Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 12. august, Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding

Selvtræning på Midtgården

I marts 2026 gennemførte forvaltningen en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af selvtræningstilbuddet på Midtgården. Undersøgelsen viste en høj tilfredshed med både lokaler og træningsfaciliteter. Samtidig gav flere brugere udtryk for et ønske om mere fleksible adgangsforhold.

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget besluttede, at der fra 1. september 2026 igangsættes en prøvehandling med etablering af en nøgleboks, så brugerne får mulighed for at benytte selvtræningsfaciliteterne uden for Midtgårdens almindelige åbningstid på hverdage kl. 8.00-14.00. Ordningen evalueres sidst på året. Jonas Kallan Langvad Lars Rosenberg Grodt-Andersen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Selvtræning er et aktiverende og forebyggende tilbud til pensionister, efterlønnere og
førtidspensionister. Tilbuddet findes på syv lokaliteter i Kolding Kommune, fortrinsvis på
plejehjem eller i brugerstyrede huse. Målgruppen er borgere, som ønsker at træne i mindre

rammer sammen med andre seniorer, eller som af forskellige årsager ikke benytter almindelige
motionscentre.
Borgerne introduceres til træningen af en fysioterapeut, hvorefter træningen foregår
selvstændigt og med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker. Adgang til
selvtræning sker efter konkret dialog med en fysioterapeut eller andet personale fra
Sundhedscenteret.
På Midtgården Aktivitetscenter i Kolding blev der i marts 2026 gennemført en
tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af selvtræningstilbuddet. Undersøgelsen omfattede
tilfredsheden med lokaler og træningsfaciliteter samt de gældende åbningstider.
Undersøgelsen viste en høj tilfredshed med de fysiske rammer, mens der blandt en del af
brugerne var et ønske om mere fleksible åbningstider.

Lokaler og træningsfaciliteter: 41 borgere angav, at de var tilfredse med lokalerne og
træningsfaciliteterne, mens to borgere svarede neutralt. Ingen borgere angav, at de var
utilfredse.

Åbningstider: 22 borgere angav, at de var tilfredse med de nuværende åbningstider,
mens 19 borgere ønskede større fleksibilitet, herunder længere åbningstid på hverdage
og mulighed for at træne i weekenderne.

På baggrund af brugernes ønsker om mere fleksible åbningstider iværksætter forvaltningen fra
den 1. september 2026 en prøvehandling med etablering af en nøgleboks ved
selvtræningslokalet på Midtgården. Herved får brugerne mulighed for at benytte faciliteterne
uden for Midtgårdens almindelige åbningstid på hverdage kl. 8.00-14.00.
Prøvehandlingen evalueres ultimo 2026 med henblik på at belyse, i hvilket omfang den
udvidede adgang benyttes, samt om der opstår udfordringer i forbindelse med anvendelsen af
nøglebokssystemet.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der fra 1. september 2026 igangsættes en
prøvehandling med etablering af en nøgleboks, så brugerne får mulighed for
at benytte selvtræningsfaciliteterne uden for Midtgårdens almindelige åbningstid på
hverdage kl. 8.00-14.00. Ordningen evalueres sidst på året.
Fraværende:
Jonas Kallan Langvad
Lars Rosenberg Grodt-Andersen

Kilde: Kolding Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.