Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 23. juni, Køge Kommunalbestyrelse, Køge

Ankestyrelsens Danmarkskort for 2025 - Det specialiserede børne- og ungeområde

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børn,- Unge- og Skoleudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. tager forvaltningens orientering om Ankestyrelsens Danmarkskort over omgjorte klagesager på det specialiserede børne- og ungeområde i 2025 til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
Hvornår
Tirsdag 23. juni 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børn,- Unge- og Skoleudvalget anbefaler, at
Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
1. tager forvaltningens orientering om Ankestyrelsens Danmarkskort over omgjorte
klagesager på det specialiserede børne- og ungeområde i 2025 til efterretning.

Baggrund og vurdering
Social- og Boligministeriet forventes senest den 1. juli 2026 at offentliggøre Ankestyrelsens
opgørelse (kaldet "Danmarkskortet") over de klagesager, som Ankestyrelsen har behandlet i
2025 vedrørende kommunens afgørelser på henholdsvis børnehandicapområdet,
voksenhandicapområdet og det samlede børne- og voksensocialområde, der viser
nedenstående resultater.
Danmarkskortet viser omgørelsesprocenten i de enkelte kommuner i sager efter barnets lov og
serviceloven. Begrebet "omgørelse" omfatter sager, hvor klageren har fået ret i sin klage
(Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse), og sager, hvor klageren har
fået ret til at få genbehandlet sin sag (Ankestyrelsen har hjemvist sagen til ny behandling og ny
afgørelse i kommunen). "Stadfæstelse" omfatter sager, hvor Ankestyrelsen er enig i
kommunens afgørelser, og der ikke sker ændringer heri.
Danmarkskortet viser Ankestyrelsens vurdering af den juridiske korrekthed i den forholdsvis
lille del af kommunernes afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen - ikke den generelle kvalitet
af kommunernes sagsbehandling og afgørelser i de mange sager, der ikke påklages.
De sager, som Ankestyrelsen har behandlet, kan hver især indeholde flere delafgørelser, hvor
Ankestyrelsen fx kan have stadfæstet kommunens afslag på dækning af merudgift (nu kaldet
kompensationsydelse) til medicin og ekstra tøj og samtidigt hjemvist sagen til fornyet
behandling i kommunen i forhold til den del af ansøgningen, der omhandler ekstra kost.
Ankestyrelsens registreringspraksis medfører imidlertid, at sagen samlet set kun registreres
som en hjemvisning.
Børnehandicapområdet
Ankestyrelsens opgørelse på børnehandicapområdet viser, at Ankestyrelsen i 2025 har
behandlet 29 afgørelser fra Køge Kommune på børnehandicapområdet.
Som følge af Ankestyrelsens sagsbehandlingstid kan kommunens afgørelse i sagen være
truffet i tidsrummet 2023-2025. Størstedelen af sagerne antages at være truffet af kommunen i
2024, hvor børn, unge og familier i Køge Kommune modtog i alt 331 ydelser efter barnets lov
§§ 85-90, som omhandler hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres

familier/handicapkompenserende ydelser, som fx hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
og afløsning i hjemmet.
Ankestyrelsen har i de 29 sager fra Køge Kommune på børnehandicapområdet, som
Ankestyrelsen har behandlet i 2025, registreret følgende:
6 sager omfatter, at kommunens afgørelse ændret/ophævet (21 %).
14 sager er hjemvist til fornyet behandling i kommunen (48 %).
9 sager er stadfæstet (31 %).
Det giver en samlet omgørelsesprocent på børnehandicapområdet i Køge Kommune på 69 %,
hvilket er en stigning i forhold til 2024, hvor der var en omgørelsesprocent på 45 %.
På landsplan var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet steget til 59 % i 2025 mod
Familiecenter Køges gennemgang af de omgjorte sager i 2025 viser, at de primære
begrundelser for Ankestyrelsens omgørelser omhandler mangler i forhold til inddragelse og
manglende oplysninger i sagen.
Familiecenter Køge har siden 1. januar 2026 haft øget fokus på at styrke
børnehandicapområdet med bl.a.:
Styrket ledelse via en opnormering med en separat områdeleder til Specialgruppen pr. 1.
januar 2026 (tidligere områdeleder havde også Ungegruppen under sig og dermed et
langt større ledelsesspænd).
Udvikling og tilpasning af skabeloner, arbejdsgange mv.
Skærpet fokus på oplysning af sagen, inddragelse og begrundelse, herunder en
praksisnær beskrivelse af barnets funktionsniveau.
Mere juridisk sparring i forhold til fokusområder fra de kvartalsvise ledelsestilsyn og
afgørelser fra Ankestyrelsen.
Fortsat drøftelse i KKR-regi af den generelle udfordring, som kommunerne oplever i
forhold til Ankestyrelsens høje dokumentationskrav i forbindelse med særligt målgruppevurdering.
Ca. 80 % af sagerne omhandler ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste i komplekse
skolefraværssager. Køge Kommune ligger højere end landsgennemsnittet i forhold til
langvarigt skolefravær, og forvaltningen har derfor lagt et dagsordenspunkt om en styrket
indsats mod skolefravær op for Børn-, Unge- og Skoleudvalget den 15. juni 2026 (pkt. 54), som
også forventes at have en positiv afsmittende effekt i form af færre familier, der finder behov for
at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste.
Børne- og voksensocialområdet
Ankestyrelsens opgørelse på socialområdet er ikke opdelt på henholdsvis børn og voksne,

som det er tilfældet på handicapområdet. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at udskille
omgørelsesprocenten for børnesocialområdet fra voksensocialområdet.
Opgørelsen viser, at Ankestyrelsen samlet set har behandlet 177 klagesager fra Køge
Kommune i 2025. Som følge af Ankestyrelsens sagsbehandlingstid kan kommunens afgørelse
i sagen være truffet i tidsrummet 2023-2025. Størstedelen af afgørelserne antages dog at være
truffet af kommunen i 2024, hvor borgere under og over 18 år i Køge Kommune modtog i alt
6.275 ydelser efter henholdsvis barnets lov og serviceloven.
Ankestyrelsen har i de i alt 177 klagesager fra Køge Kommune på børne- og
voksensocialområdet, som Ankestyrelsen har behandlet i 2025, registreret følgende:
I 7 sager er kommunens afgørelse ændret/ophævet (4 %).
67 sager er hjemvist til fornyet behandling i kommunen (38 %).
103 sager er stadfæstet (58 %).
Det giver en samlet omgørelsesprocent på børne- og voksensocialområdet i Køge Kommune
på 42 %, hvilket er en stigning i forhold til 2024, hvor der var en omgørelsesprocent på 38 %.
På landsplan var omgørelsesprocenten på socialområdet på 47 % i 2025 og 45 % i 2024.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.

Sagens forløb
15/06/2026 Børn-, Unge- og Skoleudvalget 2026 - 2029
Anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Afbud: Rikke Kornval
22/06/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Taget til efterretning.
Afbud: Mette Wigand Bode, Thomas Kampmann

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.