Besluttet 5. oktober, Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge
Godkendelse af proces for uddeling af frivilligpris
Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender proces for uddeling af Frivilligpris 2026. Baggrund og vurdering Ældre- og Sundhedsudvalget (ÆSU) besluttede i 2020 at indstifte en frivilligpris.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Velfærdsforvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget godkender proces for
uddeling af Frivilligpris 2026.
Baggrund og vurdering
Ældre- og Sundhedsudvalget (ÆSU) besluttede i 2020 at indstifte en frivilligpris. Det indgik
som del af beslutningen, at ÆSU årligt uddeler prisen på baggrund af en indstilling fra
tildelingskomitéen for frivilligprisen bestående af formand og næstformand for ÆSU samt
repræsentant fra de de frivillige foreninger i Køge Kommune, bestyrelsesmedlem i Broen Køge,
Peter Poulsen.
Prisen uddeles for at understøtte og anerkende det frivillige arbejde i Køge Kommune og gives
til en forening eller et initiativ, der har ydet en særlig indsats indenfor Frivilligpuljens
overordnede fokusområde, som er Køge Kommunes Sundhedspolitik.
Med prisen følger 10.000 kr., der skal anvendes i henhold til foreningens formål eller
til videreudvikling af initiativet.
Tidligere er prisen blevet givet til Køge Vandreforening, Børns Voksenvenner Køge, Alkestrup
Seniorklub, Aktivisterne, Køge Basketball og Mødrehjælpen Køge.
Forvaltningen vil i løbet af oktober annoncere efter kandidater til
Frivilligprisen. Tildelingskomitéen afholder herefter møde forud for mødet i Ældre- og
Sundhedsudvalget d. 1. december 2026, hvor udvalget træffer beslutning om, hvem der skal
tildeles Frivilligprisen for 2026.
Kommunikation
Der vil blive udsendt en pressemeddelelse på baggrund af uddelingen.
Økonomi
De 10.000 kr. til uddeling i forbindelse med prisen tages fra Ældre- og Sundhedsudvalgets del
af den samlede Frivilligpulje.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Køge Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.