Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge

Årets trafikbestilling samt busudbud A26

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget: Godkender Movias anbefalinger for udbud A26, herunder drivmiddel, kontraktlængde og øvrige udbudsparametre Tager stilling til, om Nærbus skal indgå som tilvalg i udbuddet Godkender uændret trafikbestilling for perioden juni 2027 – juni 2028.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Ad. 1-3: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, at udvalget:
Godkender Movias anbefalinger for udbud A26, herunder drivmiddel,
kontraktlængde og øvrige udbudsparametre
Tager stilling til, om Nærbus skal indgå som tilvalg i udbuddet
Godkender uændret trafikbestilling for perioden juni 2027 – juni 2028.

Baggrund og vurdering
Busudbud A26
Køge Kommunes buslinjer 241, 242, 243, 244 samt linjerne 251 og 254 og 253, der kører
mellem Køge og Stevns, skal i udbud i år med driftsstart fra december 2028. I den forbindelse
er der behov for at træffe beslutninger, som giver Movia mandat til at udbyde kørslen.
Der skal tages stilling til nedenstående forhold, med angivelse af Movias anbefaling og Teknikog Miljøforvaltningens bemærkning. Udbudsgrundlaget og det tekniske bilag er vedlagt som
bilag 1 og 2.
Busstørrelse: 12 meter + minibusser på de linjer, der betjener skolerne.
Drivmiddel: El. Dette følger beslutningen i Movias Mobilitetsplan 2024, som er godkendt
af kommuner og regioner.
Kontraktlængde: Op til 9,5 år. Dette er kortere end standardkontrakten seks + fire + fire
år, men giver mulighed til at udbyde al buskørsel i Køge samlet, når den nuværende
elbuskontrakt udløber. En kortere afskrivningsperiode for busmateriel kan eventuelt
udløse merpris fra operatørens side. Det er dog Movias vurdering, at en eventuel merpris
vil opvejes af øgede synergieffekter i et fremtidigt samlet udbud af bybusser og
skolebusser.
Tilskyndelse til livscyklusanalyse (LCA): Anbefales. Prisen er maksimalt 30.000 kr. pr.
år.
Tilskyndelse til varmepumpe: Anbefales. Prisen er maksimalt 110.000 kr. ved
nuværende driftsomfang
Reklamer: Ja. Indtægten fra reklamer indarbejdes i tilbudsprisen og er med til at
reducere kommunens tilskudsbehov.
Mulighed for tilvalg af Nærbus
Det er muligt at udbyde de mindre linjer med tilvalg af Nærbus-konceptet . Nærbus blev
introduceret ved Movias besøg den 29. april 2026.

Forvaltningen vurderer, at Nærbus vil forbedre tilgængeligheden i de tyndt befolkede områder
og give et mere fleksibelt tilbud uden for myldretiden. Ordningen vil især tilgodese borgere
uden bil, herunder ældre og unge.
Betjening med Nærbus vil øge antallet af bustimer i de tyndere befolkede områder betragteligt
og medfører en årlig merudgift på mindst 1,8 mio. kr. (overslagsniveau).
Anbefaling til trafikbestilling for næste år
Forvaltningen anbefaler, at der bestilles uændret trafik for perioden fra juni 2027 til juni 2028.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser afhænger af udbudsresultatet. Ved uændret driftsomfang
forventes udgifterne at være på niveau med i dag.
Indførelse af Nærbus vil medføre en anslået merudgift på mindst 1,8 mio. kr. årligt, med
forbehold for usikkerhed knyttet til udbudsresultatet.

Beslutning

Ad. 1-3: Godkendt.

Kilde: Køge Kommune, Teknik- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.