Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Kolding
KoldingVenue årsrapport 2025 og budget 2027
KoldingVenue A/S fremsender årsrapport for 2025 og budget for 2027 til godkendelse. Årsrapporten for 2025 er revideret uden bemærkninger og viser et underskud på 391.461 kr. Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2025 i alt 3.751.234 kr.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Selskabets formål er at medvirke til at bringe Kolding på landkortet samt at skabe og formidle
oplevelser for borgere og besøgende gennem musik-, sports- og kulturarrangementer samt
turistfremmende aktiviteter. Selskabet indgår desuden kommercielle samarbejder og driver
Kolding Guiden som fælles digital platform for kommunens oplevelsesliv.
Årsrapporten for 2025 er revideret af Martinsen Statsautoriseret Revisionsselskab og der er
ingen bemærkninger til årsregnskabet for 2025. Årsrapporten 2025 viser et underskud på
391.461 kr. og egenkapitalen er pr. 31. december 2025 i alt 3.751.234 kr.
2025 har været et aktivt år for KoldingVenue med udvikling af nye events, styrkelse af
samarbejder og videreudvikling af selskabets rolle som event- og oplevelsesaktør. Blandt årets
aktiviteter var MGP Tour i Sydbank Arena, FirstGrade Festival, Queen Machine i Forum
Kolding, udvikling af Women’s Week, videreudviklingen af Kolding Guiden med ny hjemmeside
og app samt samarbejdet om kampagnerne Kolding for Kids og Juleeventyr i Kolding. Året
markerede samtidig begyndelsen på samarbejdet med DR, som danner grundlag for Koldings
rolle som Grand Prix-by i 2027.
Budgettet for 2027 viser et forventet underskud på 601.000 kr. Underskuddet finansieres af
selskabets egenkapital og er en planlagt disposition. Budgettet afspejler et fortsat højt
aktivitetsniveau med hovedparten af omkostningerne til løn, honorarer og eventaktiviteter.
Den væsentligste aktivitet i 2027 bliver afviklingen af Dansk Melodi Grand Prix og DMGP i
Kolding. Afviklingen af Dansk Melodi Grand Prix forventes at bidrage til øget national
synlighed, turisme og omsætning i Kolding og understøtter selskabets formål om at udvikle
Kolding som attraktiv event- og oplevelsesby.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Kolding Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.