Besluttet 18. august, Fritidsrådet, Kolding
Orientering om Kolding Talent
Bjarne Henriksen fra Fritids- og Idrætsafdelingen giver en orientering om Kolding Talent. Der orienteres om rammerne for samarbejde med Team Danmark, lokale klubmiljøer og status på indsatser lokalt i Kolding. Sagen behandles i Fritidsrådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Fritidsrådet, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har siden 2008 været Team Danmark kommune, som der på nuværende
tidspunkt er 23 af. Team Danmark kommunerne danner ramme for udvikling af sportslige
miljøer, og for at unge kan jagte deres sportslige drømme på social forsvarlig vis. Kolding
Talent er ledet af Kolding Talentråd, der er nedsat af Kolding Byråd for perioden 2026-2029.
Aftalerne er gældende for 4 år og har fokus på udvikling af klubmiljøer gennem fleksible
uddannelsestilbud, botilbud, ekspertbistand kompetenceudvikling samt særlige lokale
fokusområder. Grundlaget for samarbejdet er en vurdering af lokale klubmiljøer, hvor Kolding
har 6 prioriterede idrætsgrene samt 4 lokal prioriterede idrætsgrene
Prioriterede: Badminton, bowling, fodbold (drenge og piger), håndbold og svømning
Andre: Brydning, tennis, karate og volleyball.
Herefter er der indgået samarbejde omkring taekwondo, padeltennis og skydning, mens
volleyball klubben ikke længere indgår. Klubberne understøttes bl.a. med hjælp til at udarbejde
en udviklingsplan, en sportslig strategi og sportspsykologisk sparring.
For at skabe fleksible uddannelsestilbud er der i Kolding Kommune etableret sportsklasser på
Brændkjærskolen, akademier på ungdomsuddannelserne og ekstra indsats for de største
talenter i transition til seniorelite (U til A). Ordningerne skal understøtte talenternes udvikling i
samarbejde med de lokale klubmiljøer, som Kolding Talent understøtter.
Kolding Talent skal understøtte udviklingen med ekspertbistand i form af ernæringsvejledning,
fysisk træning, sportspsykologi og skadesbehandling. Arbejdet skal leve op til værdisæt for
talentudvikling og etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt.
På mødet gives en orientering om, hvordan arbejdet foregår samt et indblik i særlige indsatser i
Kolding Talent. Kolding Talent har i samarbejde med Team Danmark et særligt fokus på:
Kompetenceudvikling af ledere og trænere
Netværk for erhvervslivet
Kommunikation om indsatser
Transition til seniorelite
Derudover har Kolding Talent sammen med Team Danmark udviklet en forældreguide. Der er
indstiftet priser til årets talent, årets talentudvikler og årets idrætsnavn samt et æresgalleri
under titlen ”Made in Kolding” for at anerkende talentudviklingen og de præstationer, der følger
med. Fremadrettet er der et fokus på, hvordan der skabes bedre synergier mellem talent og
breddeidræt.
I slutningen af mødet vil det være muligt at se Kolding Talents akademibolig, der ligger ved
Brændkjærskolen.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende:
Sascha Toft
Kilde: Kolding Kommune, Fritidsrådet, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.