Besluttet 1. september, Fritids- og Idrætsudvalget, Kolding
Leje- og støtteaftaler med selvejende faciliteter
Orientering om nye aktivitetslokaler i henholdsvis Fynslundhallen og Bjert Hallen. Sagen behandles i Fritids- og Idrætsudvalget. Forslag Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Fritids- og Idrætsudvalget, Kolding Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Cecilie Liv Hansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
En ny tilskudsstruktur for 14 selvejende haller i Kolding Kommune er trådt i kraft pr. 1. januar
Den nye tilskudsmodel motiverer til et øget aktivitetsniveau ved at understøtte og belønne
mere aktivitet i og omkring faciliteterne.
Principperne for den nye tilskudsstruktur indeholder blandt andet grundtilskud i forhold til
faciliteternes bygningsmasse og aktivitetstilskud, der dækker betaling for de godkendte
foreningers brug af faciliteterne til folkeoplysende aktiviteter.
Når der sker udvidelser af en facilitet, skal forvaltningen godkende dette, hvis der skal udløses
ekstra driftsmidler til den selvejende facilitet. En godkendelse er kun mulig, hvis driftsmidlerne
kan indeholdes i det samlede budget for lokaletilskud til selvejende haller, eller der tilføres
ekstra driftsmidler til udvidelsen i forbindelse med budgetforhandlinger.
Fynslundhallen har fået midler fra Energi- og Bygningsrenoveringspuljen til ombygning af deres
tidligere cafeteria til foreningsfitness drevet af Fynslund Boldklub. Udvidelsen med et nyt
aktivitetslokale på 150 m2 vil medføre en ekstra udgift på 108.990 kr. årligt.
Bjert Idrætsforening ønsker at etablere indendørs skater arealer i Bjert Hallen i et lokale, der
tidligere har været brugt til SFO, men nu står tomt. Udvidelsen med et nyt aktivitetslokale på
185 m2 vil medføre en ekstra udgift på 134.421 kr. årligt.
Udgifterne kan indeholdes i det afsatte budget for lokaletilskud til selvejende haller.
Ifølge delegationsplanen er indgåelse af leje- og støtteaftaler med selvejende fritids- og
idrætsfaciliteter delegeret til fritids- og idrætschefen, når det kan finansieres inden for det
afsatte budget.
Tilskuddet til henholdsvis Fynslundhallen og Bjert Hallen udløses, når lokalerne tages i brug til
de nye aktiviteter og indarbejdes fremadrettet i leje- og støtteaftalerne med de pågældende
haller.
Beslutning
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende:
Cecilie Liv Hansen
Kilde: Kolding Kommune, Fritids- og Idrætsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.