Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge

Busbudgettet - disponering af ubrugte midler

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Ejendomsudvalget beslutter: At der reserveres midler til betaling af kendte og forventede efterreguleringer fra Movia på samlet ca. 1,8 mio. kr., At den resterende del af budgetbufferen og de overførte midler (ca. 2,8 mio. kr.) tilgår kassen.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Anders Gøthe (I) stillede følgende ændringsforslag til punkt 2 af indstillingen: At der allokeres 1,2 mio kr. til mulige trafikprojekter, som fremlægges på næste møde i udvalget, og at den resterende del af budgetbufferen og de overførte midler (ca. 1,6 mio. kr.) tilgår kassen. Et enigt udvalgt godkendte ændringsforslaget. Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget med ovenstående ændring.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Ejendomsudvalget beslutter:
At der reserveres midler til betaling af kendte og forventede efterreguleringer fra
Movia på samlet ca. 1,8 mio. kr.,
At den resterende del af budgetbufferen og de overførte midler (ca. 2,8 mio. kr.)
tilgår kassen.

Baggrund og vurdering
Tilskuddet til de kommunale buslinjer betales a conto til Movia på baggrund af det årlige
budget, som Movia udarbejder for hver kommune og region. Efter regnskabsårets afslutning
gennemføres en efterregulering, som udligner eventuelle forskelle, så kommunens tilskud til
Movia svarer til de faktiske udgifter.
På baggrund af Movias anbefaling er der budgetteret med en buffer svarende til 5% af det
årlige tilskudsbehov, for at gøre kommunens busbudget robust over for de uundgåelige
udsving i tilskudsbehovet. I 2026 udgør denne buffer 2,72 mio. kr.
Busbudgettet har desuden været omfattet af overførselsret, hvilket betyder, at eventuelle
budgetoverskud fra det afsluttede regnskabsår automatisk er blevet overført til året efter.
Overskuddet kan bestå af ubrugt buffer, et lavere tilskudsbehov end forventet eller
mindreforbrug på de øvrige budgetposter.
Der blev overført 1,9 mio. kr. fra budget 2025 til 2026.
Forventede efterreguleringer i 2026
Der forventes en negativ efterregulering fra Movia for 2026, som ifølge estimatet fra juni ligger
på ca. 1,2 mio. kr. Det endelige beløb kendes først efter årets afslutning. Efterreguleringen skal
senest betales i starten af 2028.
Derudover skal der senest i starten af 2027 betales en efterregulering for 2025 på 0,6 mio. kr.
Anvendelse af budgetbufferen
Teknik- og Ejendomsudvalget har tilkendegivet at eventuelle merforbrug fremadrettet skal
finansieres af kommunekassen. Forvaltningen anbefaler dog, at de to kendte merforbrug på
samlet ca. 1,8 mio. kr. finansieres af budgetbufferen 2026, som udgør 2,72 mio. kr.
Såfremt denne løsning vælges, vil der fortsat være ca. 0,9 mio. kr. tilbage af bufferen. Hvis den
resterende buffer efterfølgende disponeres, vil eventuel merudgift som følge af større
efterregulering skulle finansieres af kommunekassen. Hvis det besluttes at disponere hele
bufferen for 2026, vil der skulle findes midler til fremtidige efterreguleringer i budgetterne for
Rullebudgettet er vedlagt som bilag 1.

Økonomi

Samlet set vurderes der at være ca. 2,8 mio. kr. i disponible midler i busbudgettet efter betaling
af de på nuværende tidspunkt kendte efterreguleringer.

Fjernelse af hele eller en del af budgetbufferen betyder, at eventuelt underskud skal dækkes af
kassen.

Beslutning

Anders Gøthe (I) stillede følgende ændringsforslag til punkt 2 af indstillingen:
At der allokeres 1,2 mio kr. til mulige trafikprojekter, som fremlægges på næste møde i
udvalget, og at den resterende del af budgetbufferen og de overførte midler (ca. 1,6 mio.
kr.) tilgår kassen.
Et enigt udvalgt godkendte ændringsforslaget.
Sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalget med ovenstående ændring.

Kilde: Køge Kommune, Teknik- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.