Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 15. juni, Økonomiudvalget, Køge

Skovbegravelsesplads i Purlunden - endelig godkendelse af vedtægter

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at de af Sundheds- og Kirkeministeriet tilpassede vedtægter for Skovbegravelsesplads i Purlunden godkendes.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Mandag 15. juni 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen, at de af Sundheds- og Kirkeministeriet tilpassede vedtægter
for Skovbegravelsesplads i Purlunden godkendes.

Baggrund og vurdering
Teknik og Miljøforvaltningen modtog i 2023 en ansøgning fra Vallø Stift om etablering af en
skovbegravelsesplads (urnebegravelsesplads) i Purlunden. Ansøgningen er efterfølgende
godkendt af Køge Byråd, og der er indhentet tilladelser til etablering af pladsen hos
henholdsvis Miljøstyrelsen, Fredningsnævnet samt Køge Kommune.
For at etablere en skovbegravelsesplads, skal Kommunalbestyrelsen og Sundheds- og
Kirkeministeriet godkende vedtægter for urnebegravelsespladsen, forpagtningsaftale samt
driftsaftale mellem Vallø Stift og Køge Kommune.
Køge Kommune forpligter sig i vedtægterne til forpagtning og tilsyn af funktionen og ikke
arealet, som ejes af Vallø Stift. Køge Kommune står dermed ikke for driften af området, men
for et årligt tilsyn af skovbegravelsespladsen, for at tilse, at alt foregår efter lov og vedtægter.
Vedtægter samt pris på urnenedsættelser blev godkendt af Køge Byråd den 27. maj 2025.
Vedtægter for skovbegravelsespladsen er nu kommenteret af Sundheds- og Kirkeministeriet.
Se bilag 1.
Vedtægterne skal nu endelig godkendes af Kommunalbestyrelsen og herefter endelig
godkendes af ministeriet. Se forslag til endelige vedtægter i bilag 2.

Økonomi

I ansøgningen tilbyder Vallø Stift at stå for alle udgifter forbundet med etablering og løbende
drift
af skovbegravelsespladsen. Det gælder også fremvisninger og urnenedsættelser.
Dog vil skovbegravelsespladsen i Purlunden under Vallø Stift kræve en årlig kontrol foretaget
af Køge Kommune. Den årlige kontrol finansieres af driftsmidler hos Vej, Park og Byrum.

Sagens forløb
03/06/2026 Teknik- og Ejendomsudvalget 2026 - 2029
Godkendt.
Afbud: Poul Erik Jensen, Jens Hvid

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Køge Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 15. juni 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.