På dagsordenen 9. november, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
Godkendelse af handleplan mod negativ social kontrol 2027-2030 samt ramme for valg af eksterne leverandører
Med denne indstilling forelægges Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget en revideret og layoutet Handleplan mod negativ social kontrol 2027-2030 til endelig godkendelse samt forslag til ramme for forvaltningens valg af eksterne leverandører ifm. udmøntning af handleplanen.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
- Hvornår
- Mandag 9. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Godkender Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget handleplanen og ramme for valg af leverandører, vil forvaltningen indgå kontrakter og udarbejde projektbeskrivelser, som forelægges udvalget til efterretning primo 2027.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 9. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Beskæftigelses-,
Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,
• at
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender Handleplan
mod negativ social kontrol 2027-2030.
• at
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkender ramme for
forvaltningens valg af eksterne leverandører i forbindelse med udmøntning
af 1,7 mio. kr. årligt i 2027-2028 under Handleplan mod negativ social
kontrol 2027-2030.
Problemstilling
Den
nuværende handleplan mod negativ social kontrol udløber ved udgangen af 2026.
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget godkendte den 17. august
2026 forvaltningens udkast til en ny Handleplan mod negativ social kontrol
2027-2030. Udvalget havde en enkelt bemærkning til udkastet og ønskede
samtidig at blive inddraget i valget af eksterne leverandører i forbindelse med
udmøntningen.
Løsning
Med denne
indstilling forelægges udvalget Handleplan mod negativ social kontrol
2027-2030, som beskriver forvaltningens samlede indsats mod negativ social
kontrol (bilag 1).
Revidering
af handleplan
Forvaltningen
har revideret udkastet til Handleplan mod negativ social kontrol 2027-2030
på baggrund af udvalgets bemærkning.
Der er
foretaget en enkelt ændring af indholdsmæssig karakter på side 5, hvor der er
tilføjet en bemærkning om, at negativ social kontrol særligt er udbredt blandt
familier med oprindelse i MENAPT-landene, hvor flertallet har muslimsk
baggrund. Derudover er handleplanen opdateret på baggrund af udfaldet af
forhandlingerne om Budget 2027, og der er desuden foretaget enkelte ændringer
af sproglig karakter.
Handleplanen
indeholder referencer til Københavns Kommunes Integrations- og
medborgerskabspolitik, som forelægges Borgerrepræsentationen til godkendelse
den 17. december 2026. Hvis behandlingen af politikken giver anledning til
ændringer af de refererede formuleringer, konsekvensrettes disse i
handleplanen.
Ramme
for brug af eksterne leverandører
På
baggrund af udvalgets ønske om at blive forelagt en oversigt over eksterne
leverandører har forvaltningen i september 2026 foretaget en markedsafdækning
og været i dialog med aktører, som forvaltningen vurderer, er fagligt
relevante. Leverandøroversigten omfatter leverandører, hvor samarbejdet
forventes at beløbe sig til mindst 50.000 kr. Der indgås først kontrakter med
eksterne leverandører efter udvalgets godkendelse af sagen.
Med
Integrationsbevillingen fra Borgerrepræsentationen er der afsat 1,7 mio. kr.
årligt, som jf. handleplanen fordeles på følgende indsatsområder:
• Rettighedskendskab
og handlemuligheder
• Udøverperspektiv
og kollektive dynamikker
• Beskæftigelse
• Videns-
og kompetenceløft.
Der er
desuden under indsatsen ”Områdebaseret indsats til forebyggelse af negativ
social kontrol”, som finansieres af budgetmidler, afsat 400.000 kr. (2024-pl)
til aktiviteter i lokalområdet. Disse udmøntes løbende og tilpasses aktuelle
behov i lokalområdet Bispebjerg Bakke. Endelig gør forvaltningen opmærksom på,
at der også i den øvrige indsats kan opstå situationer, hvor det vil være
fagligt hensigtsmæssigt, at inddrage yderligere/andre leverandører. Hvis der indgås leverandørsamarbejder á beløb på over 50.000 kr., vil
forvaltningen inddrage udvalget før, der indgås kontrakt herom.
Udmøntning
af bevilling og oversigt over foreslåede leverandører
1.
Rettighedskendskab og handlemuligheder (0,8 mio. kr. årligt):
• Børns Vilkår
• Søstre mod Vold og Kontrol
• Dansk
Flygtningehjælp
• C:NTACT
2. Udøverperspektiv og kollektive dynamikker (0,4 mio. kr.
årligt):
• RED Rådgivning (RED Reach)
• Lev
uden Vold
• Susanne
Fabricius
3. Beskæftigelse (0,2 mio. kr. årligt):
• Røde Kors
4. Videns- og kompetenceløft (0,3 mio. kr. årligt):
• Etnisk Konsulentteam (Socialforvaltningen)
• Center
for Digital Pædagogik
Efter
udvalgets godkendelse vil forvaltningen kontakte alle nævnte leverandører mhp.
at indgå gensidigt bebyrdende kontrakter. Forvaltningen bemærker, at endeligt
valg af leverandører forudsætter, at der kan opnås enighed om vilkår for
samarbejdet. Forvaltningen bemærker desuden, at samarbejder gennemføres i
henhold til reglerne for køb af tjenesteydelser samt i overensstemmelse med
definitionen af negativ social kontrol, som fremgår af Handleplan mod
negativ social kontrol 2027-2030.
Den
økonomiske fordeling er foreløbig og afhænger af de endelige aftaler med
leverandørerne under hvert indsatsområde.
Den
tidligere foreslåede proces med udarbejdelse af projektbeskrivelser med
indsatsmål fastholdes. Projektbeskrivelserne vil indeholde den endelige
oversigt over eksterne leverandører og forelægges udvalget til efterretning i
henholdsvis første halvår af 2027 og første halvår af 2029.
Endelig
bemærkes det, at udvalget vil blive involveret, hvis der i projektperioden
2027-2028 opstår behov for at indgå yderligere
leverandørsamarbejder med en værdi på mindst 50.000 kr. pr. leverandør.
Økonomi
Indstillingen udmønter de 1,7 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 afsat til Handleplan mod negativ social kontrol 2027-2030 (jf. beslutning i udvalget den 16. februar 2026).
Politisk handlerum
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget kan godkende handleplanen som forelagt eller med ændringer, ligesom udvalget kan bede forvaltningen om, at der foretages yderligere markedsafdækning som supplement til de i forvejen valgte leverandører, der er fundet i den afsluttede markedsafdækning. Endelig kan udvalget fravælge leverandører og/eller vælge at samle indsatsen på færre leverandører.
Videre proces
Godkender Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget handleplanen og ramme for valg af leverandører, vil forvaltningen indgå kontrakter og udarbejde projektbeskrivelser, som forelægges udvalget til efterretning primo 2027.
Bilag
Kilde: Københavns Kommune, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet mandag 9. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.