På dagsordenen 23. november, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Helhedsplan for Innovation District Copenhagen, Nørrebro og Østerbro

Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og TeknikudvalgetGår videre til Borgerrepræsentationen
- Hvornår
- Mandag 23. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Hvis Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen, kan den konkrete kommune- og lokalplanlægning igangsættes efter anmodning fra de enkelte grundejere.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 23. november 2026. Du finder dem på kk.dk.
Sagens vej
- 23. novemberKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetPå dagsordenen
- SenereBorgerrepræsentationenAfventer
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Klima-,
Miljø- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen
anbefaler,
• at
godkende Helhedsplan for Innovation District
Copenhagen, bilag 3, som grundlag for kommende kommune- og
lokalplanlægning.
• at
godkende, at Økonomiforvaltningen og Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
udarbejder budgetnotater med seks kommunale byrums- og infrastrukturprojekter
jf. bilag 9, til kommende budgetforhandlinger.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
godkendte den 9. oktober 2025 Visionsplan for IDC med tilhørende politisk
aftale mellem kommunen, staten og Københavns Universitet (KU) om udvikling af
distriktet (bilag10). Planen blev udarbejdet af Erhvervsministeriet på vegne af
distriktets partnerskabskreds. For at sikre en koordineret og sammenhængende
byudvikling følges visionsplanen nu op af en fysisk helhedsplan, der skal være
et fælles strategisk grundlag for områdets grundejere, KU, kommunen og kommende
investorer. Helhedsplanen er vedlagt som bilag 3 og sammenfattet i
præsentationsfolder i bilag 4.
Løsning
Erhvervsministeriet,
Københavns Kommune og KU har en fælles vision om at udvikle Innovation District Copenhagen (IDC) til et verdensførende
innovationsdistrikt. Med universitets stærke natur- og
sundhedsvidenskabelige miljøer, landets største hospital, Københavns
Professionshøjskoles praksisnære uddannelser og forskning, samt et spirende
iværksættermiljø har distriktet omkring Nørre Campus, Rigshospitalet og
Haraldsgadekvarteret et stærkt udgangspunkt. Udviklingen af
innovationsdistriktet forudsætter, at der skabes plads til flere virksomheder
og iværksættere, som kan samarbejde med forskningsmiljøerne. Det forudsætter
også, at der skabes et mere attraktivt og sammenhængende byområde med bedre
forbindelser og flere mødesteder, som kan gøre området mere indbydende for distriktets
brugere, tilflyttende forskere og beboere i området.
Helhedsplanen
for IDC er udarbejdet af Freja Ejendomme på vegne af KU, Bygningsstyrelsen,
Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden og Erhvervsministeriet.
Københavns Kommune har deltaget som myndighed, ejer af vejinfrastruktur og
medlem af IDC-partnerskabet. Helhedsplanen viser forslag til, hvor og hvordan
området kan fortættes gennem nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse,
samt hvordan infrastruktur og byrum kan opgraderes, så distriktet udvikles som
en del af København, og forskningsmiljøerne og byen får glæde af hinanden.
Kommunen forventer, at udviklingen vil skabe 7.000-10.000 arbejdspladser
indenfor selve distriktet, samt yderligere IDC-relaterede arbejdspladser i de
nærliggende byudviklingsområder.
Helhedsplanens
hovedgreb
Innovationsdistriktet
er en del af de eksisterende bydele Nørrebro og Østerbro og rummer syv delområder
med hver deres identitet, egenart og hverdagsliv. Delområderne opleves i dag
som adskilte, og fysiske barrierer, manglende grønne sammenhænge og lukkede
facader er blandt de væsentligste udfordringer. Helhedsplanen fastlægger derfor
et hovedgreb, som med centrale stiforbindelser for gående og cyklister binder
byrum, grønne områder og 13 udviklingsgreb (arealer til nybyggeri og omdannelse
af eksisterende bebyggelse) sammen til et sammenhængende innovationsdistrikt.
Hovedforbindelser
Hovedforbindelserne
er både nye og forbedrede eksisterende ruter, der skaber et sammenhængende net
for gående og cyklister. De er afgørende for at knytte kvarterer,
institutioner, virksomheder, parker og centrale byrum sammen og understøtte
koblingen til den omgivende by. Hovedforbindelserne omfatter bl.a. en
øst-vestgående stiforbindelse, der løber fra Rigshospitalet gennem Nørre Campus
til Skjolds Plads og en nord-sydgående stiforbindelse fra Vibenshus Runddel
gennem grønningen på Nørre Campus til Panum.
Byrum
og grønne områder
Helhedsplanen
arbejder med forskellige typer af uderum, der på hver sin måde understøtter
hverdagslivet i innovationsdistriktet, herunder primære byrum, forpladser,
aktive kantzoner og parkrum. Nogle byrum skal samle
bylivet, andre skabe plads til ro. Helhedsplanen anbefaler, at der udarbejdes
en samlet strukturplan for de grønne træk, som skal sikre, at udviklingen af
grønne rum og forbindelser på baggrund af et fælles grundlag, selv om projekterne
gennemføres på forskellige tidspunkter og af forskellige parter. Flere af de
foreslåede grønne rum og forbindelser er kommunale arealer.
13
udviklingsgreb
Helhedsplanen
rummer 13 udviklingsgreb, der muliggør op mod 241.000 m2 ny bebyggelse og
52.000 m2 transformation af eksisterende bebyggelse. De viste eksempler på
volumenstudier forudsætter nedrivning af op til 30.000 m2 eksisterende
bebyggelse. Udviklingsgrebene ligger i delområderne Nørre Campus,
Haraldsgadekvarteret og Rigshospitalet:
• På
Nørre Campus indgår syv udviklingsgreb, hvoraf tre er nybyggerier, to er
transformation af eksisterende bygninger og ét kombinerer transformation
og nybyggeri. Hertil kommer det kommunale udviklingsgreb 9 for
Universitetsparken (se følgende afsnit). Byggerierne indføjes som
udgangspunkt som fortætning i den eksisterende rand af bebyggelse, men et
enkelt, større byggeri placeres centralt i campusparken. Der er for tre
udviklingsgreb (1, 3 og 12) afsøgt to højdescenarier: hhv.
københavnerskala med byggeri op til 24 m og høje bygninger op til 75 m.
Helhedsplanens primære scenarie omfatter tre høje bygninger, men herudover
viser planen alternative scenarier med forskellige kombinationer af høje
og lavere bygninger.
• I
Haraldsgadekvarteret er der fire udviklingsgreb, herunder
Professionshøjskolens fortætning på Campus Sigurdsgade
samt tre lokaliteter med faciliteter til private aktører. Udviklingen
tilpasses områdets eksisterende karakter, højder og skala.
• På
Rigshospitalet er der to udviklingsgreb, som imødekommer hospitalets behov
for en langsigtet renovering og modernisering. Grebene omfatter en ny,
større behandlingsbygning og transformation af en eksisterende pavillon
til nye innovationsfaciliteter.
Udviklingsgreb
9 – Universitetsparken (kommunal vej)
Den
kommunale vej Universitetsparken, der forbinder Jagtvej og Nørre Allé, blev
udpeget som muligt område til udvikling i visionsplanen. Det er ifm.
helhedsplanen afsøgt, om vejen kan nedlægges og udvikles til opførelse af
f.eks. ungdomsboliger. En trafikanalyse peger på, at en lukning vil give en
forringet og uhensigtsmæssig trafikafvikling til Rigshospitalet. Den vil
samtidig øge trafikken internt på hospitalets område med en større
sammenblanding af biltrafik, lastbiltrafik, ambulancekørsel samt cyklister og
gående, hvilket vil forringe trafiksikkerheden omkring hospitalet. Region
Hovedstaden har fremsendt en udtalelse, (bilag 5), hvori det vurderes, at en
lukning af Universitetsparken vil have en særdeles uhensigtsmæssig påvirkning
af trafikken til Rigshospitalet. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
anbefaler derfor at vejen ikke nedlægges.
Helhedsplanen
foreslår i stedet, at vejen indsnævres til én kørebane i hver retning, så
barrierevirkningen reduceres, og der frigives areal til ophold og mere grønt.
En grønnere vej vil styrke forbindelsen mellem Nørre Campus og
Haraldsgadekvarteret, skabe en grøn sammenhæng mellem campusparken og Sifs
Plads og samtidig bygge videre på Områdefornyelsen ved Skjolds Plads’ forslag
til omdannelse af Lersø Parkallé og Sifs Plads.
Forvaltningernes
opmærksomhedspunkter
• Boliger:
Helhedsplanen fastlægger ikke et mål om flere boliger, men som led i det
videre arbejde vil mulighederne for etablering af f.eks. studieboliger,
kollegier og gæsteforskerboliger løbende blive afsøgt. IDC-området rummer
ca. 5.100 boliger, hvoraf 1.800 er kollegieboliger og 380 er almene
ungdomsboliger. Kommunen har igangsat plangrundlag for to større
nærliggende områder, hhv. Vingelodden på Nørrebro og Sibeliusgade på
Østerbro, hvor der blandt andet muliggøres boliger.
• Højt
byggeri: Helhedsplanen viser, som beskrevet ovenfor, scenarier
for højt byggeri på tre lokaliteter på Nørre Campus (udviklingsgreb 1, 3
og 12). Scenarierne illustrerer forskellige bygningstypologier og
kompositioner, som vil skabe forskellige påvirkninger af bymiljøet. Ét
scenarie illustrerer en udbygning i de omkringliggende bygningers skala,
hvilket anskueliggør, at højt byggeri ikke nødvendigvis er en forudsætning
for realisering af visionen. Forvaltningerne anbefaler i overensstemmelse
med kommuneplanen, at der i kommende kommune- og lokalplanlægning
foretages yderligere vurdering af omfanget af højt byggeri, herunder
eventuelle høje bygningers indbyrdes relationer og samlede virkning i
forhold til kulturmiljøet, de eksisterende bygninger og campusparken, det
omkringliggende kvarter og bymæssige sammenhænge.
• Kulturarv
og bevaringsværdier: Nørre Campus er i Kommuneplan
2024 udpeget som værdifuldt kulturmiljø, og IDC-området som helhed
omfatter en række bygninger med væsentlige kulturhistoriske og
arkitektoniske værdier. I forbindelse med helhedsplanen er der udarbejdet
en egenartsanalyse, og helhedsplanen redegør for de foreslåede byggeriers
påvirkning på kulturmiljøet. Kommunen har udarbejdet bevaringsnotat og
SAVE vurdering (bilag 6).
Forslagene
til nybyggeri vil påvirke kulturmiljøet fysisk og visuelt. Påvirkningen er især
knyttet til det store byggeri centralt placeret på Nørre Campus (udviklingsgreb
3), som vil ændre områdets bebyggelsesstruktur og reducere det centrale grønne
rum. Desuden vil de foreslåede høje bygninger være ude af skala med den
eksisterende bebyggelse. Forslagene til nybyggeri indebærer også en hel eller
delvis nedrivning af flere bygninger med høj og middel bevaringsværdi.
Forvaltningerne anbefaler, at de kommende planprocesser fokuserer på at
understøtte de kulturhistoriske fortællinger og afsøger mulighederne for transformation
af eksisterende ejendomme i overensstemmelse med bygningernes bærende
bevaringsværdier og egenarten. Kvaliteten og sammenhængen i det tilbageværende
grønne rum på campus bør også styrkes.
Anbefalede
kommunale byrums- og infrastrukturprojekter
For at skabe et sammenhængende innovationsdistrikt med flere grønne
forbindelser og byrum med høj rekreativ værdi, anbefaler helhedsplanen, at
grundejere og kommune sammen realiserer en række byrums- og infrastrukturprojekter.
Syv af projekterne er helt eller delvist på kommunal grund. Hertil anbefales en
samlet strukturplan for de grønne træk, som også berører kommunens arealer.
Projekterne er beskrevet i bilag 7.
For at
understøtte innovationsdistriktets udvikling gennem en opgradering af det
fysiske miljø, anbefaler forvaltningerne, at der udarbejdes budgetnotater til
kommende budgetforhandlinger med henblik på finansiering af følgende projekter:
Første
fase – initiativer der anbefales finansieret i Overførselssagen 2026/2027
• 1.
Strukturplan for de grønne træk samt 2. Skitseprojekt for indsnævring og begrønning af Universitetsparken (Udviklingsgreb 9 /
infrastrukturprojekt 9 i helhedsplanen)
• Trafiksikkerheds-
og parkeringsanalyse af Frederik V’s Vej (infrastrukturprojekt 5 i
helhedsplanen)
• Foranalyse
af indsnævring, begrønning og bedre
krydsningsmuligheder for gående og cykler på Jagtvej (Infrastrukturprojekt
2 i helhedsplanen)
Anden
fase – initiativer der anbefales finansieret i Budget 2028
d.
Forbedring af tilgængelighed og
trafiksikkerhed på stiforbindelsen nord for Fælledparkens skatepark
(Infrastrukturprojekt 4 i helhedsplanen)
e. Anlæg af nye krydsningspunkter på Tagensvej
og Blegdamsvej (Infrastrukturprojekt 7
i helhedsplanen)
Tredje
fase – Initiativer der anbefales finansieret ved senere budgetforhandlinger
f.
Skitseprojekt for opgradering af Sifs Plads (Byrumsprojekt 1 i
helhedsplanen)
Forvaltningerne
har en forventning om, at øvrige relevante parter i IDC ligeledes vil bidrage
til finansieringen af helhedsplanens anbefalede projekter i området.
Lokal inddragelse
Der blev
gennemført en inddragelsesproces fra april til august 2026. Formålet var at
indsamle input med afsæt i deltagernes egen viden, interesser og synspunkter.
De primære målgrupper var københavnere/beboere og brugere, studerende, ansatte,
foreningsrepræsentanter, lokaludvalg samt
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Samlet er mere end 400 personer inddraget gennem
byvandringer, fokusgruppemøder, interviews, digitalt spørgeskema samt et
offentligt dialogmøde. De konkrete input er løbende videreformidlet, så den
indsamlede viden har bidraget til udviklingen af helhedsplanen.
Inddragelsesprocessen herunder indsigter og anbefalinger er uddybet i bilag 8.
Der er
ikke høringspligt for helhedsplanen, men der har været en tæt dialog med
Nørrebro og Østerbro Lokaludvalg, som har fremsendt udtalelser til
helhedsplanen (bilag 9).
Nørrebro Lokaludvalg
mener, at udviklingen skal skabe en levende, tryg og sammenhængende bydel, der
sikrer gode rammer for hverdagsliv, sundhed og fællesskab. De fremhæver, at
området skal have kant, hvis det skal blive en succes, og mener, at dette kun
opnås ved at blande nyt og gammelt byggeri, så den eksisterende sjæl bevares og
integreres i de nye rammer. De ønsker, at der bygges med respekt for Nørrebros
eksisterende bygningshøjde og udtrykker, at placering af flere højhuse i samme
kvarter er et stort indgreb, der bør være betinget af, at arealer omkring høje
bygninger på Nørre Campus er offentligt tilgængelige og indrettes som grønne
områder. De ønsker blandede funktioner, herunder særligt boliger samt aktive
stueetager, for at skabe liv og tryghed. De lægger desuden vægt på vigtigheden
af at indtænke idrætsfaciliteter og kunst og sundhed i byrummet. De bakker op
om bevaring af eksisterende bygninger og ønsker særligt at Vermundsgade
1 (”Figaro”) i udviklingsgreb 4 bevares. Herudover støtter de forslag om
reducering af Jagtvej til et spor. De ønsker desuden, at Spillestedet Sigurds
aktiviteter bevares, enten i deres nuværende lokaler på Sigurdsgade
39, eller et andet sted i området. Nørrebro Lokaludvalg understreger desuden,
at der skal tages hensyn til naboerne i byggeprocessen og ønsker, at
overskudsjord fragtes med pram fra Nordhavn til Lynetteholmen.
Østerbro
Lokaludvalg har ingen bemærkninger til helhedsplanens indhold. De støtter
Nørrebro Lokaludvalgs forslag om pramning
af overskudsjord fra byggeriet.
Politisk handlerum
Det kan
besluttes, at:
• bygningshøjden
på Nørre Campus enten maksimalt må være 24 meter, som i dag, eller højst
have ét eller to byggerier, der punktvis har en højde op til f.eks. 45
eller 75 meter. Dette vil have indflydelse på, hvor mange etagemeter, der
kan opføres på Nørre Campus. Der kan desuden besluttes, at der i
forbindelse med startredegørelse udarbejdes en samlet plan for høje
bygninger/højhusstrategi, så det afsøges, hvordan den enkelte bygning kan
indgå i en helhed med eventuelle andre høje bygninger. Området har i dag
byggeri mellem 1-6 etager og enkelte bygninger i 8 etager.
• der
i den kommende lokalplanlægning afsøges, om flere, færre eller bestemte
bygninger skal udpeges som bevaringsværdige. Dette kan have indflydelse
på, hvor mange etagemeter, der kan opføres i området.
Udarbejdelse
af plangrundlag
Med
visionsplanen forpligtede partnerskabskredsen bag Innovation District Copenhagen sig til at udvikle området i
overensstemmelse med visionsplanens principper. Herunder fremgår det, at
Københavns Kommune igangsætter kommune- og lokalplanlægning på baggrund af en
kommende helhedsplan. Den nu fremlagte helhedsplan viser muligheder for
fortætning i henhold til visionens principper og er hverken juridisk bindende
eller byggeretsgivende. I de efterfølgende planprocesser skal
Borgerrepræsentationen tage stilling til konkrete forslag til omfang og udformning
af de enkelte nybyggerier, samt eventuel bevaring af eksisterende bygninger
m.v.
Forvaltningerne
har med udgangspunkt i visionsplanen, og uden stillingtagen til de konkrete
projekter, accepteret anmodninger om nyt plangrundlag for nedenstående
udviklingsgreb. Projekterne står på venteliste til igangsættelse af planproces.
• Udviklingsgreb
1: KU-IDC innovationshus ved Tagensvej (Bygningsstyrelsen)
• Udviklingsgreb
2: Udvidelse af Campus Sigurdsgade (Københavns
Professionshøjskole),
• Udviklingsgreb
4: Trekantgrunden (Freja Ejendomme)
• Udviklingsgreb
5: Rådmandsgade (Freja Ejendomme)
• Færøsk
Patienthotel på Rådmandsgade (Bygningsstyrelsen)
Planprocessen
for Rigshospitalet er påbegyndt.
Økonomi
Denne
indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Jf. afsnit om mulige kommunale byrums- og infrastrukturprojekter anbefaler
forvaltningerne, at der udarbejdes budgetnotater for seks mulige projekter til
kommende budgetforhandlinger.
Videre proces
Hvis Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen, kan den konkrete kommune- og
lokalplanlægning igangsættes efter anmodning fra de enkelte grundejere.
Bilag
- Bilag 1 Overblik over politisk behandling
- Bilag 2 Kort over området
- Bilag 3a IDC Helhedsplan kapitel 1-7
- Bilag 3b IDC Helhedsplan kapitel 8-9
- Bilag 4 Helhedsplan præsentationsfolder web
- Bilag 5 Udtalelse fra Region Hovedstaden vedrørende eventuel lukning af Universitetsparken
- Bilag 6 Bevaringsværdier og kulturmiljøer i området for Innovation District Copenhagen
- Bilag 7 Anbefalede kommunale byrums og infrastruktur projekter
- Bilag 8 Opsamling fra inddragelsesproces - indsigter og anbefalinger
- Bilag 9 Udtalelser Nørrebro- og Østerbro Lokaludvalg
- Bilag 10 Politisk aftale om udvikling af IDC okt2025
Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, dagsorden fra mødet mandag 23. november 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.