Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 11. august, Socialudvalget, Kolding

Socialtilsynets rapport, august 2026, Rytterskolevej

Socialtilsyn Syd godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i Region Syddanmark. Social- og handicapområdets sociale tilbud er godkendt af Socialtilsynet. Socialudvalget vil på mødet få fremlagt den nyeste tilsynsrapport, som Socialtilsyn Syd har behandlet.

Skoler og børnDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Om Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Syd udfører driftstilsyn med forvaltningens tilbud og vurderer tilbuddene op imod
kvalitetsmodellen, som indeholder en række temaer og kvalitetsindikatorer.
Formålet med tilsynet er at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de
faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse.
Der er 5 temaer i Socialtilsynets kvalitetsvurdering.

1. Målgruppe, metoder og resultater
2. Sundhed og trivsel
3. Organisation og ledelse

4. Kompetencer
5. Fysiske rammer

Derudover foretager tilsynet også en økonomivurdering af tilbuddet.
Et tilsyn kan omfatte flere tilsynsbesøg, fx både anmeldte og uanmeldte besøg. Tilsynet kan
også være administrativt og dermed uden et fysisk besøg. Udgangspunktet er, at et tilbud
modtager tilsynsbesøg hvert 3. år.
I dette tilfælde har der været anmeldt tilsynsbesøg på Rytterskolevej, som er et botilbud til
voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.
Socialtilsynet vurderer samlet, at tilbuddet har den fornødne kvalitet på tværs af alle
kvalitetstemaer og kriterier (se bilag). Herunder fremgår det, at Socialtilsynet vurderer, at
tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til økonomi.

Centerleder, Axel Rømer, deltager under sagens behandling.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kilde: Kolding Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.