Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 23. juni, Køge Kommunalbestyrelse, Køge

Revurdering af garanti Bjæverskov Fjernvarme A.M.B.A

Økonomi- og Koncernservice indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at 1. godkende ny provisionssats for garantien på 2,0 pct. 2. garantien kan tidligst tages op til revision om et år, når Bjæverskov Fjernvarme kan fremsende sin nye årsrapport 2026.

Kort fortalt

Hvem
Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
Hvornår
Tirsdag 23. juni 2026
Status
Besluttet. Ad 1-2: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomi- og Koncernservice indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at
1. godkende ny provisionssats for garantien på 2,0 pct.
2. garantien kan tidligst tages op til revision om et år, når Bjæverskov Fjernvarme kan
fremsende sin nye årsrapport 2026.

Baggrund og vurdering
Den 19. december 2025 fremsendte Køge Kommune en opfordring til Bjæverskov Fjernvarme
om at fremsende sin kommende årsrapport 2025, så Køge Kommune på den baggrund kan
vurdere om årsrapporten giver anledning til revurdering af selskabets risikoprofil.
Bjæverskov Fjernvarme har den 1. maj 2026, fremsendt en anmodning om revurdering af den
nuværende provisionssats som Køge Kommune har fastsat overfor Bjæverskov Fjernvarme.
Sammen med selve ansøgningen har Bjæverskov Fjernvarme vedlagt følgende dokumenter:
Seneste årsrapport 2025 med tilhørende protokollat og regnskabserklæring.
Materiale fra den ordinære generalforsamling 28. april 2026 i Bjæverskov Fjernvarme.
En kreditvurdering udarbejdet af et eksternt revisions bureau. Kreditvurderingen er bilagt
denne sagsfremstilling.
Køge Kommune har på baggrund af det fremsendte materiale udarbejdet en samlet
risikovurdering af Bjæverskov Fjernvarme. Køge Kommunes samlede risikovurdering er bilagt
sagsfremstillingen.
Risikovurderingen konkluderer, at der fortsat eksisterer en økonomisk risiko for Køge
Kommune, selvom Bjæverskov Fjernvarme er kommet godt i gang. Med 347 tilmeldte brugere,
vil en fortsat tilslutning af yderligere kunder betyde, at der skabes bedre balance i økonomien.
Selskabet har desuden oplyst at der pågår nogle interessant initiativer i forhold til at få flere
burgere tilmeldt, hvilket lover godt for fremtiden.
Af det modtagne projektforslag, etablering af fjernvarmeforsyning med udnyttelse af
overskudsvarme i Bjæverskov, som selskabet har udarbejdet i samarbejde med PlanEnergi
den 30. marts 2023, fremgår det, at der i forsyningsområdet er i alt 1.156 mulige bygninger i
området, som kan tilsluttes fjernvarmen. 948 af boligerne forsynes på nuværende tidspunkt
med varme fra naturgas.
I den forventede tidsplan for projektet fremgår det, at der forventes at blive udrullet fjernevarme
til 40 % af de forventede 910 forbrugere, svarede til 364 forbrugere i år 1. Yderligere 20 pct. af
de forbrugerne vil få udrullet fjernvarme i år 2, hvilket ligeledes er tilfældet i år 3. I år 4 udrulles
der fjernevarme til 10 %, hvilket ligeledes er tilfældet i år 5.
Køge Kommune har i øjeblikket en provisionssats på 3,8 pct. som er den markedsmæssige

pris, for at stille garanti til Bjæverskov Fjernvarmes lån, der pr. 31. december 2025 udgjorde ca.
145,0 mio. kr.
I takt med selskabet er kommet godt i gang, vurderes 2,0 pct. i garantiprovision, at være en
markedsmæssig sats for et selskab med lignende risikoprofil.

Kommunikation
Beslutningen meddeles Bjæverskov Fjernvarme i forlængelse af Kommunalbestyrelsens
møde.

Økonomi

Indtægten fra garantiprovisionen indarbejdes i Køge Kommunes kommende budget. De
foreslåede 2,0 pct. er gældende for regnskabsåret 2026.
Garantier påvirker ikke direkte Køge Kommune økonomi, men optages i Kommunens regnskab
under eventualforpligtelser.

Sagens forløb
15/06/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Ad 1-2: Anbefales.

Beslutning

Ad 1-2: Godkendt.

Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.