Køge
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Køge Kommunalbestyrelse, Køge

Arealoptimering af Ellemarksvej 1: Endelig godkendelse

Teknik- og Miljøforvaltningen, Børne- og Kulturforvaltningen og Velfærdsforvaltningen indstiller til Kommunalbestyrelsen, at 1. tage orientering om interessenternes tilbagemelding vedrørende Ellemarksvej 1 til efterretning 2. godkende at afsætte et rådighedsbeløb og at der gives en anlægsbevilling …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Køge Kommunalbestyrelse, Køge Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 27. oktober 2026. Du finder dem på koege.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen, Børne- og Kulturforvaltningen og Velfærdsforvaltningen
indstiller til Kommunalbestyrelsen, at
1. tage orientering om interessenternes tilbagemelding vedrørende Ellemarksvej 1 til efterretning
2. godkende at afsætte et rådighedsbeløb og at der gives en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. til ombygning
af Ellemarksvej 1 til botilbud samt tillægsbevilling på -7,5 mio. kr. til lånoptag af projektet i 2027
3. godkende, at de økonomiske gevinster ved den gennemførte arealoptimering tilgår det berørte
fagområde og at gevinsten derfor ikke indgår som en del af det samlede besparelsespotentiale under
arealoptimeringsindsatsen
4. godkende, at et eventuelt mindreforbrug hos fagområdet som følge af hjemtagning indgår i de
økonomiske redegørelser og fremtidig budgetlægning
5. godkende, at arealoptimeringen af ejendommen sættes i gang, som beskrevet.

Baggrund og vurdering
Økonomiudvalget besluttede den 22. juni 2026, at sagen om arealoptimering af Ellemarksvej 1
skulle gå videre til en fase med dialog og inddragelse af relevante interessenter med henblik
på at kvalificere beslutningsgrundlaget inden endelig politisk stillingtagen. Den godkendte
proces er efterfølgende gennemført og forvaltningen forelægger nu sagen til endelig
behandling.
Sagen forelægges undtagelsesvist først for Økonomiudvalget med henblik på hurtigst muligt at
kunne igangsætte den videre proces. Baggrunden herfor er, at en forelæggelse for
fagudvalgene inden forelæggelse for Økonomiudvalget vil forsinke processen med 2 måneder,
og for hver måned, hvor igangsætning af processen udskydes, vil kommunen have
merudgifter. Sagen forelægges efterfølgende Social- og Beskæftigelsesudvalget til orientering.
Beskrivelse af casen
Adresse: Ellemarksvej 1, 4600 Køge.
Nuværende anvendelse: Kontorarbejdspladser for dagplejens administration.
Primære brugere/funktioner: Administrative medarbejdere (dagpleje).
Areal (m²): Ca. 207 m² bolig på en 904 m² grund.
Overordnet bygningsmæssig tilstand: Overordnet god stand, men med behov for
genoprettende vedligehold på længere sigt.
Oplæg til arealoptimering
Oplægget til arealoptimering indebærer, at ejendommen foreslås ombygget til et specialiseret

botilbud med tre skærmede pladser til borgere med komplekse behov. Formålet er at reducere
kommunens udgifter til eksterne tilbud og samtidig styrke mulighederne for lokale løsninger.
Hertil kommer, at arealoptimeringen understøtter Køge Kommunes Sociale Boligstrategi om at
skabe et større udbud af botilbudsløsninger i Køge Kommune, der skal bidrage til, at Køge
Kommune kan tilbyde flere borgere boligløsninger i nærheden af netværk, familie og eventuelt
arbejde. Endelig vil etableringen gøre det nemmere for myndighed at sikre tæt opfølgning på
borgernes udvikling i forhold til hvis de er placeret i udenbys botilbud.
Alternativt kan ejendommen afhændes, men hovedscenariet i analysen er en kommunal
anvendelse med fokus på hjemtagning af borgere fra botilbud uden for Køge. Tidsmæssigt kan
ombygningen igangsættes, når denne sag er godkendt, og forventes at kunne gennemføres
inden for ca. 9-12 måneder.
Gennemført inddragelsesproces
I perioden august 2026 til september 2026 har forvaltningen gennemført den af
Økonomiudvalget godkendte dialog- og inddragelsesproces. De indkomne input fra
Handicaprådet og Udsatterådet har primært vedrørt en understregning af et behov for høj
faglighed og bygningsmæssig kvalitet på sådanne botilbud, samt en opmærksomhed på, at
borgere ikke mod deres vilje skal flyttes fra velfungerende botilbud. På baggrund heraf vurderer
forvaltningen, at følgende forhold bør indgå i den endelige politiske behandling:
Forvaltningen er opmærksom på vigtigheden af at tage højde for kommende beboeres
nuværende situation og tilfredshed med deres eksisterende tilbud. Beboerne vil derfor
naturligvis blive inddraget i en eventuel beslutning om flytning. Da der er tale om et lille
botilbud, vil beboersammensætningen indgå som et centralt hensyn i vurderingen af,
hvem tilbuddet er relevant for.
Herudover har administrationen af dagplejen bemærket, at det ikke er så afgørende, hvor i
Køge, de fremover får kontor, men at det er vigtigt, at deres fremtidige kontorfaciliteter
understøtter dagplejens opgaver, herunder at det er nemt at parkere i fysisk nærhed af
kontoret, idet medarbejderne bruger meget af dagen på at køre til/fra kontoret.
Dagplejeadministrationens fulde bemærkninger fremgår af vedlagte bilag.
Faglige konsekvenser og samlet vurdering
Forvaltningen vurderer, at forslaget er fagligt håndterbart og rummer følgende forhold, som bør
indgå i Økonomiudvalgets behandling af sagen:
Serviceniveau: Forslaget vurderes samlet set at kunne styrke kommunens serviceniveau
ved at etablere egne specialiserede tilbud til borgere med komplekse behov.
Opgaveløsning og arbejdsgange: Etablering af et nyt, mindre botilbud vil kræve
opbygning af specialiserede kompetencer og organisatorisk kobling til eksisterende tilbud
for at sikre faglig bæredygtighed.
Faglige bindinger og særlige hensyn: Organisatorisk foreslås tilbuddet koblet til det
allerede eksisterende socialpsykiatriske botilbud Pedersvænges organisering med
henblik på at understøtte tilbuddet ledelsesmæssigt og personalemæssigt, så tilbuddet er
mindre sårbart over for ændringer i personalenormering m.v.
Implementering: Samtidig med renoveringen af bygningen ansøges der om godkendelse

af botilbuddet hos Socialtilsynet. Da tilbuddet skal kunne rumme borgere ned til 17 år,
skal det tilrettelægges inden for rammerne af både barnets lov og serviceloven. Det gør
godkendelsesprocessen mere omfattende end for et traditionelt botilbud, men det
vurderes at være realistisk.

Kommunikation
Hvis Økonomiudvalget godkender forslaget, overgår sagen til administrativ behandling og
effektuering.
Berørte interessenter orienteres om beslutningen og den videre proces.

Økonomi

Køge Kommune har i 2027 opnået låneadgang på 7,5 mio. kr. til ombygning af Ellemarksvej 1
til botilbud. Med denne sag afsættes et rådighedsbeløb, og der gives en anlægsbevilling på 7,5
mio. kr. til ombygning, og der gives en indtægtsbevilling på -7,5 mio. kr. til lånoptag i 2027.
Anlægsbevilling og indtægtsbevilling indarbejdes i det budget 2027-30.
Køge Kommunes anlægsramme hæves tilsvarende i 2027, hvorved ombygningen ikke
fortrænger udgifter til andre anlæg.
Et eventuelt mindreforbrug hos fagområdet som følge af hjemtagning af borgere
til Ellemarksvej 1 indgår i de økonomiske redegørelser og fremtidig budgetlægning, herunder
en mulig hurtigere udfasning af behovet for de 3-2-1 mio. kr., som med Budget 2027-30 tilføres
Social- og beskæftigelsesudvalget i 2027-29.
Se i øvrigt bilag.

Sagens forløb
21/09/2026 Økonomiudvalget 2026 - 2029
Ad 1: Taget til efterretning.
Ad 2-5: Anbefales.

Kilde: Køge Kommune, Køge Kommunalbestyrelse, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.