Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 12. november, Indre By Lokaludvalg

Screening af arealer til skovbede

Mail fra KTF: "Kære lokaludvalg, Vi er i Bynatur i gang med at lave en screening af arealer til skovbede – en opgave som er bestilt af vores politikere. Et skovbed består af tæt sammenplantede træer evt. med buske og urter, og er derfor et levende og foranderligt årstidsvarierende bed.

Klima og grønt

Kort fortalt

Forslaget
  • Indre By Lokaludvalg bemyndiger Miljøgruppen til at sende input til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF) om kommunale arealer i lokaludvalgets område, der kan bruges til skovbed.
Hvem
Indre By Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 12. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Se ovenfor.

Hvad kan du gøre?

Mød op
Lokaludvalgets møder er som regel åbne for alle i bydelen. Sagen behandles torsdag 12. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at Indre By Lokaludvalg bemyndiger Miljøgruppen til at sende input til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF) om kommunale arealer i lokaludvalgets område, der kan bruges til skovbed.

Problemstilling

Mail fra KTF:

"Kære lokaludvalg,

Vi er i Bynatur i gang med at lave en screening af arealer til skovbede – en opgave som er bestilt af vores politikere. Et skovbed består af tæt sammenplantede træer evt. med buske og urter, og er derfor et levende og foranderligt årstidsvarierende bed. Skovbede understøtter desuden det lokale mikroklima og medvirker til at forbygge varmeøer og øge køling af byens rum.

Screeningen betyder at der udpeges arealer, hvor der kan være et potentiale for at udføre et skovbed. Vi er nået et godt stykke vej med opgaven og med at finde arealer, hvor der kunne være plads til et skovbed. Arealerne skal bearbejdes og vurderes, så nogle vil naturligt blive valgt fra igen, på baggrund af blandt andet oversigtsforhold, ledninger, økonomi og byrumspotentiale.

I forbindelse med screeningen udarbejdes der to kataloger. Katalog 1 skal beskrive opgaven og metoden, samt give et overblik. Katalog 2 bliver en specificering af de potentielle arealer og de præcise placeringer. Udkast til disse kan ses nedenunder. Vær opmærksom på, at der lige nu også er udpeget arealer, hvor der er plads til enkelte træer

Hvis i har input til arealer i tænker vi kunne bruge til denne screening, er vi åbne for indspark. Meld gerne tilbage senest mandag d. 9. november.

Vær opmærksom på, at arealer skal være mindst 10 m2 for at kunne bruges til skovbed."

KTF har supplerende oplyst, at det skal være arealer på kommunal grund.

Katalogerne, som ses i bilagsoversigten, var vedhæftet mailen.

Sekretariatet har aftalt med KTF, at lokaludvalget skal svare senest den 23. november 2026.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget bemyndiger Miljøgruppen under lokaludvalget til at sende input til KTF om kommunale arealer i lokaludvalgets område, der kan bruges til skovbed.

I givet fald kommer sagen på dagsordenen for Miljøgruppens møde den 17. november 2026.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Bilag

Kilde: Københavns Kommune, Indre By Lokaludvalg, dagsorden fra mødet torsdag 12. november 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.