Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 29. september, Køge Kommunalbestyrelse, Køge

Udmøntning af Kræftplan V

Velfærdsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børn-, Unge- og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen den foreslåede udmøntning af midler til kommunale indsatser i Køge Kommune i forbindelse med Kræftplan V, herunder …

Kort fortalt

Hvem
Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Velfærdsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Ældre- og
Sundhedsudvalget samt Børn-, Unge- og Skoleudvalget anbefaler Økonomiudvalget og
Kommunalbestyrelsen den foreslåede udmøntning af midler til kommunale indsatser i
Køge Kommune i forbindelse med Kræftplan V, herunder godkender, at
1. 170.000 kr. overføres fra Ældre- og Sundhedsudvalgets budget til Børne-, Unge- og Skoleudvalgets
budget til indsats vedrørende overvægt hos børn

2. 100.000 kr. benyttes til at øge Ældre- og Sundhedsafdelingens budget til vederlagsfri
nikotinstopmedicin

3. 785.000 kr. benyttes til Ældre- og Sundhedsafdelingens indsats vedrørende palliation.

Baggrund og vurdering
Kræftplan V beskriver et bredt og samlet ambitionsniveau for udviklingen af kræftindsatsen i
Danmark med i alt 36 initiativer, mens udmøntningsaftalen for 2025 alene fastlægger, hvilke
initiativer der konkret er finansieret og iværksat i første fase. Det betyder, at ikke alle elementer
i
kræftplanen er fuldt udmøntet eller konkretiseret endnu, og at der på flere områder fortsat
afventes nationale rammer, herunder kvalitetsstandarder og yderligere politiske aftaler om
udmøntning i de kommende år.
Regeringen, Danske Regioner og KL har med udmøntningsaftalen ifm. Kræftplan V afsat
en økonomisk ramme til styrkelse af kræftområdet, herunder kommunale indsatser inden
for palliation og nikotinafvænning samt indsatser i forhold til svær overvægt blandt børn.
Midlernes fordeling mellem indsatsområder er fastlagt i den nationale aftale mellem Staten, KL
og
Danske Regioner. Køge Kommune modtager i alt 1,055 mio. kr. årligt til kommunale indsatser
under Kræftplan V.
Midlerne skal anvendes til at styrke den basale, kommunale, palliative indsats, opskalere
nikotinstopindsatsen i form af udlevering af vederlagsfri nikotinstopmedicin samt etablere og
videreudvikle en indsats for børn med svær overvægt. En oversigt over fordeling af midlerne
ses i
tabellen nedenfor.
Indsats mod svær overvægt
blandtbørn

Vederlagsfri
rygestopmedicin

Palliation

ÆSU

0 kr.

BUSU 170.000 kr.

0 kr.

kr.
0 kr.

Økonomi

Det indstilles, at 170.000 kr. overføres fra Ældre- og Sundhedsudvalgets budget til Børne-,
Ungeog
Skoleudvalgets budget til indsatsen vedrørende overvægt hos børn. Indsatsen forankres i
Sundhedsplejen og gennemføres i tæt samarbejde med Ældre- og Sundhedsafdelingens
folkesundhedsteam.
Det indstilles, at 885.000 kr. tilføres budgettet for Kvalitet, Sundhed og Uddannelse under
Ældreog
Sundhedsafdelingen. Heraf benyttes 100.000 kr. til at øge budgettet til vederlagsfri
nikotinstopmedicin, mens 785.000 benyttes til ansættelse af en medarbejder med
specialiserede
kompetencer inden for palliation samt udgifter til løbende kompetenceudvikling af øvrige
medarbejdere i Ældre- og Sundhedsafdelingen.
Økonomisk Afdeling bemærker, at der omplaceres 170.000 kr. fra Ældre- og
Sundhedsudvalget
til Børn-, Unge- og Skoleudvalgets budget til indsats vedrørende overvægt hos børn.
Omplaceringen
er udgiftsneutral og påvirker derfor hverken kommunens kassebeholdning eller
servicerammen.

Sagens forløb
25/08/2026 Ældre- og Sundhedsudvalget 2026 - 2029
1. Godkendt.
2. Godkendt.
3. Godkendt.
02/09/2026 Børn-, Unge- og Skoleudvalget 2026 - 2029
Ad. 1 - 3. Anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Afbud: Vibeke Kjøng Østergaard, Ali Yahya
21/09/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Ad 1-3: Anbefales.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Cecilie Friis Parsow, Emil Staugaard

Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.