Besluttet 12. august, Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding
Ungdommens Studiefond - legatansøgning 2026
Forslag til uddeling af legater for Ungdommens Studiefond er udarbejdet med baggrund i det beløb, der er til rådighed til uddeling, og antallet af ansøgere, som opfylder betingelserne for at modtage et legat. Sagen behandles i Børne-, Skole- og Familieudvalget d. 12. august 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne-, Skole- og Familieudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Merete Due Paarup.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ungdommens Studiefond er oprettet af Kolding Byråd til støtte for unge, hvis forældre er bosat
i Kolding Kommune. Kriterierne for at komme i betragtning er:
At ansøger er under 25 år på ansøgningsfristens tidspunkt.
At ansøger er i gang med eller planlægger at påbegynde en uddannelse i indeværende
kalenderår, der strækker sig over mindst tre år (ikke ungdomsuddannelse).
At den skattepligtige indkomst højst er på 150.000 kr.
At formuen ikke overstiger 75.000 kr.
Der er i 2026 i alt modtaget 17 ansøgninger. Behandlingen af ansøgningerne er foretaget i
overensstemmelse med ovenstående betingelser, som er vedtaget på Uddannelsesudvalgets
møde d. 27. august 2009.
Budget og Regnskab har oplyst, at der i 2026 er 40.000 kr. til rådighed til udbetaling. I henhold
til de interne retningslinjer fastlægges legatportionerne hvert år i forbindelse med uddeling af
legaterne afhængigt af det beløb, der er til rådighed, samt antallet af ansøgere som opfylder
betingelserne for at modtage legat.
Otte af de 17 ansøgere i 2026 opfylder ikke betingelserne for at komme i betragtning til legatet.
Det anbefales, at der gives afslag til disse otte ansøgere, og at der tildeles de resterende ni
ansøgere, som opfylder betingelserne for at modtage legatet, et beløb på 4.444 kr. hver.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende:
Merete Due Paarup
Kilde: Kolding Kommune, Børne-, Skole- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.