Besluttet 24. august, Økonomiudvalget, Køge
Igangsættelse af lokalplan 1136 - Teknisk anlæg på Foldagervej og kommuneplantillæg 30
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget at arbejdet med lokalplan 1136 – Teknisk anlæg på Foldagervej samt tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2025 igangsættes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget at arbejdet med lokalplan 1136 – Teknisk anlæg på Foldagervej samt
tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2025 igangsættes.
Baggrund og vurdering
Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget godkendte den 4. juni 2026 etableringen af et
varmepumpeanlæg på ejendommen Foldagervej 5G i Ll. Skensved. Formålet med anlægget er
at udnytte overskudsvarme fra Microsofts datacenter på Egedesvej.
Foldagervej 5G er omfattet af lokalplan 1084, som bl.a. muliggjorde udvidelse af et
eksisterende erhvervsområde ved Foldagervej. Lokalplanen giver mulighed for anvendelse til
erhvervsformål i form af produktions- og lagervirksomhed samt mindre industri- og
håndværksvirksomhed på Foldagervej 5G.
I henhold til planlovens § 19 kan der ikke dispenseres fra en lokalplans principper (i praksis
formåls- og anvendelsesbestemmelserne). Etablering af et varmepumpeanlæg på Foldagervej
5G forudsætter derfor vedtagelse af en ny lokalplan, som muliggør anvendelsen til teknisk
anlæg. Køge Kommune har modtaget ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan fra VEKS.
Efterspørgslen på tekniske anlæg til el- og varmeforsyning er stigende som følge af den
grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet. Lokalplanområdet omfatter derfor både
Foldagervej 5G og øvrige erhvervsejendomme inden for udvidelsen af erhvervsområdet ved
Foldagervej, hvoraf de fleste fortsat er ubebyggede.
Bestemmelserne i lokalplan 1136 vil være enslydende med bestemmelserne for delområde B i
lokalplan 1084, dog med en udvidelse af anvendelsesbestemmelserne, således at der – ud
over erhvervsformål – også gives mulighed for tekniske anlæg. VEKS ønsker desuden, at den
maksimale bygningshøjde øges fra 12,5 meter, samt at kravet om symmetriske sadeltage med
en hældning på 20–50 grader bortfalder.
Principperne for udarbejdelse af forslag til lokalplan 1136 – Teknisk anlæg på Foldagervej er
beskrevet i startredegørelsen. Startredegørelsen kan ses på lokalplaner.koege.dk på
lokalplanens egen side under fanen ”Under udarbejdelse”. Startredegørelsen fremgår også af
bilag 1.
Lokalplanen er omfattet af rammeområde 9E05 i Kommuneplan 2025. Lokalplanen er ikke i
overensstemmelse med kommuneplanen, og der udarbejdes derfor et kommuneplantillæg i
forbindelse med lokalplanen.
Kommunikation
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der ikke afholdes forborgermøde, da lokalplanen
muliggør relativt små ændringer i forhold til den gældende planlægning, og da
lokalplanområdet er omgivet af erhvervsområder.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Sagens forløb
13/08/2026 Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget 2026 - 2029
Anbefalet til Økonomiudvalg.
Beslutning
Anbefales.
Kilde: Køge Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.