Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Køge

Budget 2027-30, Økonomiudvalgets forberedelse af Kommunalbestyrelsens 2. behandling

Økonomi- og Koncernservice indstiller, at Økonomiudvalget forbereder Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2027-30 og herunder 1. drøfter og anbefaler valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2027, 2. anbefaler, at satser for skatter og afgifter jf. godkendes, 3. anbefaler, at takster …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Køge Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Ad 1: Anbefaler statsgaranti. Ad 2-8: Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomi- og Koncernservice indstiller, at Økonomiudvalget forbereder Kommunalbestyrelsens
2. behandling af budget 2027-30 og herunder
1. drøfter og anbefaler valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2027,
2. anbefaler, at satser for skatter og afgifter jf. godkendes,
3. anbefaler, at takster for 2027, jf. bilag 2, godkendes, idet det dog samtidig godkendes, at
tilpasning af taksterne, justering af den samlede prisfremskrivning og
budgetbemærkningerne som følge af beslutningerne i andenbehandlingen indarbejdes
administrativt,
4. anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 8,5 mio. kr. i
2026 til infrastruktur på Køge Marina finansieret af kassen,
5. anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb på 6 mio. kr. til cykelsti ved Ravnsborgsvej i
2026 og gives en anlægsbevilling på 3,15 mio. kr. finansieret af kassen, samt en
indtægtsbevilling på 2,85 mio. kr. til statslig medfinansiering,
6. anbefaler, at der afsættes rådighedsbeløb og gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling
på 7 mio. kr. i 2026 til færdiggørelse af etape 5 af Borup Omfartsvej finansieret af kassen.
Anlægsbevillingen frigives i forbindelse med Kommunalbestyrelsens andenbehandling,
7. Oversender anlægsinvesteringsplanen til Kommunalbestyrelsens andenbehandling.
Anlægsinvesteringsplanen er opdateret med indholdet af budgetforliget og vedlagt som
bilag 3,
8. giver forvaltningen mandat til at ændre i anlægsperiodiseringen, for at imødegå
sanktioner, hvis kommunernes samlede anlægsudgifter overstiger den anlægsramme,
som KL og Regeringen har indgået aftale om, og
giver forvaltningen mandat til at indstille forslag om marginale ændringer af
driftsbudgettet, for at imødegå sanktioner, hvis kommunernes samlede serviceudgifter
overstiger den serviceramme, som KL og Regeringen har indgået aftale om. Indstilling
skal ske til Kommunalbestyrelsens andenbehandling.
Økonomiudvalget oversender efterfølgende budget 2027-30 til Kommunalbestyrelsens 2.
behandling den 6. oktober 2026.

Baggrund og vurdering
Økonomiudvalget skal ifølge Styrelsesloven forberede Kommunalbestyrelsens andenbehandling af
budgettet og herigennem sikre at budget, satser for skatter og afgifter samt takster vedtages inden
15. oktober 2026.
Budgetforslaget skal behandles i Kommunalbestyrelsen to gange med mindst tre ugers mellemrum.
Førstebehandling fandt sted den 1. september 2026 og andenbehandlingen finder sted den 6.
oktober 2026. Med denne sag oversendes budgetforslaget til Kommunalbestyrelsens 2. behandling.

Den 9. september 2026 indgik en enig Kommunalbestyrelse budgetforlig for perioden 2027-30.
Forliget er underskrevet af Venstre (V), Det Konservative Folkeparti (C), Dansk Folkeparti (O),
Liberal Alliance (I), Corona Camping Listen (D), Socialdemokratiet (A), Socialistisk Folkeparti (F) og
Enhedslisten - De Rød-Grønne (Ø). Partierne er herefter benævnt "alle" (V, C, O, I, D, A, F og Ø).
Forliget inkl. "Hensigtserklæring budget 2027-30" er vedlagt som bilag 1.
Ad. 1) Statsgaranti og selvbudgettering
Økonomisk Afdeling har ved udsendelse af dagsorden til Økonomiudvalgets møde den 21.
september 2026 endnu ikke modtaget en opdateret version af KL’s Tilskuds- og
Udligningsmodellen. Hvis modellen bliver opdateret forud for Økonomiudvalgets møde beregnes
forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering, og materialet blive fremlagt på mødet.
Ad. 2) Skatter og afgifter
De indarbejdede skatter og afgifter er uændret i forhold til 2026. Skattesatserne i 2027 ses i tabellen
herunder:

Ad. 3) Takster og prisfremskrivning
Budgetforliget påvirker beregningen af taksterne og den endelige prisfremskrivning.
Prisfremskrivningen vil fremgå af resultatopgørelsen, som vedhæftes som bilag til
Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2027-30. Det foreløbige takstblad er vedlagt som
bilag 2. Taksterne justeres administrativt efter Kommunalbestyrelsens andenbehandlingen af
budgettet.
I budgetbemærkningerne beskrives de enkelte budgetposter. Budgetbemærkningerne er udsendt
med budgetmaterialet den 19. august 2026. Budgetbemærkningerne korrigeres i overensstemmelse

med indholdet af andenbehandlingen af budgettet og udsendes sammen med det trykte budget. Det
bemærkes, at budgetbemærkningerne ikke er bindende, men udelukkende beskriver
basisforudsætningerne for budgettet.
Ad. 4-6) Anlægsbevillinger i 2026
Som en del af aftalen om budget 2027-30 gives der tre anlægsbevillinger i 2026. Alle tre bevillinger
finansiers af kassen:
4. Der gives en anlægsbevilling på 8,5 mio. kr. til infrastruktur på Køge Marina.
5. Der gives en anlægsbevilling på 3,15 mio. kr. til medfinansiering af cykelsti ved Ravnsborgsvej.
6. Der gives en anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. til færdiggørelse af Borup Omfartsvej.
Ved andenbehandling af budgettet vil ovenstående fremgå ved, at der afsættes rådighedsbeløb og
gives anlægsbevilling.
Ad. 4: Anlægsbevillingen på 8,5 mio. kr. til infrastruktur på Køge Marina erstatter de tidligere udgiftsog indtægtsbevillinger til infrastruktur på Køge Marina, og budgetforliget indeholder en nulstilling af
bevillingerne i 2027 og 2028.
Ad. 5: Cykelsti ved Ravnsborgsvej indeholder en statslig medfinansiering på 2,85 mio. kr. og en
egenfinansiering på 3,15 mio. kr., hvorfor projektet afsættes med et rådighedsbeløb og der gives en
anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,85 mio. kr.
Ad 6: Bevilling til færdiggørelse af etape 5 af Borup Omfartsvej gives som en tillægsbevilling til den
eksisterende anlægsbevilling, og anlægsbevillingen frigives i forbindelse med andenbehandlingen af
budgettet.
Ad. 7) Anlægsinvesteringsplan
Anlægsinvesteringsplanen er opdateret med indholdet af budgetforliget og vedlagt som bilag 3.
Ad. 8) Service- eller anlægsramme
Hvis kommunernes samlede service- og/eller anlægsbudget overskrider de rammer, som KL og
Regeringen har aftalt, kan kommunerne blive ramt af sanktioner.
Borgmesteren orienterer om status for kommunernes samlede overholdelse af service- og
anlægsrammen. Det indstilles at forvaltningen gives følgende mandat til justeringer i Køge
Kommunes budget 2027-30 med henblik på at bidrage til at opfylde rammerne i Økonomiaftalen for
2027, og dermed imødegå sanktioner:
1. giver forvaltningen mandat til at ændre i anlægsperiodiseringen, hvis kommunernes samlede anlægsudgifter
overstiger den anlægsramme, som KL og Regeringen har indgået aftale om,
2. giver forvaltningen mandat til at indstille forslag om marginale ændringer af driftsbudgettet, hvis kommunernes
samlede serviceudgifter overstiger den serviceramme, som KL og Regeringen har indgået aftale om. Indstilling
skal ske til Kommunalbestyrelsens andenbehandling.

Proces
Ved Kommunalbestyrelsens andenbehandling af budget 2027-30 den 6. oktober 2026 sættes
budgetforliget til afstemning som ét samlet forlig.
Personalemæssige konsekvenser af budgetforliget er beskrevet i det budgetmateriale, der har været
udsendt i høring.

Økonomi

Budgetforliget overholder Køge Kommunes økonomiske politik med et overskud på den ordinære
drift på over 4,5 pct. af serviceudgifterne og en likviditet, der ligger over 225 mio. kr. i hele
budgetperioden.
Budgetforliget overholder den af KL udmeldte servicerammen med et mindreforbrug 75,0 mio. kr.,
og overholder den af KL udmeldte anlægsramme med et mindreforbrug på 40,4 mio. kr. Køge
Kommune bidrager herved til overholdelsen af den samlede aftale mellem KL og Regeringen.

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges tre bevillinger, der samlet set forværrer
kassebeholdningen med 18,65 mio. kr. i 2026 til Køge Marina infrastruktur, Borup omfartsvej og
cykelsti ved Ravnsborgvej.

Beslutning

Ad 1: Anbefaler statsgaranti.
Ad 2-8: Anbefales.

Kilde: Køge Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.