Besluttet 23. juni, Køge Kommunalbestyrelse, Køge
Status på Politisk Taskforce
Børne- og Kulturforvaltningen og Velfærdsforvaltningen indstiller, at Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børn-, Unge- og Skoleudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at 1. tage orienteringen om status på forvaltningernes opfølgning på anbefalingerne fra den politiske taskforce på det specialiserede børne- og voksensocialområde til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 23. juni 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen og Velfærdsforvaltningen indstiller, at Social- og
Beskæftigelsesudvalget og Børn-, Unge- og Skoleudvalget anbefaler til Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen, at
1. tage orienteringen om status på forvaltningernes opfølgning på anbefalingerne fra
den politiske taskforce på det specialiserede børne- og voksensocialområde til
efterretning.
Social- og Beskæftigelsesudvalget 2026 - 2029 08-06-2026:
Fraværende: Kristina Stange (A)
Anbefales.
Udvalget ønsker en sag på et kommende møde om de udfordringer, som det
specialiserede
område står overfor.
Børn-, Unge- og Skoleudvalget 2026 - 2029 15-06-2026:
Taget til efterretning.
Børn-, Unge- og Skoleudvalget anmoder om temadrøftelser på udvalgte områder på
tværs af forvaltninger.
Baggrund og vurdering
Med baggrund i de seneste års udgiftsstigninger på det specialiserede børne- og
voksensocialområde – både nationalt og i Køge Kommune – besluttede Byrådet i juni 2024 at
nedsætte en politisk Task Force.
Formålet var på tværs af politiske udvalg og forvaltninger at identificere løsninger, som kan
understøtte en bedre sammenhæng mellem budget og forbrug samt styrke kvaliteten og
sammenhængen i indsatserne for borgerne.
De seks Task Force anbefalinger
Arbejdet er mundet ud i seks anbefalinger, som Byrådet godkendte den 29. april 2025.
Anbefalingerne har samlet set haft til formål at understøtte en mere bæredygtig udvikling på
det specialiserede socialområde gennem styrket faglig kvalitet, bedre styring, mere
sammenhængende borgerforløb og øget anvendelse af egne tilbud.
1. Ny budgetmodel - tilførsel af 12 mio. kr. årligt fra budget 2027 (Fælles).
2. Fælles politiske principper (Fælles).
3. BDO-analyse sammenhængende borgerforløb (Fælles).
4. Etablering af Familiehus (Børne- og familieområdet).
5. Styrket myndighed, forhandling og data (Voksenområdet).
6. Udvikling af Social Boligstrategi (Voksenområdet).
Status på anbefalingerne
Siden godkendelsen er der arbejdet bredt med at omsætte anbefalingerne til konkrete
udviklings- og implementeringsspor på tværs af familie-, skole- og voksensocialområdet.
Anbefalingerne har blandt andet betydet et fokus på styrket sagsbehandling, tættere
opfølgning, bedre overgange mellem barn og voksen, udvikling af interne tilbud samt styrket
dataunderstøttelse og økonomistyring. Der er i perioden skabt tydelig progression på flere
områder.
På familieområdet er kapaciteten i de interne tilbud udvidet gennem etableringen af
Familiehuset Egehuset og opnormering af familiebehandlere, hvilket giver bedre mulighed for
at hjemtage familiebehandling og tilbyde tidligere og mere sammenhængende indsatser
tættere på borgerne i overensstemmelse med det vedtagne politiske princip om nærhed og
løsninger tæt på borgerne. Samtidig er arbejdet med implementering af barnets lov og
styrkelse af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen intensiveret.
Skoleområdet har lavet en analyse af skoleområdets tilbudsvifte. Dele af analysen af
skoleområdets tilbudsvifte er gennemført. Der er etableret et overblik over tidspunkter for
overgange til specialtilbud (segregering) samt en analyse af antal visiterede børn i dagtilbud og
skole. Arbejdet med at klarlægge kapacitet og målgrupper for de enkelte tilbud jf.
indsatstrappen er igangsat. Der er desuden fokus på hjemtagelse fra eksterne specialtilbud
samt optimering af visitationsprocessen.
På voksensocialområdet er myndighedsarbejdet styrket gennem ansættelse af flere
sagsbehandlere, hyppigere opfølgninger og øget fokus på progression i borgerforløbene. Det
betyder mindre sagsbehandlingstid for borgerne og at indsatserne hurtigere tilpasses
borgernes udvikling enten op eller ned ad indsatstrappen. Der arbejdes samtidig bedre
anvendelse af ledelsesinformation for at understøtte både faglige og økonomiske beslutninger.
Der er desuden arbejdet målrettet med at skabe mere sammenhængende overgange mellem
børne-, unge- og voksenområdet. Dette er blandt andet sket gennem fælles workshops,
udvikling af fælles arbejdsgange, styrket koordinering og forbedret informationsmateriale til
borgere og pårørende. Indsatserne bidrager til større kontinuitet, tydeligere ansvar og større
gennemsigtighed om muligheder og serviceniveau for borgere og familier i overgangen mellem
områderne. Hertil giver det øgede samarbejde et bedre grundlag for sikker økonomistyring.
Endvidere blev Køge Kommunes Sociale Boligstrategi politisk vedtaget ultimo 2025, og indgår
nu som en del af den samlede strategiske udvikling på voksenområdet.
Endelig er arbejdet med en ny budgetmodel for det specialiserede socialområde implementeret
fra og med budget 2026, der sikrer tilførsel af budgetmidler på 12 mio. kr. årligt på tværs af
børnefamilie- og voksenområdet med henblik på bedre budgetoverholdelse på området.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune i forbindelse med orienteringen.
Sagens forløb
22/06/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Taget til efterretning.
Afbud: Mette Wigand Bode, Thomas Kampmann
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.