Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Borgerrepræsentationen

Endelig vedtagelse af lokalplan Poppelstykket II tillæg 1, Valby

Endelig vedtagelse af lokalplan Poppelstykket II tillæg 1. Lokalplantillægget muliggør udvidede anvendelsesmuligheder på en ejendom på Følager 2, for at muliggøre en dagligvarebutik (et supermarked).

Byggeri og lokalplaner

Steder i sagen: Poppelstykket · Følager

Kort over området for lokalplanforslaget Poppelstykket II tillæg 1
Det røde område er lokalplanforslaget Poppelstykket II tillæg 1. Tryk på kortet for at læse planen på Plandata.dk.
Kort: © OpenStreetMap-bidragydere. Plangrænse: Plandata.dk, København Kommune.
Luftfoto af området for Poppelstykket II tillæg 1
Sådan ser området ud fra luften i dag. Luftfoto: Klimadatastyrelsen, Ortofoto forår. Plangrænse: Plandata.dk.

Har du et billede fra Poppelstykket? Send det til os

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende lokalplan Poppelstykket II tillæg 1 (bilag 2).
Hvem
Borgerrepræsentationen
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Når Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen denne i henhold til reglerne i planloven.

Hvad betyder det for dig?

Bor du nær Følager 2 i Valby, kan stueetagen i den nye bygning ved København Syd station blive til et supermarked i stedet for kun butikker med tøj, møbler eller elektronik. Sagen koster ikke kommunen noget i sig selv. Bygningen med boliger og hotel er allerede ved at blive opført.

Berører især Naboer og beboere omkring Følager 2 i Valby Pendlere ved København Syd station Butiksdrivende i Valby

For og imod

For

  • Giver et muligt supermarked tæt på stationen, og forvaltningen peger på et generelt behov for dagligvarebutikker i området.Forvaltningen
  • Passer med Kommuneplan 2024, som tillader både dagligvare- og udvalgsvarebutikker, så planen ikke bryder med kommunens overordnede linje.Forvaltningen
  • Giver ejeren frihed til at vælge butikstype, så kunderne kan afgøre, hvilke butikker der er grundlag for.Det Konservative Folkeparti (C)
  • Fire borgerhenvendelser i høringen ser det som positivt, fordi de oplever mangel på dagligvarebutikker i området.Høringssvar fra borgere

Imod

  • Giver risiko for endnu en dagligvarebutik i et område, hvor Valby Lokaludvalg og to borgere mener, der allerede er mange.Valby Lokaludvalg
  • Kan mindske chancen for en elektronikbutik, som lokaludvalgets borgerpanel savner i Valby.Valby Lokaludvalg
  • Høringen gav ingen ændringer, selvom lokaludvalget ønsker udvalgsvarebutik fastholdt. Afvises tillægget, bliver stueetagen ved det nuværende udvalgsvarebrug.Forvaltningen

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles torsdag 5. november 2026.

Sagens vej

  1. 28. septemberKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetAnbefalet
  2. 27. oktoberØkonomiudvalgetBesluttet
  3. 5. novemberBorgerrepræsentationenPå dagsordenen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at godkende lokalplan Poppelstykket II tillæg 1 (bilag 2).

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Det forudsættes endvidere, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetramme.

(Klima-, Miljø- og Teknikudvalget)

Problemstilling

FB
gruppen har søgt om
tilladelse til at ændre anvendelsen på en ejendom på Følager 2, da de ønsker at
tilføje muligheden for dagligvarebutik i stueetagen. Anvendelsen af stueetagen
er i gældende lokalplan udlagt til udvalgsvarebutik. Lokalplanområdet ligger
ca. 200-300 m fra metro- og S-togsstationen København Syd og er dermed
stationsnært beliggende.

Den
eksisterende lokalplan Poppelstykket II muliggjorde et byggeriet i syv etager,
som er ved at blive opført, med ungdomsboliger, familieboliger, hotel og
butikker samt andre udadvendte anvendelser i stueetagen. Kommuneplan 2024 giver
mulighed for såvel dagligvare som udvalgsvare.

Borgerrepræsentationen
delegerede den 19. juni 2025 kompetencen til at sende forslag til lokalplaner
(kategori 1-3) i offentlig høring til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Forslaget til lokalplantillæg Poppelstykket II er omfattet af denne delegation
og har derfor ikke tidligere været politisk behandlet.

Løsning

Bygherres ønske om en anvendelsesændring ligger indenfor
mulighederne i Kommuneplan 2024. Anvendelsen kan ikke rummes inden for
den eksisterende lokalplans anvendelsesbestemmelser, og det er derfor nødvendigt
at udarbejde et tillæg til lokalplanen.

Kvarteret omkring lokalplanområdet er med Torveporten, Københavns
Syd, Strømmen og Valby Idrætspark stadig under udvikling.

Forslag
til ændringer af lokalplanforslaget

Høringen har ikke givet anledning til ændringer af
lokalplanforslaget

Høring

Lokalplanforslaget
har været i høring fra den 22. juni til den 9. august 2026. Forvaltningen har
modtaget syv høringssvar. Høringen har ikke givet anledning til ændringer. De
syv modtagne henvendelser i høringsperioden vedlægges som bilag 3. I
bilag 4 er henvendelserne refereret med forvaltningens bemærkninger.
Borgernes hovedsynspunkter i høringen er anført nedenfor.

Valby
Lokaludvalg har følgende hovedsynspunkter (bilag 3, henvendelse nr. 1):

• Valby
Lokaludvalg ønsker ikke flere dagligvarebutikker i området, da de mener
der er mange i forvejen. Lokaludvalgets synspunkter er sammenfaldende med
to borgeres henvendelser. Derudover har Valby Lokaludvalgs
borgerpanel tilkendegivet at de savner elektronikbutikker i Valby.

Forvaltningens
bemærkninger

• Forvaltningen
bemærker, at lokalplanen fortsat muliggør udvalgsvarebutik og at der i
lokalplantillægget muliggøres dagligvarebutik. Der er desuden et generelt
behov for dagligvarebutikker i området. Lokalplanen følger Kommuneplan
2024, hvor der kan etableres til dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Hovedsynspunkter
i borgernes henvendelser

• Fire
henvendelser anser det for positivt, at der muliggøres dagligvarebutik, da
der opleves mangel på dagligvarebutikker. En enkelt henvendelse bemærker
at dagligvarebutikker har en positiv effekt på passagerers vilje til at gå
længere for en station.

Forvaltningens
bemærkninger

• Forvaltningen
tager de positive henvendelser til efterretning.

Politisk
handlerum

Det kan
besluttes ikke at vedtage tillæg 1 til lokalplan Poppelstykket II. Dermed
fastholdes den eksisterende anvendelse af stueetagen, og bygherres ønske om at
muliggøre dagligvarebutik imødekommes ikke.

Økonomi

Denne
indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når
Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen denne i henhold til reglerne i planloven.

Oversigt over politisk behandling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at godkende lokalplan Poppelstykket II tillæg 1 (bilag 2).

Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2026

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Det bør ikke være kommunen, der afgør, om københavnerne har brug for endnu et supermarked eller hellere vil have en elektronikbutik. Når begge dele kan rummes planmæssigt, bør vi give ejeren friheden til at vælge og lade kunderne afgøre, hvilke butikker der er grundlag for.”

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Det forudsættes endvidere, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. oktober 2026

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets møde den 28. september 2026:

”Det bør ikke være kommunen, der afgør, om københavnerne har brug for endnu et supermarked eller hellere vil have en elektronikbutik. Når begge dele kan rummes planmæssigt, bør vi give ejeren friheden til at vælge og lade kunderne afgøre, hvilke butikker der er grundlag for.”

Bilag

Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.