København
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

På dagsordenen 29. oktober, Kongens Enghave Lokaludvalg

Beslutning vedrørende Naboorientering om dispensation for lokalplanen Teglholmsgade 41

Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF) har den 9. oktober 2026 (revideret den 12. oktober) udsendt en naboorientering om dispensation fra lokalplanen vedrørende ejendommen, der ligger på Teglholmsgade 41.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Lokaludvalget drøfter naboorienteringen om dispensation fra lokalplan 310 ”Teglværkshavnen” tillæg 3, vedrørende Teglholmsgade 41
  • Lokaludvalget godkender Forretningsudvalgets forslag til bemærkninger til KTF samt en henvendelse til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen
Hvem
Kongens Enghave Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 29. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Sekretariatet indsender høringssvaret inden udløbet af fristen den 5. november.

Hvad kan du gøre?

Høringsfrist
Sagen nævner en høringsfrist torsdag 5. november 2026. Læs i sagen, hvem høringen er for.
Mød op
Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles torsdag 29. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles,

1. at lokaludvalget drøfter naboorienteringen om dispensation fra lokalplan 310 ”Teglværkshavnen” tillæg 3, vedrørende Teglholmsgade 41

2. at lokaludvalget godkender Forretningsudvalgets forslag til bemærkninger til KTF samt en henvendelse til alle medlemmer af Borgerrepræsentationen

Problemstilling

Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF) har den 9. oktober 2026 (revideret den 12. oktober) udsendt en naboorientering om dispensation fra lokalplanen vedrørende ejendommen, der ligger på Teglholmsgade 41. Det drejer sig om Everllences administrationsbygning, der er en markant bygning, der ligger ud til havnen, på en anden matrikel end Everllences produktionsbygninger, der ligger på Teglholmsgade 35.

Entreprenøren ønsker at opføre etageboliger på matriklen og søger i denne forbindelse om dispensation fra lokalplanen til at justere de udlagte byggefelters placering, udlægge et nyt byggefelt til boliger i op til 6 etager, øge husdybden med op til 1,5 m med altaner og indrette gårdrummet til også at indeholde andre funktioner end parkering. Der henvises til høringsmaterialet, der er vedlagt som bilag.

Forretningsudvalget indstiller, at lokaludvalget godkender vedlagte udkast til høringssvar til KTF samt vedlagte forslag til mail fra lokaludvalget til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.

Forretningsudvalgets holdning er, at der bør udarbejdes et nyt tillæg til lokalplanen, bl.a.på baggrund af lokaludvalgets ønsker om et kulturhus på en af Everllences matrikler.

Forretningsudvalget opfordrer de af lokaludvalgets medlemmer, der har mulighed for det, til selv at rette henvendelse til det politiske niveau om sagen og lokaludvalgets holdning.

Der er høringsfrist den 5. november 2026.

Løsning

Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet og godkender forslaget til høringssvar fra Forretningsudvalget.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret inden udløbet af fristen den 5. november.

Bilag

  • Naboorientering Teglholmsgade 41
  • Bilag til naboorientering teglholmsgade 41
  • Bemærkninger fra Kgs. Enghave Lokaludvalg til naboorientering vedrørende dispensationsansøgning fra lokalplanen på Teglholmsgade 41
  • Der skal handles nu, hvis der skal skabes plads til fællesskab på Holmene i Sydhavnen

Kilde: Københavns Kommune, Kongens Enghave Lokaludvalg, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.