visitor Service | Copenhagen Visitor Service
Lokalhistorisk Selskab har gjort forpersonen for lokaludvalget opmærksom på, at Brønshøj-Husum ikke indgår i appen. Sekretariatet har derfor kontaktet forvaltningen , som har oplyst, at de er åbne for input fra lokaludvalget.
Copenhagen Visitor Service udvælger events og steder efter bl.a. følgende kriterier:
• Tilbagevendende ugentligt, månedligt eller årligt
• Relevans for et internationalt publikum
• Events må ikke melde udsolgt flere dage i forvejen
Baggrund
Appen har til formål at præsentere oplevelser og bydele i København og omegn for både lokale og internationale besøgende. Indholdet i appen udvælges, så der er fokus på oplevelser uden for de mest besøgte turistmål og på at styrke kendskabet til byens mangfoldighed.
Forslag
På baggrund af input fra hhv. Lokalhistorisk Selskab og temagruppen for Børn, Unge, Fritid, Idræt og Kultur foreslås følgende steder og oplevelser til præsentation i The Copenhagen App:
Fra Lokalhistorisk Selskab:
• Brønshøj Kirke – Hovedstadens ældste bygning i brug, opført i 1180’erne.
• Brønshøj Kirkegård – idyllisk landsbykirkegård.
• Brønshøj Torv – åndehul med grønne områder og livligt caféliv.
• Bellahøjhusene – ikoniske højhuse, de første af sin art i Danmark.
• Husumvolden – naturområde på det gamle voldterræn med grøn cykelsti.
• Utterslev Mose – stort fredet naturområde med rigt fugleliv, cykelstier og legepladser.
Input fra temagruppen 'Børn, Unge, Fritid, Kultur og Idræt':
• Restaurant Sank – Nordisk gastronomi med fokus på lokale og bæredygtige råvarer.
• Tingbjerg Bibliotek- og Kulturhus - Et prisbelønnet, moderne byggeri tegnet af COBE Arkitekter, der fungerer som kulturelt samlingspunkt for bydelen.
• BRØK kulturhus - En tidligere skole, som er renoveret med respekt for de oprindelige arkitektoniske detaljer.
• Fugletårnet ved Utterslev Mose - Udsigt over det rige fugleliv og naturomgivelserne.
• Edderkoppepladsen – Et unikt byrum med legeplads, kunst og plads til fællesskab.
• Bellahøj Friluftsscene - Københavns eneste udendørs Amfiteater/Friluftsscene med plads til op til 2000 publikummer.
• Brønshøj Vandtårn - Et pionerværk og et af de første funktionalistiske bygningsværker i Danmark. Vandtårnet bruges i dag som kulturhus.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og supplerer de foreslåede input til The Copenhagen App, og beslutter, hvilke forslag der skal sendes til forvaltningen.
Videre proces
Efter lokaludvalgets godkendelse vil sekretariatet udarbejde mere uddybende beskrivelser af de udvalgte input, inden de sendes til forvaltningen.
Kilde: Københavns Kommune, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.