Spring til indholdet
København
Skift kommune
KøbenhavnAlle kommuner

På dagsordenen 23. november, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Håndtering af medlemsforslag om udvikling af Sibeliusgade 84-86, Østerbro

Klima og grøntByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Hvornår
Mandag 23. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Næste skridt
Den videre proces afhænger af valg af scenarie og bygherres efterfølgende stillingtagen til, om projektet ønskes videreført, jf. afsnittet ’Løsning’.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på blivhoert.kk.dk.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 23. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Borgerrepræsentationen
vedtog den 26. februar 2026 ’Medlemsforslag om fortsat teknisk anlæg på
Sibeliusgade’ fremsat af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet, som pålagde Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
og Økonomiforvaltningen at fremlægge en sag om mulighederne for, at
Sibeliusgade fortsat kan anvendes til tekniske anlæg samtidig med, at der
skabes plads til nye boliger i området (bilag 3).

NPV a/s
ønsker som kommende bygherre, at udvikle Sibeliusgade
84-86 primært med boliger. Bygherren har indgået en aftale med nuværende
grundejer Arriva RyvangAps,
som er betinget af, at der udarbejdes lokalplan for området. Københavns Kommune
har som planmyndighed den 1. maj 2025 meddelt accept af at igangsætte en
planproces for byomdannelse.

Løsning

Forvaltningerne
har udarbejdet forslag til to scenarier (bilag 2), der belyser mulighederne
for, at der kan være tekniske anlæg samtidig med, at der skabes plads til nye
boliger i området. Scenarierne omhandler udelukkende den overordnede
disponering mellem arealer til henholdsvis tekniske anlæg og arealer til
byudvikling. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til hvilket ét af de to
scenarier, der skal arbejdes videre med. I det videre arbejde skal afklares
hvilke konkrete anvendelser, der er mulige herunder fordeling mellem boliger og
erhverv. Ejendommens samlede grundareal er ca. 32.000 m2. Scenarierne
uddybes nedenfor. Bygherre har fået forelagt de to scenerier og deres
bemærkninger fremgår nedenfor og af bilag 4.

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen har en driftsplads øst for den private ejers
grund. Desuden lejer forvaltningen et areal (areal A, bilag 2) på ca. 1.830 m2
af grundejeren på en lejeaftale, der løber frem til starten af 2029 og kan
opsiges af begge parter med tre måneders varsel. Arealet anvendes til parkering
og oplag af materiel i tilknytning til den kommunale driftsplads. Driftspladsen
har ikke selvstændig vejadgang, men har adgang via areal A. Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen vurderer, at både areal A og en permanent adgang er
nødvendig, hvis driften af veje og byrum mv. på Østerbro og Nordhavn skal kunne
opretholdes uden væsentlige forringelser. Begge scenarier forudsætter derfor,
at kommunen kan erhverve areal A, og at der sikres permanent adgang til
driftspladsen, fx gennem udlæg af privat fællesvej.

I begge
scenarier afhænger antallet af boliger, af den endelige bebyggelsesprocent og
af en række forbehold, der skal undersøges nærmere i planfasen, herunder
bebyggelsesplan, friarealkrav, støj, trafik mm.

Herudover
skal bemærkes, at der ligger forskellige kommunale institutioner
(daginstitution, fritidsklub mm) ved det vestlige matrikelskel (bilag 2), som i
dag ikke har selvstændig adgangsvej. Adgangen foregår i dag gennem grundejerens
ejendom mod betaling efter lejeaftale mellem grundejeren og Københavns Kommune.
Aftalen løber frem til starten af 2029 og kan opsiges af begge parter med tre
måneders varsel. Det fremgår af lejeaftalen, at udlejers udviklingsplaner
omfatter etablering af en permanent løsning i form af en privat fællesvej, der
betjener både ejendommen og de kommunale institutioner på naboejendommen.

Scenarie
1:
Scenarie 1 indebærer, at en
mindre del af området fortsat kan anvendes til tekniske anlæg. Det drejer om
det areal kommunen lejer på ca. 1.830 m2 (areal A), der indgår som supplement
til den kommunale driftsplads til parkering, oplag af materiel mv., kan
erhverves via et grundkøb. Der sikres adgang til den kommunale driftsplads ved
udlæg af privat fællesvej. Der vil derfor være ca. 30.100 m2 grundareal tilbage
til udvikling med boliger og erhverv.

Vælges
scenarie 1, videreføres planarbejdet på dette grundlag, forudsat at bygherre
fortsat ønsker at realisere projektet som de har tilkendegivet.

Scenarie
2:
Scenarie 2 indebærer, at et
større areal fortsat kan anvendes til tekniske anlæg. Som i scenarie 1 drejer
det sig om det lejede areal (areal A) på ca. 1.830 m2, der indgår som
supplement til den kommunale driftsplads, kan erhverves via grundkøb. Endvidere opretholdes et areal (areal C, bilag 2) ved den
eksisterende værkstedsbygning på ca. 7.800 m2 som teknisk anlæg, der bl.a. vil
kunne anvendes til værksteder og ladestandere
til fx busser. Det bemærkes, at areal C er væsentligt mindre, end det
eksisterende anlæg til busser. Der vil i det viste scenarie 2 være ca. 22.300
m2 grundareal tilbage til udvikling med boliger og erhverv.

Vælges
scenarie 2, vil forvaltningen meddele bygherre beslutningen.
Hvis bygherre ønsker at realisere projektet på dette grundlag, fortsættes
planarbejdet med udgangspunkt i scenarie 2. Bygherre har imidlertid
tilkendegivet, at projektet efter deres vurdering ikke kan realiseres under de
vilkår, som følger af scenarie 2.

I
så fald er der principielt to muligheder:

• Planarbejdet
indstilles. Det gældende plangrundlag opretholdes dermed, så hele området
fortsat er udlagt til tekniske formål, og der muliggøres ikke nye boliger.
En ny planproces kan eventuelt igangsættes senere, hvis en ny udvikler
fremsætter et konkret udviklingsønske.

• Alternativt
kan kommunen ved en særskilt politisk beslutning igangsætte en kommunalt
drevet planlægning, der muliggør boliger på en del af området og
fastholder areal C til tekniske formål. Dette er juridisk muligt, men vil
være ressourcekrævende, da der ikke foreligger et konkret projekt eller er
en udvikler, som ønsker at realisere planen. Københavns Kommune har ikke
almindelig praksis for at udarbejde projektlokalplaner for private
boligprojekter uden deltagelse fra en udvikler.

Høring
NPV a/s (bygherre) har fået
forelagt de to scenerier og deres bemærkninger fremgår af bilag 4, side 1-2.
Bygherre vurderer, at scenarie 1 giver rummelighed til at udvikle
området, og at de med en vedtaget lokalplan efter scenariet, vil være positivt
indstillet på, at område A sælges til kommunen således, at kommunen får en
udvidet driftsplads. Endvidere oplyser bygherren, at
projektet ikke vil kunne realiseres efter scenarie 2 jf. ovenfor.
Forvaltningerne bemærker, at bygherrens vurderinger af byggemulighederne i
scenarie 1 og 2 ikke er sammenlignelige i forhold til at vurdere, hvor mange
etagemeter og hvilket antal boliger, der reelt vil kunne muliggøres i de to
foreslåede scenarier. Det endelige omfang afhænger af en række forhold, som
skal undersøges, herunder bebyggelsesprocent, boligstørrelser og -typer,
bebyggelsesplan, friarealkrav, støj og trafik. Derfor er det på nuværende
tidspunkt uvist, præcist hvor mange boliger, der kan rummes i de to scenarier,
dvs. om der kan være flere eller færre boliger end de angivne tal i bilag 4.

Politisk
handlerum
Det kan besluttes, at

• udvalget
ikke ønsker at udvikle området med boliger og i
stedet bibeholde området som teknisk område og dermed trække tilsagnet om
igangsættelse af planproces tilbage.

• udvalget
ikke ønsker at bevare et teknisk areal på den
private ejendom Sibeliusgade 84-86, og at grunden i sin helhed (inkl.
areal A og C) indgår i byomdannelsen med de medfølgende konsekvenser for
adgang og kommunal drift.

Hvis
indstillingen ikke godkendes, eller hvis bygherren ikke ønsker at udvikle
området og der ikke gennemføres en planproces, vil området som i dag være
udlagt til tekniske formål. Der vil skulle indgås en særskilt dialog med
grundejeren om areal A og om at sikre de nødvendige adgangsforhold til såvel driftspladsen
som de kommunale institutioner.

Økonomi

En
eventuel erhvervelse af det såkaldte areal A vil medføre udgifter til grundkøb
for Københavns Kommune. Såfremt det besluttes at gå
videre med et køb, skal Klima-, Miljø- og Teknikudvalget henvise finansiering
til grundkøbet i forbindelse med kommende politiske forhandlinger om
Overførselssagen 2026/2027 og/eller de ordinære budgetforhandlinger. Det
økonomiske overslag for erhvervelsen fremgår af det fortrolige bilag, der er
vedlagt sagen (bilag 6 – FORTROLIGT).

Som et
alternativ til et grundkøb kan muligheden for at indgå en aftale om mageskifte
med grundejeren undersøges uforpligtende frem mod lokalplanforslaget. Heri kan areal A overdrages i
bytte for det kommunalt ejede, ikke-varige kolonihaveområde med daghaver (NF
Øbro Økohaver), der grænser op til den private ejendom. Kolonihaveområdet (på
ca. 2.000 m2) består af 27 lodder. Kommunen vil i givet fald skulle aktivere et
erstatningsareal i nærheden (ved Lersøparken) hvor det nuværende
ikke-permanente område kan videreføres på permanent basis. Dette vil samtidigt
tjene kommunens målsætning fra 2001 om at frigøre ikke-varige daghaver til
anden anvendelse, efterhånden som der opstår behov herfor.

Et
mageskifte vil kræve afklaring af en række forhold i forbindelse med flytningen
af de ikke-varige daghaver. Det forudsættes desuden, at mageskiftet skal kunne
gennemføres uden offentligt udbud, hvilket efter gældende regler og praksis
kræver Ankestyrelsens samtykke. Det forudsætter bl.a., at der er sammenhæng
mellem arealernes størrelse og beliggenhed, og at de byttes til markedspris.
Det kan derfor blive nødvendigt med en kontant betaling, hvis arealerne har
forskellig værdi, for at undgå ulovlig indirekte støtte.

Videre proces

Den
videre proces afhænger af valg af scenarie og bygherres efterfølgende
stillingtagen til, om projektet ønskes videreført, jf. afsnittet ’Løsning’.

Hvis
Borgerrepræsentationen vælger et scenarie, som der skal arbejdes videre med, udarbejder
forvaltningerne et forslag til lokalplan med tilhørende tillæg til
kommuneplanen, såfremt bygherren er indforstået
hermed. Forvaltningerne forventer at forelægge forslagene for
Borgerrepræsentationen i efteråret 2027, hvorefter de sendes i offentlig høring
i otte uger. Planerne ventes endeligt vedtaget foråret 2028.

Hvis det
vurderes muligt at gennemføre et mageskifte, vil der blive fremlagt en særskilt
politisk indstilling herom i forbindelse med den videre lokalplanproces.

Hvis Klima-,
Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der skal udarbejdes et
budgetnotat om grundkøb af areal A, afhænger gennemførelse af henvisning og
finansiering ved forhandlingerne om Budget 2028.

Bilag

Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet mandag 23. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.