Besluttet 25. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge
Udmøntning af Kræftplan V
Velfærdsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børn-, Unge- og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen den foreslåede udmøntning af midler til kommunale indsatser i Køge Kommune i forbindelse med Kræftplan V, herunder: …
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. 1. Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Velfærdsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Ældre- og
Sundhedsudvalget samt Børn-, Unge- og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen den foreslåede udmøntning af midler til kommunale indsatser i
Køge Kommune i forbindelse med Kræftplan V, herunder:
1. godkender, at 170.000 kr. overføres fra Ældre- og Sundhedsudvalgets budget til Børne-, Unge- og
Skoleudvalgets budget til indsats vedrørende overvægt hos børn
2. godkender, at 100.000 kr. benyttes til at øge Ældre- og Sundhedsafdelingens budget til vederlagsfri
nikotinstopmedicin
3. godkender, at 785.000 kr. benyttes til Ældre- og Sundhedsafdelingens indsats vedrørende palliation.
Baggrund og vurdering
Kræftplan V beskriver et bredt og samlet ambitionsniveau for udviklingen af kræftindsatsen i
Danmark med i alt 36 initiativer, mens udmøntningsaftalen for 2025 alene fastlægger, hvilke
initiativer, der konkret er finansieret og iværksat i første fase. Det betyder, at ikke alle
elementer i kræftplanen er fuldt udmøntet eller konkretiseret endnu, og at der på flere områder
fortsat afventes nationale rammer, herunder kvalitetsstandarder og yderligere politiske aftaler
om udmøntning i de kommende år.
Regeringen, Danske Regioner og KL har med udmøntningsaftalen ifm. Kræftplan V afsat en
økonomisk ramme til styrkelse af kræftområdet, herunder kommunale indsatser inden for
palliation og nikotinafvænning samt indsatser ift. svær overvægt blandt børn.
Midlernes fordeling mellem indsatsområder er fastlagt i den nationale aftale mellem staten, KL
og Danske Regioner. Køge Kommune modtager i alt 1,055 mio. kr. årligt til kommunale
indsatser under Kræftplan V.
Midlerne skal anvendes til at styrke den basale kommunale palliative indsats, opskalere
nikotinstopindsatsen i form af udlevering af vederlagsfri nikotinstopmedicin samt etablere og
videreudvikle en indsats for børn med svær overvægt. En oversigt over fordeling af midlerne
ses i tabellen nedenfor.
ÆSU
Indsats mod svær overvægt
blandtbørn
Vederlagsfri
rygestopmedicin
Palliation
0 kr.
kr.
0 kr.
0 kr.
BUSU 170.000 kr.
Økonomi
Det indstilles, at 170.000 kr. overføres fra Ældre- og Sundhedsudvalgets budget til Børne-,
Unge- og Skoleudvalgets budget til indsatsen vedrørende overvægt hos børn. Indsatsen
forankres i Sundhedsplejen og gennemføres i tæt samarbejde med Ældre- og
Sundhedsafdelingens folkesundhedsteam.
Det indstilles, at 885.000 kr. tilføres budgettet for Kvalitet, Sundhed og Uddannelse under
Ældre- og Sundhedsafdelingen. Heraf benyttes 100.000 kr. til at øge budgettet til vederlagsfri
nikotinstopmedicin, mens 785.000 benyttes til ansættelse af en medarbejder med
specialiserede kompetencer inden for palliation samt udgifter til løbende kompetenceudvikling
af øvrige medarbejdere i Ældre- og Sundhedsafdelingen.
Økonomisk Afdeling bemærker, at der omplaceres 170.000 kr. fra Ældre- og
Sundhedsudvalget til Børn-, Unge- og Skoleudvalgets budget til indsats vedrørende overvægt
hos børn. Omplaceringen er udgiftsneutral og påvirker derfor hverken kommunens
kassebeholdning eller servicerammen.
Beslutning
1. Godkendt.
2. Godkendt.
3. Godkendt.
Kilde: Køge Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.