Besluttet 19. oktober, Økonomiudvalget, Køge
Økonomisk politik og Styringsprincipper
Økonomi- og Koncernservice indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at 1. målsætningen for kommunens gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen forhøjes fra minimum 225 mio. kr. til minimum 250 mio. kr. 2. målsætningen for overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed …
Kort fortalt
- Forslaget
- Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen minimum bør udgøre 225
- Overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed i gennemsnit over budget perioden bør
- Overførslerne på servicedriften ikke må overstige 50 mio. kr.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Køge KommuneGår videre til uforudsete udgifter
- Hvornår
- Mandag 19. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1-4: Godkendt.
Hvad kan du gøre?
- Sagen er ikke slut
- Den skal videre til uforudsete udgifter. Indtil den er afgjort, kan du skrive til politikerne. Du finder dem på koege.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Økonomi- og Koncernservice indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at
1. målsætningen for kommunens gennemsnitlige kassebeholdning efter
kassekreditreglen forhøjes fra minimum 225 mio. kr. til minimum 250 mio. kr.
2. målsætningen for overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed forhøjes fra
minimum 3 pct. til minimum 5 pct. af servicerammen i gennemsnit over
budgetperioden
3. fagudvalgenes adgang til at omdisponere mellem aktivitetsområder inden for samme
bevilling fastsættes til maksimalt 1,0 mio. kr., og at mindreforbrug herudover som
udgangspunkt tilgår kommunens kassebeholdning, medmindre
Kommunalbestyrelsen træffer anden beslutning. Begrænsningen gælder ikke
indkomstoverførsler
4. de afledte ændringen af Køge Kommunens Økonomiske Politik 2023 og De
Økonomiske Styringsprincipper godkendes som beskrevet i sagen og de vedlagte
bilag.
Baggrund og vurdering
Økonomisk politik
Formålet med Køge Kommunes økonomiske politik er både at opretholde et sundt og stabilt
økonomisk grundlag over tid, og at skabe et økonomisk handlerum, der gør det muligt for
Kommunalbestyrelsen at gennemføre prioriterede initiativer.
Den økonomiske politik er dels tænkt som et styringsredskab for Kommunalbestyrelsen og
Økonomiudvalget i forbindelse med det årlige budget, men også som overordnet ramme for
vurderingen af den økonomiske udvikling i løbet af året. Det sker konkret ved at den
økonomiske politik fastlægger en række overordnede økonomiske sigtepunkter og
pejlemærker.
Den økonomiske politik behandles én gang i hver valgperiode og yderligere, hvis
Kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt.
Styrkelse af kommunens økonomiske målsætninger
Køge Kommunes gældende Økonomisk Politik 2023 fastlægger en række overordnede mål for
budgetlægningen og budgetoverholdelsen. Den gældende politik fastsætter blandt andet:
1. At den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen minimum bør udgøre 225
mio. kr., eksklusiv deponerede midler.
2. At overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed i gennemsnit over budget perioden bør
udgøre minimum 3 pct. af servicerammen.
3. At overførslerne på servicedriften ikke må overstige 50 mio. kr.
Ad 1: Kassebeholdning
Med henblik på at styrke kommunens økonomiske robusthed og skabe større modstandskraft
over for uforudsete udgifter anbefaler direktionen, at målsætningen for den gennemsnitlige
kassebeholdning forhøjes fra 225 mio. kr. til 250 mio. kr. Kassebeholdningen opgøres fortsat
efter kassekreditreglen og eksklusiv deponerede midler.
Ad 2: Overskud på den ordinære drift
Det fremgår af Økonomiske Politik 2023, at overskuddet på den ordinære driftsvirksomhed i
gennemsnit over budgetperioden bør udgøre minimum 3 pct. af servicerammen. Overskuddet
skal blandt andet bidrage til finansiering af kommunens skattefinansierede anlægsinvesteringer
og afdrag på gæld.
I forbindelse med budgetaftalen for 2027-30 besluttede Kommunalbestyrelsen (27.1.26 pk. 7)
at øge niveauet for driftsoverskuddet til minimum 4,5 pct. På den baggrund foreslås det, at den
langsigtede målsætning i den Økonomiske Politik fastsættes til minimum 5 pct. af
servicerammen i gennemsnit over budgetperioden.
Ændringen styrker kommunens mulighed for at egenfinansiere anlægsinvesteringer, herunder
få realiseret hensigtserklæringerne i Budget 2027-30 og samtidig opretholdt en robust
likviditet.
Ad 3: Overførsler mellem budgetår
Den Økonomiske Politik 2023 fastsætter samtidig et mål om, at de samlede overførsler på
servicedriften ikke må overstige 50 mio. kr.
Overførslerne har i to af de seneste tre år ligget over den nuværende målsætning på 50 mio.
kr.
Det kan stadig være hensigtsmæssigt at kunne etablere en pulje til områder med
budgetudfordringer, men med henblik på at skabe råderum til finansiering af de politiske
hensigtserklæringer foreslås det, at målet i den økonomiske politik strammes op som følger:
De ansøgte overførsler på servicedriften tilstræbes ikke at overstige 45 mio. kr.
Ændringen medgår i den Økonomisk politik 2023, som fremgår af bilag 1.
Økonomiske styringsprincipper
Kommunalbestyrelsen indgik den 9. september 2026 budgetaftale for 2027-30. Som en del af
budgetaftalen er der formuleret 17 hensigtserklæringer på tværs af kommunens fagområder.
Udmøntningen af hensigtserklæringerne skal ske under hensyntagen til kommunens samlede
økonomiske rammer, hvilket betyder, at der løbende er behov for at kunne prioritere
kommunens økonomiske råderum på tværs af kommunens fagområder.
På den baggrund foreslås en justering af kommunens økonomiske styring, som dels styrker
Kommunalbestyrelsens mulighed for tværgående prioritering af kommunens økonomiske
råderum, dels styrker de økonomiske målsætninger for kommunens likviditet og driftsresultat.
Omdisponering mellem aktivitetsområder
Køge Kommune anvender i dag totalrammestyring. Efter de gældende Økonomiske
Styringsprincipper er Kommunalbestyrelsen øverste bevillingsmyndighed, mens fagudvalgene
inden for deres bevillinger kan omdisponere mellem aktivitetsområder. Direktionen kan
omdisponere mellem overførselstyper inden for et aktivitetsområde, mens forvaltningen kan
omdisponere inden for den enkelte overførselstype.
For at styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at foretage tværgående prioriteringer
foreslås det, at fagudvalgenes adgang til at omdisponere mellem aktivitetsområder fremover
fastsættes til maksimalt 1,0 mio. kr.
Mindreforbrug ud over denne grænse skal som udgangspunkt tilgå kommunens
kassebeholdning og vil dermed indgå i Kommunalbestyrelsens samlede prioritering.
Kommunalbestyrelsen kan konkret beslutte en anden anvendelse af midlerne.
Der fastsættes ikke en tilsvarende beløbsgrænse for indkomstoverførsler.
Ændringen indebærer en begrænsning af fagudvalgenes nuværende dispositionsmuligheder
og styrker Kommunalbestyrelsens mulighed for at foretage tværgående politiske prioriteringer.
Ændringen medgår i De Økonomiske Styringsprincipper, som fremgår af bilag 2.
Økonomi
Forslagene ændrer ikke i sig selv de vedtagne budgetrammer. Ændringerne indebærer
derimod en skærpelse af de styringsmæssige rammer for anvendelsen af mindreforbrug og for
kommunens langsigtede økonomiske målsætninger. Et højere mål for driftsoverskud og
kassebeholdning reducerer alt andet lige det råderum, der kan disponeres til andre formål, men
øger samtidig kommunens økonomiske robusthed og mulighed for investeringer og
egenfinansiering af anlæg.
Beslutning
Ad 1-4: Godkendt.
Kilde: Køge Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.