Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Borgerrepræsentationen

Revision af Ældrerådets vedtægter

Ældrerådet har anmodet Borgerrepræsentationen (BR) om at tage stilling til en række ændringer i deres vedtægter.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende forslag til revision af Ældrerådets vedtægter, jf. bilag 1.
Hvem
Borgerrepræsentationen
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Såfremt indstillingen godkendes af SUND den 6. oktober, oversendes indstillingen til godkendelse hos BR.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles torsdag 5. november 2026.

Sagens vej

  1. 6. oktoberSundheds- og OmsorgsudvalgetBehandlet
  2. 5. novemberBorgerrepræsentationenPå dagsordenen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at godkende forslag til revision af Ældrerådets vedtægter, jf. bilag 1.

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Problemstilling

Ældrerådet har anmodet Borgerrepræsentationen (BR) om at tage stilling til en række ændringer i deres vedtægter. Efter Ældrelovens § 34, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen (i Københavns Kommune Borgerrepræsentation) ved begyndelsen af en kommunal valgperiode i samarbejde med Ældrerådet fastlægge de nærmere rammer for rådets virke og proceduren for høringspligten. I praksis betyder det, at BR skal godkende Ældrerådets vedtægter.

Ældrerådet ønsker at ændre følgende:

• Tilføje afsnit om udeblivelse uden afbud og automatisk udmeldelse (§ 4, stk. 3 og 4)

• Tilføje ”formandskabsmøder” som aktivitet, hvor det er muligt at få diæt for deltagelse i (§ 7, stk. 3)

• Tilføje afsnit om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (§ 7, stk. 4)

Derudover er der lagt op til en række mindre redaktionelle ændringer. For en oversigt over både de indholdsmæssige og redaktionelle ændringer til Ældrerådets vedtægter henvises til bilag 1.

Af vedtægterne for Ældrerådet i Københavns Kommune, fremgår det af § 9, stk. 3, at mindre ændringer til vedtægterne kan godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND).

Det vurderes, at der er tale om væsentlige ændringer, da der skal tages stilling til diæter og tabt arbejdsfortjeneste.

Løsning

Ældrerådet foreslår at tilføje et afsnit om udeblivelse uden afbud og automatisk udmeldelse, jf. bilag 1, § 4, stk. 3 og 4. Dette skal sikre, at Ældrerådet og dets udvalg forbliver et aktivt organ. Medlemskab af ældrerådene er ikke et borgerligt ombud, og derfor skal udmeldelse hverken begrundes eller godkendes, men skal stadig ske på sagligt grundlag.

Det foreslås at tilføje "formandskabsmøder" som en aktivitet, hvor det er muligt at modtage diæt for deltagelse, jf. bilag 1, § 7, stk. 3.

Endelig foreslås det at tilføje et afsnit om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. bilag 1, § 7, stk. 4.

Kravet om dækning af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste er fastsat i ældreloven § 35, stk. 3. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at kommunalbestyrelsen med denne bestemmelse er forpligtet til at yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmer af ældrerådene efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Det er Ældrerådet der skal afholde udgifter til diæter og tabt arbejdsfortjeneste inden for egen ramme.

Politisk handlerum

SUND kan beslutte, at nogle eller alle ændringer skal afvises, og dermed fastholde de nuværende gældende vedtægter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen godkendes af SUND den 6. oktober, oversendes indstillingen til godkendelse hos BR.

Oversigt over politisk behandling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen,

• at godkende forslag til revision af Ældrerådets vedtægter, jf. bilag 1.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 6. oktober 2026

Indstillingen blev anbefalet overfor Borgerrepræsentationen.

Bilag

Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.