Besluttet 26. august, Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge
Opstart arkitektkonkurrence for ny sti- og cykelbro ved Søndre Havn
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at 1. Der træffes beslutning om, at igangsætte arkitektkonkurrencen for ny sti- og cykelbro ved Søndre Havn. 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1: Godkendt. Ad. 2: Anders Gøthe (I) og Andreas Bech (A) var opstillet. Stemmer for Anders Gøthe (I): Søren Brask (V) Poul Erik Jensen (V), Thomas Kampmann (C), Anders Gøthe (I) Stemmer for Andreas Bech (A): Vibeke Kjøng Østergaard (A), Andreas Bech (A), Jens Hvid (O) Dermed beslutter udvalget, at Anders Gøthe (I) udvælges som deltager i juryen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at
1. Der træffes beslutning om, at igangsætte arkitektkonkurrencen for ny sti- og cykelbro
ved Søndre Havn.
2. Borgmesteren er formand for bedømmelsesjuryen i arkitektkonkurrencen, derudover
udpeges et udvalgsmedlem til deltagelse i juryen.
Baggrund og vurdering
Der er i årene 2027-2029 afsat i alt 25 mio. kr. til etablering af en ny sti- og cykelbro ved
Søndre Havn. Udgangspunkt er den gældende lokalplan, som giver mulighed for at etablere en
ny bro for bløde trafikanter parallelt med den eksisterende blå bro.
Baggrund og formål
Baggrunden for en ny bro er den forventede trafikvækst i takt med færdigudbygningen af
Søndre Havn og, at den eksisterende bro ikke er dimensioneret til at håndtere den fremtidige
trafikafvikling på en sikker og tryg måde. En ny bro for gående og cyklister muliggør en
fremtidig ombygning af den eksisterende bro til to kørebaner, hvilket vil forbedre
fremkommeligheden for biltrafikken og samtidig øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter.
Der igangsættes en arkitektkonkurrence med henblik på at indhente et idéoplæg til broens
udformning og design. Broen skal indpasses i området og koordineres med den kommende
underføring, så der sikres en helhedsorienteret og tryg forbindelse til og fra Søndre Havn.
Med konkurrencen ønskes også en nærmere analyse af broens åbningsmuligheder. Formålet
er at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag for at afdække fremtidige
anvendelsesmuligheder i havneområdet, herunder udvikling og drift af omkringliggende
arealer.
Konkurrence og videre proces
Udbuddet af konkurrencen forventes udsendt som et EU-udbud med prækvalifikation.
Udbudsmaterialet forventes offentliggjort i uge 40 2026. Efter prækvalifikationsfasen, inviteres
de udvalgte rådgiverteams til at udarbejde og indsende forslag til projektets videre udvikling og
realisering. Forslagsfasen løber frem til uge 3 2027. Evaluering gennemføres i februar 2027.
Borgmesteren er formand for bedømmelsesjuryen. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår
desuden udvalgsformandens deltagelse i bedømmelsesjuryen, som sammen med
forvaltningen forestår vurderingen af de indkomne forslag. Forslagene bedømmes ud fra
kriterier om arkitektonisk kvalitet, fremkommelighed, realiserbarhed, driftsforhold og
bæredygtighed. Alle deltagere skal arbejde inden for den samme økonomiske ramme, og der
lægges vægt på, at forslagene kan realiseres inden for det afsatte budget.
Ikke-vindende teams modtager 50.000 kr. i vederlag. Vinderen tilbydes efterfølgende
rådgivningskontrakt for dispositionsforslag og projektering, som forventes igangsat primo 2027.
Kommunikation
Forvaltningen udarbejder og udsender en pressemeddeleslse, når vinderforslaget er fundet.
De indkomne forslag offentliggøres efterfølgende, og vinderforslaget præsenteres med
visualiseringer og en beskrivelse af de kvaliteter, der har ligget til grund for udvælgelsen.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Beslutning
Ad. 1: Godkendt.
Ad. 2: Anders Gøthe (I) og Andreas Bech (A) var opstillet.
Stemmer for Anders Gøthe (I): Søren Brask (V) Poul Erik Jensen (V), Thomas
Kampmann (C), Anders Gøthe (I)
Stemmer for Andreas Bech (A): Vibeke Kjøng Østergaard (A), Andreas Bech (A), Jens
Hvid (O)
Dermed beslutter udvalget, at Anders Gøthe (I) udvælges som deltager i juryen.
Kilde: Køge Kommune, Teknik- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.