Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 29. september, Køge Kommunalbestyrelse, Køge

Opsætning af ladestandere til kommunens el-bilflåde – anlægsbevilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at der godkendes en anlægsbevilling på 2.562.500 kr. i 2026 til el-ladestandere i forbindelse med omstilling til el-biler, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Trafik og cyklerBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Teknik- og Ejendomsudvalget, Økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen, at der godkendes en anlægsbevilling på 2.562.500 kr. i 2026 til
el-ladestandere i forbindelse med omstilling til el-biler, finansieret af det afsatte
rådighedsbeløb.

Baggrund og vurdering
I forbindelse med budget 2025 blev der afsat 2,0 mio. kr. i 2026 til projektet omstilling til el-biler.
På baggrund heraf gav Kommunalbestyrelsen den 25. november 2025 en anlægsbevilling til
projektet, hvorefter et pilotprojekt med etablering af ladestandere til Velfærdsforvaltningens
servicekorps blev igangsat.
I budget 2026 gav Kommunalbestyrelsen yderligere 2,563 mio. kr. til formålet, hvortil der nu
søges anlægsbevilling.
Status på pilotprojektet
Pilotprojektet omfatter etablering, installering, opsætning, drift og vedligeholdelse af 20
ladestandere på syv lokationer, se bilag 1 for placering af lokationer.
Pr. 1. juni 2026 er alle lokationer i drift bortset fra lokation 3. Den sidste lokation forventes
færdiggjort i uge 38, hvorefter samtlige lokationer vil være i drift.
Projektets økonomi
Det samlede projekt har en anlægsramme på 4,5 mio. kr. og omfatter følgende elementer:
1. Pilotprojektet, fase 1.
2. Drift og service i aftaleperioden.
3. Optionerne i pilotprojektet.
4. Yderligere omstilling til el-biler, fase 2.
Ad 1 og 2: Pilotprojektet, fase 1 samt drift og service
Udgifterne til fase 1 udgør ca. 2,9 mio. kr. og omfatter blandt andet:
Strømtilslutning på de syv lokationer.
Rådgivning i forbindelse med udbuds- og projektfasen.
Entreprenør, etablering af 20 ladestandere med to udtag svarende til 40 biler.
Drift og service i den aftalte kontraktperiode.
Ad 3: Optioner på yderligere ladestandere
Kontrakten indeholder optioner på etablering af yderligere 14 ladestandere svarende til
ladekapacitet for 28 biler, se bilag 1. Optionerne skal udnyttes senest ved udgangen af 2028 og
forventes, ifølge entreprenørens tilbud, at udgøre ca. 0,5 mio. kr. inkl. drift og service i

aftaleperioden.
Ad 4: Yderligere omstilling til elbiler (fase 2)
Efter gennemførelse af fase 1 og eventuel udnyttelse af optioner forventes der at være ca.
1 mio. kr. til rådighed til yderligere investeringer i el-ladestandere, som vil bidrage til Køge
Kommunes grønne omstilling. Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage stilling til, om der inden for
bevillingen kan etableres el-standere på personaleparkeringen til rådhusbiler og de resterende
biler i Velfærdsforvaltningens servicekorps.

Økonomi

Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges en anlægsbevilling på i alt 2.562.500 kr., som
frigiver det afsatte rådighedsbeløb i 2026 på 2.562.500 kr. (TEU 36 Omstilling til el-biler
(Klimapulje)).
Anlægsbevillingen har derfor ikke effekt på den beregnede kassebeholdning. Det bemærkes, at
anlægsprojektet indgår i de samlede anlægsudgifter, som skal afholdes inden for det fastsatte
anlægsloft. Der kan være en risiko for, at det i budgettet vedtagne anlægsniveau overskrides.
Dermed er der samlet frigivet en anlægsbevilling på i alt 4.562.500 kr., idet
Kommunalbestyrelsen tidligere frigav en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til projektet den 25.
november 2025.

Sagens forløb
26/08/2026 Teknik- og Ejendomsudvalget 2026 - 2029
Anbefalet til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Afbud: Lene Møller Nielsen
21/09/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Anbefales.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Cecilie Friis Parsow, Emil Staugaard

Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.