Kolding
Skift kommune
KøbenhavnKoldingAlle kommuner

Besluttet 27. august, Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding

Beboertilfredshedsundersøgelse af maden på plejehjem

Senior- og Sundhedsudvalget besluttede den 12. august 2026, at forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til en beboertilfredshedsundersøgelse med fokus på kommunens plejehjem. Nedenfor præsenteres forvaltningens overordnede forslag til undersøgelsens tilrettelæggelse og indhold.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Kolding Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget godkendte at undersøgelsen igangsættes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Mange beboere på plejehjem har demens eller andre kognitive udfordringer. Det stiller særlige
krav til, hvordan en tilfredshedsundersøgelse tilrettelægges, så beboerne får bedst mulige
forudsætninger for at deltage og give udtryk for deres oplevelse af maden.
Forvaltningen foreslår derfor, at undersøgelsen gennemføres som interview med udvalgte
beboere på hvert plejehjem kombineret med observationer af måltids- og spisesituationen samt
dialog med medarbejderne.
Interviewene gennemføres med udgangspunkt i en interviewguide, der så vidt muligt tager
afsæt i de samme temaer og spørgsmål som tilfredshedsundersøgelsen på
madserviceområdet i efteråret 2026. Det giver mulighed for en vis sammenhæng mellem de to
undersøgelser, samtidig med at metoden tilpasses målgruppen på plejehjemmene.
Undersøgelsen forventes gennemført ultimo 2026 af en konsulent fra forvaltningen.
Resultaterne forelægges efterfølgende Senior- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Udvalget godkendte at undersøgelsen igangsættes.

Kilde: Kolding Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.