Besluttet 29. september, Køge Kommunalbestyrelse, Køge
Godkendelse af tillæg til Regn- og Spildevandsplan 2021-2026 for Nordbyen i Ravnsborg Enge
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget, at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at 1. at godkende forslag til tillæg nr. 1 til Regn- og Spildevandsplan 2021-2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende forslag til tillæg nr. 1 til Regn- og Spildevandsplan 2021-2026. Tillægget
- Hvem
- Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller til Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget,
at udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at
1. at godkende forslag til tillæg nr. 1 til Regn- og Spildevandsplan 2021-2026. Tillægget
fastlægger området som privat regnvandskloakeret via et privat regnvandslaug og
beskriver områdets afgrænsning samt principperne for ansvars- og
opgavefordelingen.
Baggrund og vurdering
Kommunalbestyrelsen skal behandle det endelige forslag til tillæg nr. 1 til Regn- og
Spildevandsplan 2021-2026 for Ravnsborg Enge, Nordbyen.
Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget besluttede den 4. juni 2026 at sende forslag til tillæg nr.
1 til Regn- og Spildevandsplan 2021- 2026 for Nordbyen i offentlig høring. I høringsperioden
indkom der to høringssvar, som kan ses i bilag 1.
Tillæg nr. 1 beskriver, at der skal være offentlig tilslutning af sanitært spildevand samt privat
håndtering af regnvandet via et regnvandslaug.
Indkomne høringssvar
Hørringssvarene omhandler:
Nødvendighed af at indskrive to ekstra berørte ejendomme for den fremtidige placering af
udløbsledningen fra bygherre.
Et ønske om at øge afløbstallet fra den fremtidige udledning fra bygherre.
Et ønske om, at tiltag til forbedring af tilstanden i recipienten også kan være tiltag, som
ikke er beskrevet direkte i Vandhåndteringsstrategien.
En bekymring fra en lodsejer for oversvømmelse, hvis afløbstallet øges og en forventning
om, at den naturlige afstrømning skal respekteres.
Et forslag om en præcisering af teksten om placering af den nye regnvandsledning i
offentligt ejet areal.
Et ønske om, at der stilles krav til den maksimale, årlige totalafstrømning fra Ravnsborg
Enge for at undgå påvirkning af den allerede overudnyttede recipient.
Forvaltningens vurdering og forslag
På baggrund af høringssvarene foreslår forvaltningen, at:
Ejendommen ved udløbspunktet foreslås ikke indskrevet, da der ikke vurderes at være
saglig begrundelse for ønsket om ekspropriation.
Det foreslåede afløbstal i udkastet til tillægget fastholdes, da den foreslåede ændring om
at øge afløbstallet ikke vil forbedre vandmiljøet. Herunder at den hydrauliske kapacitet
skal respekteres.
Det medgives, at Vandhåndteringsstrategien ikke er en fuldstændig liste over relevante
tiltag. Strategien angiver problematikkerne, og hvordan der skal arbejdes med forbedring
af vandmiljøet for at kunne opnå tilladelse til udledning.
Tekst og fremtidig placering af regnvandsledning præciseres.
Ønsket om krav i udledningstilladelse til årlig total afstrømning afvises.
Forslag til planen kan ses via følgende link [Link til endeligt forslag] og i bilag 2.
Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering blev offentliggjort i forbindelse med
høringen af planforslaget. Der er ikke indkommet klager over afgørelsen.
Kommunikation
Planforslaget har været i offentlig høring i otte uger fra den 18. juni 2026 til den 13. august
2026. I høringsperioden er der modtaget to høringssvar.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Køge Kommune.
Sagens forløb
03/09/2026 Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget 2026 - 2029
Anbefalet til Økonomiudvalget og Køge Kommunalbestyrelse.
21/09/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Anbefales.
Beslutning
Godkendt.
Afbud: Cecilie Friis Parsow, Emil Staugaard
Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.