Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 20. august, Ældrerådet, Kolding

Sundhedsreform - orientering om flytning af sundhedsområdets opgaver til Regionen

I november 2024 blev der indgået en politisk aftale om en ny sundhedsreform. De politiske ambitioner i sundhedsreformen er at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren ved at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre mere behandling i borgerens eget nærmiljø.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældrerådet, Kolding Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Den samlede sundhedsreform omfatter ændringer for både sygehuse, psykiatrien, de
praktiserende læger og kommunerne. For kommunernes vedkommende medfører
sundhedsreformen ændringer i både kommunernes sundhedsopgaver og i den kommunale
økonomi.
Sundhedsreformen medfører konkrete ændringer for kommunerne i forhold til fire
opgaveområder, hvor opgaverne går fra at være under kommunens myndighedsansvar til at
blive regionens myndighedsansvar. Det drejer sig om følgende områder:
Midlertidige pladser
Akutsygeplejen
Specialiseret rehabilitering, specialiseret genoptræning og dele af den avancerede
genoptræning
Patientrettet forebyggelse

Opgaveoverdragelsen indebærer, at der flyttes økonomi fra kommunen til regionen svarende til
et nationalt bestemt beløb for opgavevaretagelsen.
Regionen har mulighed for at lave en samarbejdsaftale med kommunen, hvis de ønsker, at
kommunen forsat skal drive en eller flere af opgaverne.
Kolding Kommune skal forsat drive den patientrettede forebyggelse
Region Syddanmark og Kolding Kommune indgik i foråret en horisontal samarbejdsaftale om,
at kommunen forsat skal drive den patientrettede forebyggelse. Den patientrettede
forebyggelse er tæt forbundet med den borgerrettede forebyggelse og indebærer en række af
forskellige tilbud, der primært finder sted på Koldings Sundhedscenter. Som konsekvens af
aftalen tilføres der flere midler til området, hvilket giver mulighed for at udvide tilbuddene samt
udbyde nogle af forløbene i centerbyerne.
Vesterløkke 10 overgår til regional drift
Som en del af sundhedsreformen skal en stor del af de midlertidige pladser, der er i
kommunerne, overdrages til regionen, der fremover skal drive dem som sundheds- og
omsorgspladser. Målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er borgere med behov for
sundhedsindsatser, som ikke kræver en sygehusindlæggelse, men heller ikke hensigtsmæssigt
kan varetages i eget hjem. Aflastningspladser og ventepladser skal dog forsat forblive i
kommunen. Bygningen på Vesterløkke 10, hvor der i dag drives kommunale midlertidige
pladser, skal overgå til regionen, og personalet på Vesterløkke 10 virksomhedsoverdrages til
regionen.
Akutsygepleje overgår til regional drift
Akutsygeplejen overgår ligeledes til regionen og vil pr. 1.1.2027 være under regional drift. Det
drejer sig om 10 akutsygeplejersker, der virksomhedsoverdrages til regionen. Der medfølger
ingen bygninger.
Specialiseret rehabilitering, specialiseret genoptræning og dele af den avancerede

genoptræning overgår til regional drift
Ansvaret for Specialiseret rehabilitering, specialiseret genoptræning og dele af den avancerede
genoptræning overgår også til regionen. I Kolding Kommune har vi benyttet os af eksterne
leverandører for at varetage denne opgave, så der overdrages udelukkende penge i
forbindelse med denne opgaveoverdragelse.
Sundhedsråd Lillebælt: Et nyt politisk forum på tværs af kommuner og Region Syddanmark
Som en del af sundhedsreformen er der også blevet etableret 17 sundhedsråd, der er stående
udvalg under regionsrådene. I Region Syddanmark er der fire sundhedsråd, hvoraf Kolding
Kommune er repræsenteret i det ene af dem: Sundhedsråd Lillebælt. Rådet består af syv
regionsrådsmedlemmer og seks kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de fire kommuner i
lillebæltsområdet (Vejle, Fredericia, Middelfart og Kolding). Kolding Kommune har to
kommunalbestyrelsesmedlemmer siddende i Sundhedsrådet: Udvalgsformand for Senior- og
Sundhedsudvalget Søren Rasmussen og Udvalgsformand for Socialudvalget Nicolai
Boelsmand Asmussen. Sundhedsrådets opgave er at udvikle det nære sundhedsvæsen ved at
udmønte regionale midler, planlægge sundhedsindsatser og sikre bedre sammenhæng mellem
sygehuse og kommunale tilbud.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende:
Molle Lykke Nielsen
Dorte Søgaard Olesen
Bente Thue Hansen
Kirsten Christensen
Bent Ginnerskov Jensen

Kilde: Kolding Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.