Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 24. august, Økonomiudvalget, Køge

Fælleshus i Bjæverskov til foreningsbrug

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget beslutter, at 1. indgå en løbende 4-årig lejeaftale med Boligselskabet Sjælland vedrørende kommunale foreningers brugsret til fælleshus i Bjæverskov eller 2. beslutter at afsøge alternative kommunale lokaler til foreningerne.

BoligerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Ad 1: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at udvalget beslutter, at
1. indgå en løbende 4-årig lejeaftale med Boligselskabet Sjælland vedrørende
kommunale foreningers brugsret til fælleshus i Bjæverskov
eller
2. beslutter at afsøge alternative kommunale lokaler til foreningerne.

Baggrund og vurdering
Ved budgetforliget i år 2024 aftalte forligspartierne at arbejde med at finde erstatningslokale til
de foreninger, som holdt til i medborgerhuset i Bjæverskov, som blev solgt.
”Medborgerhus i Bjæverskov (Q) Forligspartierne ønsker, at Kultur- og Idrætsudvalget
fortsætter arbejdet med at finde egnede løsninger for et fremtidigt medborgerhus som
erstatning for det gamle, der blev solgt. Forligspartierne ønsker, at afdækningen sker i et
forpligtende samarbejde med de tidligere brugere af medborgerhuset i Bjæverskov.”
Forvaltningen har på den baggrund været i dialog med foreningerne og Boligselskabet
Sjælland med henblik på at afsøge mulighederne for at etablere en løsning, som kan
imødekomme foreningernes behov for møde- og aktivitetsfaciliteter og samtidig kan indgå som
en del af det almene boligbyggeri Ejbovænge, der forventeligt bliver opført i de kommende år
Forvaltningen har i tæt dialog med foreningerne og boligselskabet udarbejdet et forslag til
lejeaftale af fælleshuset (medborgerhus) i Ejbovænge. Lejeaftalen er udarbejdet således, at
den kan rumme de identificerede foreningsaktiviteter, tilgodese foreningernes behov og
samtidig overholde de regler, der gælder for almene boligorganisationers aktiviteter.
Lejeaftalen vedhæftes som bilag.
Lejeaftale med Boligselskabet Sjælland
Boligselskabet Sjælland ønsker en lejeaftale, der er 30-årig og uopsigelig fra Køge Kommunes
side, da fælleshuset påtænkes udvidet for at kunne rumme foreningernes behov. Som følge af
de for nyligt vedtagne ændringer i reglerne i sideaktivitetsbekendtgørelsen for almene
boligorganisationer kan Boligselskabet Sjælland imidlertid ikke indgå en uopsigelig lejeaftale på
30 år, da de alene kan indgå aftale om udlejning for 4-årige perioder ad gangen.
Konstruktionen indebærer, at kommunen påtager sig en væsentligt længerevarende
forpligtelse end boligselskabet. Der er derfor en risiko forbundet med aftalen, idet
boligselskabet i princippet vil kunne bringe lejemålet til ophør efter en 4-årig periode, mens
kommunen fortsat vil være bundet af sin langsigtede planlægning og investering i løsningen.
Boligselskabet Sjælland har i dialogen med forvaltningen oplyst, at det vurderes som
usandsynligt, at boligselskabet vil opsige aftalen. En opsigelse vil medføre bortfald af
lejeindtægter for boligafdelingen og dermed have økonomiske konsekvenser for afdelingens
beboere. Risikoen kan imidlertid ikke elimineres og må derfor indgå som et vilkår i

aftalekonstruktionen.
Forvaltningen vurderer samlet set, at lejeaftalen kan udgøre en hensigtsmæssig og realistisk
løsning inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer, og at den imødekommer de
behov for stabile og langsigtede faciliteter, som foreningerne har tilkendegivet gennem
dialogforløbet.
Alternative kommunale lokaler
Et alternativ til indgåelse af en lejeaftale med Boligselskabet Sjælland er at undersøge
muligheder for at finde egnede kommunale lokaler til foreningernes aktiviteter. En sådan
afsøgning kan indgå som en del af kommunens igangværende arealoptimeringsprojekt, der har
til formål at skabe et samlet overblik over kommunens ejendomsportefølje og identificere
muligheder for en mere effektiv udnyttelse af eksisterende bygninger og lokaler.
En afsøgning vil tage afsæt i de behov, som allerede er afdækket gennem dialogen med
foreningerne og arbejdet med den foreslåede lejeaftale. Det omfatter blandt andet behov for
møde- og aktivitetslokaler, depotfaciliteter samt hensigtsmæssige adgangsforhold, primært i
dagtimerne i hverdagene og søndag formiddag.
Forvaltningen bemærker, at der ikke er sikkerhed for at der kan findes egnede kommunale
lokaler.

Økonomi

Der er afsat 0,3 mio. kr. i budget på Kultur- og Idrætsudvalget ramme til lejeudgiften.

Beslutning

Ad 1: Godkendt.

Kilde: Køge Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.