Besluttet 26. august, Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge
Køge Kommunes veje, stier og fortove tilstand 2026
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget tager orientering om tilstandsvurderingen for veje-, stier og fortove til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget tager
orientering om tilstandsvurderingen for veje-, stier og fortove til efterretning.
Baggrund og vurdering
Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har i samarbejde med Vejsyn.dk fået udarbejdet
en analyse af tilstanden på Køge Kommunes veje, cykelstier og fortove samt konsekvenserne
af forskellige byggeaktiviteter, vejarbejder og den tungere trafik fra lastiler og el-busser (se
bilag 1).
Det nuværende årlige slidlagsbudget er på 8,8 mio. kr., fordelt som nedenfor:
Vejbaner 6,3 mio. kr.
Cykelstier 1,5 mio. kr.
Fortove 1,0 mio. kr.
I maj/juni måned 2026 gennemkørte og registrerede Vejsyn.dk en tredjedel af vejene samt hele
cykelstinettet i Køge Kommune. På baggrund af disse registreringer er ovenstående analyse
udarbejdet.
Der er ikke udført ny registrering af fortovene i 2026, hvorfor de nyeste data fra 2024 er
anvendt i rapporten.
Vejbaner
Analysen viser overordnet, at vejene er i god stand. Det gennemsnitslige skadespoint ligger på
1,44 på en skala fra 0-10.
Med det nuværende budget på 6,3 mio. til vejbanerne årligt, vil tilstanden dog forværres fra et
"godt" til "acceptabelt" niveau. Samtidig vil der ske et væsentligt fald i vejkapitalen for
slidlagene fra ca. 75 mio. kr. i dag til ca. 50 mio. kr. inden for de næste fem år.
Analysen indeholder desuden en beregning, hvor budgettet reduceres til 4,0 mio. kr. årligt.
Dette vil medføre en markant forværring og kan ikke gennemføres uden at acceptere, at
andelen af reparationer (lapninger) overstiger 30% af vejarealet.
For at fastholde den nuværende vejkapital på slidlagene viser rapporten, at der er et behov for
et årligt budget på 14,5 mio. kr..
Cykelstier
Analysen for cykelstierne viser, at de generelt er i dårlig stand, da 60 % af cykelstierne kan
kategoriseres som "under middel" og "ringe". Den gennemsnitlige restlevetid er syv år.
For at fastholde det nuværende niveau kræves ca. 2,2 mio. kr. årligt fremover.
Hvis samtlige cykelstier, der i dag er i "ringe" stand, skal udbedres, vil det kræve en ekstra
bevilling på ca. 5,7 mio. kr., for at bringe dem op på "god" stand.
Fortove
Gamle data fra 2024 viser, at fortovene generelt er i rimelig stand. For at opretholde tilstanden
på et uændret niveau vurderes der at være behov for ca. 3,8 mio. kr. årligt fremadrettet.
Der er planlagt et nyt eftersyn af fortovene primo 2027 med henblik på at opdatere
datagrundlaget.
Ekstraordinære påvirkninger
Under registreringen af vejene i Køge Kommune konstaterede Vejsyn.dk, at 10 % af de
kontrollerede veje var påvirket af opgravninger i forbindelse med fjernvarme.
Selvom retableringen udføres fagligt korrekt af fjernvarmeentreprenøren vil vejens konstruktion
altid blive svækket, idet de oprindelig slidlag og bærelag brydes. Samlingerne mellem ny og
eksisterende asfalt vil altid udgøre potentielle svagheder, hvor der over tid kan opstå revner og
sætninger som følge af indtrængende vand.
Dette medfører i praksis:
Kortere restlevetid
Øget behov for reparationer
Risiko for tidligere udskiftning af slidlag
Hvis man overfører de 10 % berørte arealer til hele vejnettet, vil dette svare til 300.000 m2. En
fuld udskiftning af disse slidlag er estimeret til ca. 31 mio. kr.
Der pågår en løbende strategisk koordinering mellem fjernvarmeentreprenøren og Køge
Kommune, men der er ikke økonomi fra Køge Kommunes side til fuld udskiftning af slidlag alle
steder, hvor fjernvarmen har foretaget udgravninger.
Samtidig ses der flere steder i kommunen tegn på skader fra tunge køretøjer som busser og
lastbil.
Køge kommunes vejafdeling er i gang med forsøg med udlægning af special asfalt på
strækninger ved busstoppesteder, hvor der er opstået store sporkøringer grundet den øgede
belastning fra elbusser.
Økonomi
Udgifterne til renovering og udlægning af slidlag afholdes af pulje for vedligeholdelse af
færdselsbaner.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Køge Kommune, Teknik- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.