Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge

Køge Bymidte - etablering af hastighedszone

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget at der etableres en 30 km/t hastighedszone i Køge bymidte. Baggrund og vurdering Forvaltningen har tidligere modtaget henvendelser med ønske om en lavere hastighedsgrænse i Køges bymidte.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Ejendomsudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget at der etableres
en 30 km/t hastighedszone i Køge bymidte.

Baggrund og vurdering
Forvaltningen har tidligere modtaget henvendelser med ønske om en lavere hastighedsgrænse
i Køges bymidte. Henvendelserne er blandt andet kommet fra Sankt Nikolaj beboerforening og
Sankt Nikolaj Skole, som har efterspurgt en hastighedsgrænse på 30 km/t i hele bymidten.
Henvendelsen har særligt vedrørt brostensgaderne og de mindre gader mellem Vestergade og
Tøxensvej. Selvom der ikke har været målt et hastighedsproblem i gaderne, kan hastigheden
opleves for høj efter forholdene, hvilket har bidraget til utryghed.
I Trafiksikkerhedsplan 2024 er bymidten udpeget som et muligt område for etablering af en
hastighedszone. Planen viser en zone fra Brogade til det nordligste af Pedersvej med en
hastighedsgrænse på 40 km/t. Forvaltningen foreslår imidlertid, at hastighedszonen i første
omgang omfatter de mindste og ældste gader (se oversigtskort, bilag 1), hvor der kan
etableres en 30 km/t hastighedszone.
På størstedelen af gaderne findes der i dag en anbefalet 30 km/t-zone (blå tavler). På
adgangsvejene til området er der allerede etableret fartdæmpende foranstaltninger eller udført
belægningsskift, og de fleste steder vil de eksisterende standere kunne genanvendes ved blot
at udskifte de blå tavler.
I forhold til den eksisterende blå 30-zone vil området blive udvidet en smule ved etablering af
den nye hastighedszone. Zonen foreslås at begynde ved Nørregade, modsat i dag, hvor den
starter ved Allégade og Katekismusgade. Derudover vil zonen omfatte en del af Pedersvej syd
for Tøxensvej.
Der er hverken konstateret særlige hastigheds- eller uheldsproblemer i den gamle bymidte.
Tiltaget skal derfor primært ses som et tryghedsskabende tiltag og et signal til bilister om rolig
kørsel i et område præget af smalle gader samt mange fodgængere og cyklister.

Kommunikation
Ved etablering af den nye skiltning opsættes midlertidige tavler, der gør opmærksom på den
nye fartgrænse.

Økonomi

Udgifterne til ny skiltning vurderes af beløbe sig til 20.000 - 25.000 kr. og afholdes af
driftsmidlerne for trafiksikkerhed.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Køge Kommune, Teknik- og Ejendomsudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.